[803]

XLI.

ALt det som kommer aff Jorden / det skal bliffue til iord igen / lige som alle vand flyde til Haffuit igen.

Alle Gaffuer oc wretferdigt Godz skulle forsuinde / Men Sandhed bliffuer ^*euindeligeuindelige.

De Wgudeligis godz skal bortsigis / som en Beck / lige som it Torden forsuinder i Regn.

De ere glade / saa lenge som de tage Gaffuer / men paa det siste bliffue de dog til inted.

De Wgudeligis Effterkommere / skulle icke faa Grene / och de Wretferdigis roed staar paa en bar Klippe. Oc der som de end stode i stor vedske oc hoss Vand / saa skulle de dog opryckis / før de bliffue mode.

Men at gøre vel / er lige som en velsignet Vrtegaard / oc barmhiertighed bliffuer ^*euindeligeuindelige.

Huo som bierger sig met sit Arbeyde / oc lader sig nøye / hand haffuer it deyligt roligt ^*leffnitLeffnit / det kaldis at finde it Ligendefæ offuer alle ligendefæ.

At affle Børn oc forbedre en Stad / gør en euig Amindelse / Men en ^*erligerlig Quinde / mere end de ^*baadebaade.

Vin oc strenge Leeg glede hiertet / men Visdom er lysteligere / end de ^*baadebaade.

Piber oc Harper lyde vel / Men en venlig Tale bedre / end de ^*baadebaade.

Dit Øye seer gerne / det som lysteligt oc deyligt er / Men den grøne Sæd heller end de ^*baadebaade.

En Ven kommer til den anden i nød / Men Hosbonden oc Hustruen meget mere.

Den ene Broder hielper den anden i nød Men Barmhiertighed hielper meget mere.

Guld och Sølff opholde en Mand / Men meget mere it gaat Raad.

Pendinge oc Godz gøre frimodighed / Men meget mere HERRENS Fryct.

HERRENS fryct fattis inted / och hun behøffuer ingen Hielp.

HERRENS fryct / er en velsignet vrtegaard / oc inted er saa deyligt / som hun er

Mit Barn giff dig icke til trygleri / det er bedre at dø / end trygle.

Den som ^*forladeforlader sig paa en anden mands Bord / hand tencker icke at bierge sig met ære / Thi hand nødis til at synde / for fremmet mad skyld. Men en fornumstig viss Mand / tager sig vare der faare. Trygleri smager den wblue Mund vel / men paa det siste skal hand faa en ond kaaldesiuge der aff.

O Død huor bitter ^*estest du / naar it menniske tencker paa dig / som haffuer gode dage oc nock / oc leffuer vden sorg / oc den som det gaar vel i alle ting / oc ^*gidegider end nu vel ædet.

O Død / huor vel gør du mod den Nødtørfftige / som er skrøbelig oc gammel / Som ligger i megen sorg / oc haffuer inted bedre at haabis til / oc ey at vente sig.

Frycte Døden icke / Betenck / at det er saa ^*skickeskicket aff HERREN / offuer alt Kød baade offuer deris / som haffue verit faar dig oc som skulle komme effter dig. Oc huad ^*viltvilt du staa emod Guds vilie / ^*huad-hellerHuad heller du leffuer thi / eller hundrede eller tusinde aar? Thi at i Døden spør mand icke / huor lenge en haffuer leffuit.