[803]

XLII.

DE Wgudeligis Børn / och de som holde sig til de Wgudelige / bliffue ^*idelidel Verstygelse. De Wgudelige Børns arffue godz / forkommis / oc deris Effterkommere skulle bliffue foractede.

Børnene skulle klage paa den wgudelilige Fader / Thi at de ere foractede for hans skyld.

Ve eder i Wgudelige / i som ^*forladeforlade den Høystis Lou / heller i leffue eller dø / da ere i forbandede.

Lige som alt det / der kommer aff Jorden / bliffuer til iord igen / Saa komme de Wgudelige aff Forbandelse til fordømmelse

Jt Menniskis pine maa her vare / saa lenge som hand leffuer / Men de Wgudeligis naffn skal vdslettis / Thi det duer inted.

See til / at du beholder it gaat Naffn / Det bliffuer vissere / end tusinde store ligendefæ aff Guld.

Huor gaat it leffnet er / da varer det en liden tid / Men it gaat Naffn bliffuer euindelige.

|804 Mine Børn / Naar som det gaar eder vel / da seer til oc bliffuer i Guds fryct. Huor faare ^*bluissbluis eder ved mine ord? Mand skammer sig offte / der som mand icke skulde skamme sig / oc samtycker offte / det som mand icke skulle samtycke.

Fader oc Moder skulle skamme sig for Horeri. En Første och Herre for løgn. En Dommere oc Raad for wret. Menigheden oc Folcket for wlydelse. At gøre sin Neste och Ven ont. En Nabo at stiele. Skamme dig / at du ligger met din arm paa Brødet offuer borde. Skamme dig at du staar ilde met dit Regenskaff / oc icke tacker / naar mand ^*helsehelser dig. Skamme dig / at see effter Skøger / och at vende dit ansict fra dine slectinge. Skamme dig / at ^*foruendeforuende ^*arffdelArffdel oc Morgengaffue / oc at begære en andens Hustru. Skamme dig / at begære en andens Pige / oc at staa hoss hendis seng. Skamme dig / at breyde din Ven noget / oc naar som du giffuer hannem / da foruid hannem det icke. Skamme dig at sige / alt det som du haffuer hørt / oc at obenbare hemmelig ^*betrobetrod tale. Saa skammer du dig rettelige / och du skalt bliffue alle Folck kær oc affholden.

Men skamme dig icke for noget aff disse stycker / oc gør icke wret for nogen mands skyld som er / ved den Høystis low oc pact. At holde den Gudfryctige ved Retten. At handle trolige met din Neste och ^*stalbroderStalbroder. At vende ^*arffdelArffdelen til dine Venner. At ^*fliteligflitelige holde ret ^*maadeMaade oc Vect. At vere til fredz / ^*huad-hellerhuad heller du vinder meget eller lidet. At handle rettelige met timeligt Godz / i køb oc sal. At ^*fliteligflitelige opføde Børn. At ^*hudstrugehudstryge vel den onde Suend. At ^*beuarebeuare din ting vel for en ond Quinde. At indelycke alting vel / huor som huer snapper at sig. At ^*teletelie oc affueye / alt det mand skal giffue dem i henderne / at opscriffue al vdgifft oc indtect. At vnderuise de Wforstandige oc Daarer. Och de aldelis gamle Folck / at de icke ^*kiffuekiffuis met de Vnge. Saa bliffuer du it ret velskicket Menniske / oc du skalt prisis hoss alle Folck.

En Daatter som er wgifft / gør sin Fader megen vect / oc den sorg for hende / betager hannem megen søffn. Den stund hun er vng / at hun maatte bliffue gammel. Eller naar hun ^*fingefinge en Mand / at hand kunde bliffue hende vred. Eller at hun kunde skendis / den stund hun er end nu Jomfru / och bliffue ^*siugligsiuglig i sin Faders huss. Eller naar hun er hoss Manden / At hun skulde icke skicke sig rettelige / eller at hand skulde icke faa barn met hende.

Naar din Daatter er icke blu / da holthende vnder tuang / at hun skal icke gøre dig til en spaat faar dine fiender / oc den ^*gantskegantske Stad skal tale om dig / oc du skalt høre ^*forsmedelseforsmedelse aff huer mand / oc skamme dig faar alle folck.

See dig icke omkring effter deylige menniske / och ver icke saa gerne hoss Quinder. Thi at lige som Møl komme aff kleder / saa kommer meget ont aff Quinder. Det er tryg gere at vere hoss en ond Mand / end hoss en venlig Quinde / som gør hannem til forhaanelse oc ^*bespaattebespaattelse.