Onias. DEr mand bode nu i god Fred igen vdi Jerusalem / oc Lowen haffde deylig fremgong / effterdi at den ypperste Prest Onias vaar saa from / oc tog saa fli Seleucus.telige vare der paa / Da bleffue oc Kongerne opuacte / til at ære Staden / oc de skickede herlige Gaffuer til Templen / Saa at Seleucus Kongen aff Asia Simon.loed skicke aff sine Fogedi / al Kaasten / som mand behøffuede til Offeret.
Nu vaar paa den tid en Apollonius.Men effterdi at Onias vaar hannem for mectig / da drog hand til Apollonium / Thrasei søn / Høffuitzmand i nedre Syria oc Phenice / oc sagde hannem / Huorledis Gudz kiste i Jerusalem vaar offuermaade rig paa pendinge / oc at der vaar suarlige meget offuer / som mand icke behøffuede til offeret / oc at Kongen maatte vel tage det til sig. Der nu Apollonius kom til Kongen / gaff hand hannem til kende / det som Simon haffde sagt hannem om Pendingene. Da Heliodorus.skickede Kongen sin Kammersuend Heliodorum bort / oc gaff hannem befalning / at hand skulde hente samme Pendinge. Hand giorde sig strax rede / oc loed / som hand skulde optage Rente i nedre Syria oc Phenice / Men hans mening vaar / at hand vilde vdrette Kongens befalning.
foget i Templen / som hed Simon en Beniamiter / hand vaar den ypperste Prestis Fiende / fordi at hand vilde icke stede hannem sin fortredelighed i Staden.Der Heliodorus nu kom til Jerusalem / oc den ypperste Prest haffde vndfanget hannem Infra 4.venlige / da sagde hand hannem / huad hans Herre haffde befalet hannem / oc huor faare hand vaar der / oc spurde / om det saa vaar / eller icke? Da suarede den ypperste Prest hannem / En del er indlagd hoss oss / at wi skulle trolige gemme / som hører Encker oc Faderløse børn til / Det andet hører Tobias Hircani til / huilcken der vaar en drabelig Mand. Oc det er ingenlunde saa / som den Forredere Simon sagde / Thi der er icke mere end fire hundrede Centener Sølff / oc thu hnndrede Centener Guld. Saa vaare det en stor fortredelighed / at mand skulde saa tage det bort / oc besuige dem deris fra / som betrode den hellige Tempel til det de haffde / huilcken der haffuer i al verden saa stor ære oc frihed.
Men Heliodorus stod
fast paa Kongens befalning / At hand skulde tage det til sig / oc kom paa en forsagd dag i Templen / oc vilde besee det. Da begyntis der it stort iammer gennem den gantske Stad / Presterne laae i deris hellige prydelse faar Alteret / oc robte til Gud i Himmelen / som selff haffuer budet / at mand skal icke vere wtro met det hannem antuordis at gemme / At hand vilde beuare de Folck deris / som de haffde lagd bort paa den Sted trolige at gemme. Men den ypperste Prest holt sig saa iammerlige / at ingen kunde see paa hannem / vden stor medynck / Thi mand saa det paa hannem / at hand vaar i stor angest / effterdi hand vaar saa foruent i sit ansict / Thi hand vaar saa aldelis forferdet / at der beffuede alt det som paa hannem vaar / aff huilcket mand kunde lettelige mercke / huor ilde hand vaar til fredz. Oc Folckene løbe hid oc did tilsammen i husene / oc bade met huer andre / effterdi de saae / at Templen skulde komme i foractelse. Oc Quinderne toge Sæcke paa / løbe omkring paa gaderne / Oc Jomfruer / som ellers icke ginge iblant Folck / løbe vnder Portene oc paa muren / Nogle laae i Vinduene / oc opløffte deris hender til Himmelen / oc bade. Det vaar baade ynckeligt / at Folckene forferdedis saa iblant huer andre / at den ypperste Prest vaar saa bange.Den stund de saa paakallede den almectigste Gnd / at hand vilde Heliodorus bliffuer straffet aff Gud.Oc som hand stod hoss Gudz Kiste / met Stridzmend / da giorde den almectige Gud it stort Tegen / At hand oc de som vaare omkring hannem / forferdede sig for Gudz Mact / oc fulde vdi en stor fryct oc redzel. Thi de saae en Hest / som vaar vel prydet / der paa sad en forferdelig Reysener / hand rende met al mact paa Heliodorum / oc støtte hannem met de tho fremmerste føder / Oc Reyseneren paa Hesten / haffde it helt gyldene Harnsk paa. De saae oc tho vnge Karle / som vaare stercke oc deylige / oc gantske vel klædde / De stode paa baade sider hoss Heliodorum / oc sloge frilige paa hannem / saa at hand aff skrøbelighed sanck ned til iorden / oc miste sin syn. Da toge de den / som vaar nylige ingongen i Skatkammeret / met stor Bram / oc met alle sine Stridzmend / oc bare hannem bort paa en Stoel / Oc hans mact halp hannem aldelis inted (At mand kunde obenbarlige mercke HERRENS Krafft) Oc hand laa saa paa det neste død / oc talede icke it ord. Men Jøderne prisede Gud / at hand haffde sa æret sit Tempel. Oc den Tempel som haffde tilforn veret fuld aff fryct oc redzel / bleff fuld aff glæde oc fryct / effter disse Tegen / som den almectigste Gud giorde.
beuare deris Godz / som haffde lagd det der til gemme / Da tenckte Heliodorus at vdrette det som hand haffde i sinde.|845 Men nogle aff Heliodori Venner / komme oc bade Oniam / at hand dog vilde bede Onias beder for Heliodoro. HERREN / at hand vilde vnde Heliodoro Liffuit / som nu laa i det yderste aandefong. Men effterdi at den ypperste Prest besørgede / At Kongen skulde haffue Jøderne mistancke / at de skulde haffue giort Heliodoro noget / da offrede hand for hannem / at hand maatte bliffue helbrede. Oc den stund hand bad / da obenbenbaredis de tho vnge Karle igen / vdi deris klæder som de haffde før paa / oc sagde til Heliodorum / Tacke den ypperste Prest Onias flitelige / Thi at for hans skyld / haffuer HERREN giffuit dig Liffuit / Oc kundgør alleuegne HERRENS store Krafft / effterdi at du est hudstrugen ned aff Himmelen. Oc der de haffde det talet / da forsuunde de.
Men Heliodorus offrede til HERREN / oc
loffuede hannem meget / at hand haffde giffuit hannem liffuit igen / oc tackede Onias. Oc hand reysde der effter til Kongen igen / oc sagde huer mand / huorledis hand haffde met sine øyen seet den høyste Gudz gerninger. Men der Kongen spurde hannem at / huem hand mente / at hand skulde sende til Jerusalem / som kunde vdrette noget. Da suarede Heliodorus hannem / Der som du haffuer en Fiende / eller nogen / som tencker at ville støde dig aff Riget / den skicke der bort / Naar som den samme bliffuer saa hugstrugen / som ieg / oc kommer der fra met Liffuet / da maat du vel anamme hannem igen / Thi Gud er krafftelige paa den sted / oc den som haffuer sin Bolig i Himmelen / seer der paa / oc frelser hannem / Oc hand straffer dem / som ville gøre hannem skade / oc slar dem ihiel. Dette er nock om Skatkammeret oc Hiliodoro.Klik på et sidetal i tekstens venstremargin for at se en faksimile af siden.
Du kan slå ord fra teksten op i ordbogen ved at dobbelt-klikke på et ord. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.