Christian 3.s danske Bibel

[1013]

VII

MEn det som i screffue mig til om / suarer ieg / Det er Mennisken gaat / at hand icke rører nogen Quinde / Men for Skørleffnet skyld / skal huer haffue sin egen Hustru / oc huer haffue sin egen Mand. Manden skal beuise Hustruen tilbørligt venskaff / Disligest Hustruen Manden. Hustruen er icke mectig offuer sit Legeme / men Manden. Disligest er Manden icke mectig offuer sit Legeme / men Hustruen. Den ene skal icke holde sig fra den anden / vden saa er at det skeer met beggis samtycke / til en tid / at i kunde vere ledige til at faste oc bede / Oc kommer tilsammen igen / at Satan icke skal friste eder / for eders wkyskhed skyld.

Oc dette siger ieg aff tilladelse / oc icke aff Bud. Oc ieg vilde heller / at alle Menniske vaare lige som ieg er. Men huer haffuer sin egen gaffue aff Gud / Den ene i saa maade / den anden i anden maade. Men ieg siger til de wgyffte oc Encker / At det er dem gaat / om de oc bliffue lige som ieg. Men kunde de icke affholde sig / da lad dem gifftis / Det er bedre at gifftis / end lide brynde.

|1014 Ecte Folck biuder icke ieg / men HERREN / At Hustruen skal icke skilie sig fra Manden. Men skil hun sig fra hannem / at hun da bliffuer vden Ecteskaff eller forliger sig met Manden / Oc at Manden icke skal forlade Hustruen fra sig.

Men til de andre / siger ieg / icke HERREN / Der som nogen Broder haffuer en vantro Hustru / oc det behager hende / at bo hoss hannem / da skal hand icke skilie sig fra hende. Oc der som en Quinde haffuer en vantro Mand / oc det behager hannem / at bo hoss hende / da skal hun icke skilie sig fra hannem. Thi den vantro Mand er helliget formedelst Quinden / Oc den vantro Quinde bliffuer helliget ved Manden / Ellers vaare eders Børn wrene / men nu ere de hellige. Men fraskil den vantro sig / da lad hannem fraskilie sig / Der er icke nogen Broder eller Søster fangen i saa maade / Thi Gud kallede oss i Fred. Oc huad vedst du Quinde / om du kant gøre Manden salig? Eller du Mand / huad vedst du / om du kand gøre Quinden salig? Dog som Gud haffuer vddelt til huer.

Huer skal vandre / som HERREN kallede hannem / oc ieg skicker det saa i alle Forsamlinger. Er nogen kaldet som er omskaaren / hand søge icke effter Forhud. Er nogen kaldet i Forhuden / hand lade sig icke omskære. Omskærelsen er inted / oc Forhuden er inted / Men at wi holde Guds Bud. Huer bliffue i det Kald / som hand er kaldet vdi. Est du kaldet en Tienere / sørge icke / Men kant du bliffue Fri / da bruge det meget helder. Thi huo som er kaldet en Tienere i HERREN / hand er HERRENS Frigiort. Disligest / huo som er kaldet Fri / hand er Christi Tienere / J ere dyre købte / bliffuer icke Menniskens Tienere. Huer / kære Brødre / bliffue der vdi hoss Gud / som hand er kaldet vdi.

Om Jomfruer haffuer ieg inted HERRENS Bud / Dog siger ieg min mening / som ieg haffuer faaet barmhertighed aff HERREN / til at vere tro. Saa acter ieg nu saadant gaat at vere / for denne næruerendis Nød skyld / at det er Mennisken gaat / at vere saa. Est du bunden til en Hustru / da stunde icke effter at bliffue løss / Est du oc løss fra Hustru / da stunde icke effter en Hustru. Men der som du giffter dig / da synder du icke / Oc der som en Jomfru giffter sig / da synder hun icke. Dog skulle saadane haffue legemlig Bedrøffuelse. Men ieg sparde eder gerne.

Men det siger ieg / kære Brødre / tiden er stacket / Fremdelis er det Meningen / At de som haffue Hustruer / skulle vere / som de haffde ingen / Oc de der græde / lige som de græde icke / Oc de sig glæde / lige som de glædde sig icke / Oc de der købe / lige som de besade det icke / Oc de som bruge denne Verden / at de icke misbruge hende / Thi det væsen i denne Verden forgaar.

Men ieg vilde at i vaare vden sorg. Huo ledig er / hand sørger for det som hører HERREN til / Huorledis hand kand behagis HERREN . Men huo sig giffter / hand sørger for det som hører til Verden / huorledis hand kand behagis Hustruen. Der er forskel mellem en Quinde oc en Jomfru. Huilcken sig icke giffter / hun sørger for det som HERREN tilhører / at hun kand vere hellig / baade paa Legeme oc paa Aand. Men den sig giffter / hun sørger for det som Verden tilhører / huorledis hun kand behagis Manden. Dette siger ieg eder til nytte / icke at ieg vil kaste eder nogen Snare paa halsen / Men fordi / at det er smuckt / oc i kunde stedze oc wbehindrede tiene HERREN.Roma. 7.

Men der som nogen lader sig tycke / At det vil icke skicke sig met hans Jomfru / effterdi hun er nu manduoxen / oc det vil icke anderleds vere / Da gøre sig huad hand vil / hand synder icke / hand lade den giffte sig. Men naar nogen tager sig fast faare / effterdi hand er wtuingd / oc haffuer sin fri vilie / oc beslutter saadant i sit Hierte / at hand vil lade sin Jomfru saa bliffue / hand gør vel. Endelige / huo som giffter / hand gør vel / Oc huo som icke giffter / hand gør bedre.

En Quinde er bunden til Lowen / saa lenge som hendis Mand leffuer / Men soffuer hendis Mand hen / da er hun fri / at giffte sig / met huem hun vil / aleniste / at det skeer i HERREN. Men hun er saligere / om hun bliffuer saa / effter min mening / Jeg holder ocsaa / at ieg haffuer oc Guds Aand.

Klik på et sidetal i tekstens venstremargin for at se en faksimile af siden.

Du kan slå ord fra teksten op i ordbogen ved at dobbelt-klikke på et ord. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.