VII.

EFterdi wi haffue nu saadane Løffte / mine Elskelige / Da lader oss rense oss aff al Kødsens oc aandens besmittelse / oc fremfare met Hellighed / i Guds fryct. ^*anammeanammer oss / wi haffue ingen giort wret / wi haffue ingen giort skade / wi haffue ingen bedraget. Jcke siger ieg dette / til at fordømme eder / Thi ieg sagde tilforn / at i ere i vort hierte / til at dø oc at leffue. Jeg taler met stor dristighed til eder / Jeg roser meget aff eder / Jeg er opfylt met trøst / Jeg er offueruettis i glæde / vdi al vor be^*droffuelsedrøffuelse.

Fordi at ^*derder wikomme til Macedoniam / da haffde vort Kød ingen rolighed / men wi vaare alleuegne i Bedrøffuelse / Vduortis strid / ^*induortesinduortis fryct. Men Gud som trøster de foractelige / hand trøstede oss formedelst Titi ^*tilkommelsetilkommelse. Men icke ^*all enistealeniste formedelst hansTitus. ^*tilkommelsetilkommelse / men ocsaa met den trøst / som hand vaar trøstet met aff eder / oc forkyndede oss eders forlengelse / eders graad / eders nidkærhed for oss / saa at ieg glædde mig end mere.

Thi at ieg giorde eder bedrøffuede met Breffuet / det fortryder mig icke. Oc der som ieg end angrede det / men ^*effterdieffterdi ieg seer / at Breffuet maa vel ske nogen stund bedrøffuede eder / saa glæder ieg mig dog nu / Jcke der aff / at i bleffue bedrøffuede / men at i bleffue bedrøffuede til anger. Thi at i bleffue gudelige bedrøffuede / saa at i io icke nogen sted ^*fingefinge nogen skade aff oss. Thi den gudelige bedrøffuelse gør Anger til salighed / som ingen fortryder / men Verdens bedrøffuelse gør døden.

See / Det samme at i bleffue gudelige bedrøffuede / huilcken flid giorde det i eder / der til met forsuarelse / vrede / fryct / forlengelse / nidkærhed / heffn. J beuisde eder i alle stycke / at i ere rene i gerningen. Der faare om ieg end screff eder til / saa er det dog icke screffuit for hans skyld / som giorde wret / oc icke helder for hans skyld / som lidde wret / Men for den skyld / at eders flid mod oss skulde bliffue obenbare hoss eder / faar Gud.

Der faare ere wi trøstede / fordi at i ere trøstede. Men wi glædde oss end offueruettis Titus. mere / aff Titi glæde / Thi hans Aand er ^*verquegeverqueget aff eder alle. ^*fordiFordi ieg er icke ^*beskemmebeskemmet aff det som ieg rosede faar hannem om eder / Men lige som det er altsammen Sandhed / ^*derder ieg talede met eder / Saa er oc vor Ross bleffuen ^*sandensanden hoss Titum. Oc hand haffuer offuermaade hiertelig vilie til eder / naar hand tencker paa allis eders lydighed / huorledis i anammede hannem met fryct oc ^*beffuelsebeffuelse. Jeg glæder mig / at ieg tør ^*forseeforsee mig alting til eder.