II.

OC der vaar en Mand / som hørde Naemi Hosbonde til / aff EliMelechs slect / som hed Boas / hand vaar en ^*Merckeligmerckelig ^*naffnkundignaffnkundig Mand.

Oc Ruth den Moabitisk sagde til Naemi / Lad mig gaa vd paa Marcken oc ^*sanckesancke Ax op / effter den / som ieg finder naade faare. Oc hun sagde til hende / ^*gackgack bort min Daatter. Hun gick bort / kom oc lesde op effter Høstfolcket paa marcken. Oc det hende sig lige saa / at den samme marck / hørde Boas til som vaar aff EliMelechs slect. Oc see / Boas kom i det samme fra Bethlehem / oc sagde til Høstfolcket / HERREN vere met eder / De suarede / HERREN velsigne dig.

Oc Boas sagde til sin suend / som vaar sæt offuer Høstfolcket / Huem hører denne Pige |243 til? Suenden som vaar sæt offuer Høstfolcket / suarede oc sagde / Det er den Moabitiske Quinde / som er kommen igen met Naemi aff Moabiternis land. Thi hun sagde / Kære / Lad mig sancke op oc samle blant negerne / effter Høstfolcket / Oc er saa kommen oc haffuer staaet siden i morgens indtil nu / oc vaar icke vden en liden stund hiemme.

Da sagde Boas til Ruth / Hører du / min daatter? Du skalt icke gaa paa nogen anden Ager at sancke op / oc ^*gackgack icke heller her fra / Men holt dig til mine Piger / oc see huor de skære paa marcken / gack did effter dem / Jeg haffuer befalet mine Suene / at ingen skal røre dig. Oc tørster dig / da gack til de kar oc drick / som mine Suene øse aff. Da falt hun ned paa sit ansict oc tilbad paa Jorden / oc sagde til hannem / Huor met haffuer ieg fundet Naade for dine øyen / at du kender mig / ieg som er dog Fremmet.

Boas suarede / oc sagde til hende / Det er mig tilkende giffuit / alt huad du haffuer giort mod din hosbondis Moder / effter din Hosbondis død / At du haffuer forlat din Fader oc din Moder oc dit ^*federne-landFederne land / oc haffuer reyst til it Folck / som du kende icke ^*tilforntilforn. HERREN løne dig din gerning / oc din Løen skal vere fuldkommen hoss HERREN Jsraels Gud / til huilcken du ^*estest kommen / at haffue tryghed vnder hans Vinge. Hun sagde / Lad mig finde naade faar dine øyen / min Herre / Thi du haffuer trøstit mig / oc talet din Tienerinde venlige til / Jeg som er dog icke / som en aff dine tieniste Piger.

Boas sagde til hende / Naar maaltid er / da holt dig her til / oc æd Brød / oc døp din bid i ædicke. Oc hun ^*settesette sig hoss Høstfolckenis side. Oc hand lagde suedne Ax faar hende / Oc hun oed / oc bleff mæt / oc leffnede noget. Oc ^*derder hun stod op at ^*sanckesancke / da befalede Boas sine Suene / oc sagde / Lader hende ocsaa sancke blant negerne / oc ^*beskemmebeskemmer hende icke / Lader oc noget bliffue igen aff hoben oc ligge / at hun kand opsancke det / oc ingen skal sendis paa hende der faare.

Saa sanckede hun op paa marcken til afften / oc slo det aff som hun haffde sancket op / oc det vaar ved en Epha byg. Oc hun løffte det op / oc kom i Staden / oc hendis hosbondis Moder saa det hun haffde sancket / Da tog hun frem / oc gaff hende / det som hun haffde leffnet / den tid hun vaar mæt der aff.

Da sagde hendis hosbondis Moder til hende / Huor sanckede du i dag oc huor haffuer du arbeydet? Velsignet vere den som dig kende. Da gaff hun sin hosbondis Moder til kende / hoss huem hun haffde arbeydet / oc sagde / Den Mand som ieg haffuer arbeydet hoss i dag heder Boas.

Oc Naemi sagde til sin Sønequenne / Velsignet vere hand faar HERREN / thi hand haffuer icke forlat sin barmhertighed huercken mod de leffuendis oc ey mod de døde. Oc Naemi sagde til hende / Den Mand hører oss til / oc er vor Arffuing. Ruth den Moabitiske sagde / Hand sagde oc det til mig / Du skalt holde dig til mine Drenge / indtil de haffue høstet ind altsammen. Naemi sagde til Ruth sin ^*sonequenSønequenne / Det er bedre min Daatter / at du gaar vd met hans Piger / Paa det ingen skal tale dig ilde til paa en anden ager. Saa holt hun sig til Boas Piger / at hun sanckede til Byghøsten oc Huede høsten vaar vde oc hun kom igen til sin hosbondis Moder.