DEn tid Dommerne regere de / bleff der en Dyr tid i Landene. Oc en Mand aff Bethlehem Juda / drog bort at vandre i Moabiternis land / met sin Hustru oc tho Sønner / hand hed EliMelech / oc hans hustru Naemi / oc hans tho sønner Mahlon oc Chil Jon de vaare Ephrateer aff Bethlehem Juda. Oc der de komme i Moabiternis land / da bleffue de der. Oc EliMelech Naemi hosbonde døde / Oc hun bleff igen met sine tho Sønner / de toge Moabitiske hustruer / Den ene hed Arpa / den anden Ruth. Oc der de haffde boed der / ved thi aar / da døde baade Mahlon oc Chil Jon / at Quinden bleff igen effter Sønnerne oc hendis Hosbonde.
Da giorde hun sig rede met sine tho sønners Hustruer / oc drog igen aff Moabiternis land / Thi hun haffde hørt i Moabiternis land / at HERREN haffde besøct sit Folk / oc giffuet dem Brød. Oc hun gick vd fra den Sted som hun haffde veret / oc baade hendis sønners Hustruer met hende. Oc der hun gick paa veyen / at hun skulde komme i Juda land igen / da sagde hun til baade sine sønners Hustruer / Gaar hen / oc vender eder om / huer til sin Moders huss / HERREN gøre Barmhertighed met eder / lige som i haffue giort mod de Døde / oc mod mig. HERREN vnde eder at finde rolighed huer i sin Hosbondis huss / Oc hun kyste dem.
Da opløffte de deris røst / oc græde / oc sagde til hende / Wi ville gaa met dig til dit folck. Da sagde Naemi / Vender eder om mine døtter / Huor effter ville i gaa met mig? Huorlunde kand ieg faa Børn i mit Liff / som kunde bliffue eders Mend? Vender om mine Døtter / och gaar hen / Thi ieg er nu for gammel til at tage Mand. Oc der som ieg sagde / Der er haab til at ieg skal tage en Mand i denne nat / oc føde børn / Huorlunde kunde i dog bie / indtil de bleffue store: Hui vilde i forholdet / at i icke skulde tage Mend? Ney mine døtter / Thi mig ynckis Arpa. Ruth. saare offuer eder / Thi "HERRENS haand er vdgongen offuer mig.
Da opløffte de deris røst / oc græde end mere / oc Arpa kyste sin hosbondis Moder / Men Ruth bleff hoss hende. Da sagde hun / See / din Suogerske haffuer vent sig til bage til sit Folck oc til sin Gud / Vent oc du dig om effter din Suogerske. Ruth suarede / Tale icke der om / at ieg skulde forlade dig / oc gaa fra dig. Ehuort du gaar hen / did vil ieg ocsaa gaa / Huor du bliffuer / der bliffuer oc ieg / Dit Folck er mit folck / oc din Gud er min Gud. Huor som du døer / der døer oc ieg / der vil ieg oc begraffuis / HERREN gøre mig det oc det / Døden skal skilie Naemi kommer til Bethlehem igen aff Moabiternis land. Naemi kaldis min lyst. Mara kaldis bitter / eller bedrøffuit.dig oc mig at.
Der hun nu saa / at hun haffde fast i sindet at gaa met hende / da loed hun aff at tale met hende der om. Saa ginge de baade tilsammen / indtil de komme til Bethlehem. Oc der de komme ind i Bethlehem / da oprørdis den gantske Stad offuer dem / oc sagde / Er det Naemi? Hun sagde til dem / Kalder mig icke Naemi / men Mara / thi den Almectigste haffuer saare bedrøffuit mig. Jeg foer fuld bort / Men HERREN haffuer ført mig tom hiem igen. Hui kalde i mig da Naemi? Effterdi HERREN haffuer dog ydmyget mig / oc den Almectigste bedrøffuit mig? Oc det vaar paa den tid / at Byghøsten begyntis / der Naemi oc hendis søns Hustru Ruth den Moabitiske komme igen / aff Moabiternis land til Bethlehem.
Klik på et sidetal i tekstens venstremargin for at se en faksimile af siden.
Du kan slå ord fra teksten op i ordbogen ved at dobbelt-klikke på et ord. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.
© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med støtte fra Carlsbergfondet og Velux Fonden • Privatlivspolitik
