|257v X. Den XXXI.
Psalme/ In te
Domine speraui/ Vdset i denne Sang aff Erlig oc
Velbyrdig Mand/ Her Herluff Trolle til Herluffsholm/ Ridder.
Herre mit Haab det er til dig/
lad skendzel ey komme offuer mig/
i din Retuisshed giør mig bistand/
vær snar oc kom der hielpe kand.
Vær du mit Slaat/ oc faste Borg/
Til dig ieg flyer i synd oc sorrig/
Min Klippe/ min styrcke/ Taarn oc Feste
|258rEst du som mig beuarer stedse.
Fra Syndernis snare oc ond Parti
Est du den Gud der mig kand fri/
Derfor befaler ieg min Aand
Min Herre oc Gud vdi din haand.
Du haffuer mig saa dyre igenløst
Met din Søns blod som bleff vdøst.
Wnyttige Løgnere er ieg hadsk/
Fordi min tro er til dig fast.
Der for vil ieg nu fryde mig
At du est mig miskundelig/
Oc i min sorrig saast du mig an
Der ieg fant hielp hoss ingen mand.
At mine Fiender støtte mig ey om
Paa min fri Fod giorde du mig rom/
Saa hielp nu Herre oc mig benaade/
Thi ieg plagis aff angist oc vaade.
Mine Kind aff banghed falmer vist/
Min Siel vansmectis i Bug oc bryst/
Aff hiertens sorrig mit liff forgaar/
Jeg finder ey glæde det gantske Aar.
Aff synden faar min styrcke it meen/
Aff synden forsmectis oc mine Been/
For mine Fiender er ieg en spot/
Mine Naboer holde det for gaat.
Alle mine venner de for mig sky/
|258vDen ieg trode best/ seer ieg fra mig fly/
Jeg er oc som den Døde forlat/
Oc som det Kar der bortkastis plat.
Thi mange actede mig last oc skam/
Det hørde ieg som ieg gick fram/
Oc mange sette sig mig imod/
Saa tørstede de alt effter mit Blod.
Du est dog Herre all min trøst/
Min Gud/ siger ieg met hiertens lyst:
All min lycke staar vdi din haand/
Mod wuenner giør mig bistand.
Opliuss dit Ansict offuer din Suend/
Dit miskundheds hierte til hannem vend/
Lad ey skam komme offuer mig/
Thi ieg aff hiertet paakalder dig.
Met skamme skulle de wgudelige staa
For Guds dom/ oc til Helffuede gaa/
Løgnactige Munde skulle stoppis til
Mod retfærdige som skende vil.
Ah Herre huad er din godhed stor/
Du dem beteer som paa dig tror/
For mange Øyen er obenbart/
Til liff oc Siel giffuer du velfart.
Dit Ansictis skiul er offuer dem alle/
Wuenner at dem ey offuerfalde/
J din Bolig bliffue de vdi/
|259rFran falske tunger euindelig fri.
Gud vil ieg prise oc være glad/
At ieg er i den faste Stad/
Som du est selff offuer en Herre/
Oc Folckit løner met heder oc ære.
Vdi min Angist sagde ieg hemmelig/
At du haffde plat forladet mig:
Min røst O Herre du haffuer dog hørd/
Som ieg til dig haffuer fremførd.
Frycter Gud hans Helgen alle/
Hand vil ret aldrig eder vndfalde.
Hofferdige maa der til sette lid
At de skulle dø til euig tid.
Værer derfor ved it frit mod
Eders Sag skal visselig bliffue god/
Huo til Herren forlader sig
Skal bliffue hoss Gud euindelig.
