|260v XII. En Bøn for gamle Folck/ oc om den
Christelige Kirckis Alderdom. Aff den lxxj. Psalme/ oc Esaiæ. xlvj. Capitel.
M. Thomas Knudss Hygom. M. D. lxix.
Herre ieg er nu gammel oc graa/
stor suaghed vil mig betage/
Alderdommen er mig kommen paa/
met sorrig oc drøffuelsens dage/
mit Legemis styrcke oc Sielens krafft/
i mig formindskis dag oc nat/
Det vil ieg for dig klage.
|261rHerre du est min Klippe / mit Slaat/
Din hielp monne ieg tillide.
Du haffuer beuist mig megit gaat/
Alt fra min Vngdoms tide.
Du drogst mig aff min Moders Liff/
O Herre din trøst du mig nu giff/
Forløss mig fra all quide.
Forkast mig icke/ O Herre kier/
For min Alderdommis lyde/
Forlad mig icke/ men hoss mig vær/
Din godhed lad mig nyde.
Min tilfluct lad mig haffue til dig/
Saa vil ieg prise dig euiglig/
Oc i din hielp mig fryde.
Min tro oc trøst/ mit haab oc bøn
O Herre vilt du formeere/
Jt frit mod oc taalmodighed skøn
Giff/ oc mit Leffnet regere
At ieg i din fryct vandrer saa/
At ieg det euige Liff kand faa/
Naar ieg Dette skal ombære.
DEn Christelig Kirckis Alderdom
Vil ieg her oc betencke/
Suag er den arme Christendom/
Alders brøst monne hende krencke.
J denne siste Verdsens tid
|261vDieffuelen mest bruger all sin flid/
Vil Guds Folck plat nedsencke.
Voldsmend/ Kettere/ forargelsis suig
Met slemme synd oc mange/
Giøre Guds Kircke suag oc skrøbelig/
Hende vil huer tage til fange.
Mangfoldelig er oc Syndsens straff/
Til Guds børn graffuis saa mangtet graff/
Guds børn ere nu fast bange.
Alle Stater ere nu foruend
Til røgløsshed oc ælende/
Den gamle styrcke oc krafft er skend/
Skrøbeligt er Verdsens ende.
Lærdom oc leffnet/ trøstighed/
Tro/ kierlighed oc enighed
Kunde wi formindskit kiende.
O Herre du loffuit din Christenhed
Du vilt hende løffte oc bære/
Jndtil hendis Alderdommis tid/
Naar hun graaherdig monne være.
Du vilt hende (som dit Foster) vel
Styrcke oc frelse/ til liff oc Siel/
At hun dig stedse kand ære.
O Jesu Christe/ mand oc Gud
Aff hiertet vil ieg dig bede/
See til din Arme gamle Brud/
|262rHendis brøst oc ryncker leede
Met din Retfærdigheds Kiortel bold
Skiul/ oc hende det til gode hold
At hun er suag oc græder.
Styrck oc verme hende met din Aand/
At hun dit Ord kand gemme
J god samuittighed oc tro sand/
Oc kierlighed icke forsømmer/
Men frycter dig/ oc met gaat taal
Fliteligen vdstaar Modgang all/
Oc bønen ey forglemmer.
O Herre du est Brudgommen vist/
Bliff hoss din Christenhed here/
Din Brud beskerme fra Dieffuelens list/
Fra vold oc Ketters lære:
Trøst hende her i bedrøffuelse all/
Oc før hende ind i Himmerigs Sal/
Til euig fryd oc ære.
