[61v]
Om Christi pine oc Død.
I. Hielp Gud at ieg nu kunde.
Hielp Gud at ieg nu kunde/
Du edele
|62r skaber min/
Prise dig aff hiertens grunde/
Guddommelig ære din.
Saa gladelig begynde vil/
om dine ord at siunge/
Herre Gud hielp mig der til.
Euindelige dine ord bliffue/
Som Esaias Prophet/
J sin Bog monne scriffue/
Før skulle forgaa all Slect/
Himmel oc alt det Gud haffuer giort/
Skulle det end slet fordærffuis/
Aldrig rygger Gud sit ord.
Jesus kom hid til Verden/
Hand vaar Guds ord det bold/
Giorde huer Mand stor velgierning/
Dog bleff hand ynckelige sold
Aff Juda/ som vaar hans egen mand/
Bleff hand forraad til døde/
Jesus den meenløse Lam.
Met sine det Paaske Lam/
De skulde hannem ey forgæde/
Tog Brødet i sin haand/
Æder (sagde hand) mit Legeme det er/
Som skal for eder giffuis/
Betale for eders Synder.
Hand monne dem ocsaa skencke/
J Vin sit rosens Blod/
Hans død der met at betencke/
At hand vaar oss saa god/
Huo verdelige æder aff dette Brød/
Oc dricker denne Skaale/
Aldrig bliffuer hand død.
Jesus tode deris Føder/
Dog hand vaar deris Herre/
Saa skulle i hinanden giøre/
(Sagde hand) det er min lære.
At i skulle haffue hinanden kier/
Der paa skal mand det kende/
At i mit Folck ere.
Christus i Vrtegaarden/
Der hand sin Bøn haffde giort/
De komme met Hellebaarder/
Oc ledde hannem bunden bort/
For Dommeren som vaar den tid/
|63rHudstrugen oc met Torn kronit/
Bleff saa fordømt til døde.
Høyt paa Kaarssit ophengdis/
Denne høybaarne Første/
Effter oss hannem saare forlengdis/
Thi sagde hand/ mig tørster/
Det vaar effter vor salighed/
Aff Maria vaar fødder/
Guds Søn i euighed.
Hand bøyede ned sit hoffuit/
Och saa sin Aand opgaff/
Som Johannes haffuer vidnit/
Der nest bleff tagen aff
Kaarssit/ oc bleff i Graffuen lagt/
Oc Tredie dag opstanden/
Som hand tilforn haffde sagt.
Sine Disciple da lærde
Jesus at forkynde
Hans ord omkring all Verden/
Huo sig vil omuende
Fra Synd/ oc tro oc bliffue døbt/
Hand skal euindelige leffue/
Det haffuer hannem Christus kiøbt.
Lucas hand monne scriffue/
Om Christi Himmelfart/
Dog vil hand hoss oss bliffue/
|63vAltid som hand haffuer sagt/
Det er alt met sit Guddoms ord/
Der kand ingen mod stride/
Ey gantske Helffuedis port.
En trøstere hand oss sende/
Som er den Hellig Aand/
Sandhed skal hand oss kiende/
Oc styrcke oss i modgang/
Den samme ville wi kalde paa/
Hand vil oss ey forlade/
Men trolige met oss staa.
Lader oss for Herskab bede/
Gud Fader inderlig/
Enddog wi aff dem lide
Vold wret oc wfred/
At Gud vil giffue dem sin naad/
Haffuer Christi† Christi] Ehristi orig. Martyr siungit/
Der hand i Fengsel sad.
|64r II. En skøn Vise/ om vor Christelige Troes
Artickler/ oc besynderlige om vor Herris Jesu Christi pines Historie/ giort
aff Erlig oc Velbyrdig Mand/ Knud Gyldenstiern til Tim/ oc offuerseet aff
Doctore Petro Palladio.
O Gud vor Fader i euighed/
vden all begyndels oc ende/
Jeg tror paa dig oc visselig ved/
som scrifften giffuer til kiende/
At du haffuer met din Guddoms krafft/
Himmel oc Jord oc alting skabt/
Den første
|64v Mand oc Quinde.
Jeg tror ocsaa paa Jesum Christ/
Gud Faders Søn allene/
Vndfangen aff den Hellig Aand vist/
Fød aff Jomffru hin rene/
Maria heder den Jomfru skøn/
Som hand tog aff sin Manddoms køn/
Vor Frelsermand allene.
J Bethlehem fødde Maria sin Søn/
Hans Hellig velsignede Moder/
Til hielp oc trøst all Menniskens køn/
Vilde hand da være vor broder/
Nu er Christus baade Gud oc Mand/
Det bør oss alle at tro for sand/
Om wi ville salige vorde.
J Jøde Land gick hand omkring/
Guds ord at Predicke oc lære/
Met sine Mirackel oc vnderlige ting/
Beuiste sig Gud at være/
Oc Lazarum bad hand opstaa/
Der hand vilde til sin pine gaa/
Judas monne hannem forraade.
Der nu Christus Guds eniste Søn/
|65rGaff sig i Dødens fare/
Langfredag nat hand giorde sin bøn/
Met sued oc Blodige taare/
Da bleff hand fangen i Vrtegaard/
Aff Judas oc den Jødeske skar/
Apostlene monne fra hannem vige.
For Menniskens skyld tro wi nu fast
Loed hand sig fange oc binde/
At hand der met aff Synd oc last
Vilde fri oss fra vore Fiende/
Fra Helffuedis pine oc euig død/
Som Adam vdi Paradiss brød/
Guds bud vnder euig pine.
De sende hannem først ind til Annas/
Der møtte hannem sorrig oc møde/
Oc strax der nest til Caiphas/
De hastede met hannem til døde/
Met løgn oc falsk oc stor wret/
Som de hannem giorde den gantske nat.
Peder monne hannem forsuære.
Om morgenen vel betimelig tid/
Det første de vilde da giøre/
Jesum monne de samdrectelig/
Hen til Pilatum føre/
De løye paa hannem for Ræt oc dom/
De sagde hand actede icke Keyseren aff Rom/
|65vDet maatte Pilatus høre.
Der hand forstod den sag i grund
Som de for hannem berette/
Viste hand vel at den Jødiske fund
For had oc affuind vilde trette/
Mod Jesum den wskyldige mand/
Hoss huem hand ingen døds sag fand/
Dog loed hand hannem hudstryge.
Hans tienere toge hannem ind met hast/
Kalde sammen den gantske Rode/
En Krune aff Torn giorde de vel fast/
Den sette de paa hans Hoffuit/
De spøtte oc sloge oc giorde hannem vee/
Gaffue Rør i haand oc fulde paa knæ/
En Konge de monne tilbede.
Saa kaste de offuer hans blodige krop
Jt gammelt Purpur klæde/
Met spe oc spot reyste de hannem op/
Pilatus loed hannem vdlede/
Da stod tilsammen den Jødiske hob/
De fulde hannem offuer met skreg oc rob.
Lad hannem kaarsfestis til døde.
Pilatus suarede aff sin forstand/
Jeg kand icke andet fornemme/
End Jesus er en wskyldig Mand/
Huor for skal ieg hannem dømme?
|66rDa robte de Jøder huer oc en/
Oc sagde/ du est icke Keyserens ven/
Om du lader hannem vndkomme.
Her maatte Pilatus giffue sig tafft/
Der hand fick Keyseren at høre/
All hans Retfærdighed miste sin krafft/
Oc hand loed sig forføre/
Oc fryctede mere for Keyserens had/
End for Christi retfærdige Sag/
Som mange dis værre end nu giøre.
Pilatus tode sine hender i Vand/
Wskyldig vilde hand da være/
Oc dømde saa den wskyldige Mand/
Som Jøderne monne begære/
Jeg er wskyldig i denne Mands blod/
De robte igen met it friit mod/
Hans Blod skal offuer oss komme.
De ledde hannem vd til Hoffuitpande sted
Sit Kaarss maatte hand selff bære/
En stor Almue da fulde hannem met/
Som græde oc gaffue sig saare/
Du Sions Daatter græd icke for mig/
Men du maat nu vel græde for dig/
For din wlycke vil komme.
Oc der de komme til Golgatha/
Jesum monne de Kaarsfeste/
|66vMellem to Røffuere hengde hand da/
Det skede alt for vort bæste.
Hand robte paa Kaarssit met høyer røst/
O Fader forlad dem deris brøst/
De vide icke huad de giøre.
Der stod omkring den menige mand/
De spottede hannem mangelunde/
Den suare pine taalde hand/
Vdi tre gantske stunde/
Saa gaff hand strax der op sin Aand/
Oc den befalede sin Fader i haand/
Oc døde for Synderne vore.
Der hand vaar død/ strax en aff dem
Hand loed sig icke fortryde/
Men tog it Spiud oc traadde der frem/
Stack op i Christi side/
At Spiudet i hans Hierte stod/
Der vdrand baade Vand oc Blod/
Sancte Hans det klarlig bescriffuer.
Joseph aff Arimathia kom/
En dristelig gierning hand giorde/
Hand bad Pilatus strax der om/
At hand maatte Christum iorde/
Saa tog hand Christi Legem der aff/
Oc lagde det i sin egen graff/
Der til hialp Nicodemus.
|67rChristus oc ned til Helffuede foer/
At tage til fange oc binde/
Den gantske Dieffuelens mact saa stor/
Der offuer hand seyer monne vinde/
Hand krystede hans hoffuit oc Helffuede brød
Forhuærffuede det met sin pine oc død/
At wi skulde aldrig fordømmis.
Paa tredie dag i morgen stund/
Christus stod op aff døde/
Met Legem oc Siel baade karsk oc sund/
Frelste oss aff all vor møde/
J fyrretiue dage lod hand sig see/
Oc for sin Apostle sig betee/
J Verden hand dem vdsende.
Saa foer hand op til Himmelen/
Der de fyrretiue dage haffde ende/
Oc strax her ned til bage igen/
Hand oss den Hellig Aand sende.
Nu sidder Jesus baade Gud oc Mand
Alt hoss sin Faders høyre haand/
Der monne hand for oss bede.
Der fra er hand oc ventendis/
At dømme baade leffuendis oc døde/
De gode bliffuer tilskenckendis
Det euige Liff oc glæde/
De onde faa hannem der oc at see/
|67vSaa stødis de ned til euig vee/
Vdi Helffuedis Jld at brende.
Jeg tror oc paa den Hellig Aand/
Som mig skal styre oc raade/
Forøge min tro oc ret forstand/
Oc giffue mig aff sin naade/
At ieg skal rettelig frycte Gud/
Samtycke hans villie oc holde hans bud/
Min fattige Neste til gode.
Der til er oc den hellig Aand
Oss arme Menniske til gode/
En hielper oc husualermand/
At giffue dem trøst oc glæde
Som kalde paa hannem i sorrig oc nød/
Met stadelig tro i liff oc død/
Dem vil hand aldrig vndfalle.
En hellig Kircke oc Christen samfund
Tror ieg i Verden at være/
Det Folck som pinis i allen stund
For Christi ord oc lære/
De haffue tilsammen en tro en daab/
Til Christum sette de all deris haab/
Hand er deris salighed allene.
Jeg tror oc veed det visselig/
At Gud vor Himmelske Fader
Hand er oss mild oc miskundelig/
|68rOc oss vor Synd forlader/
For eniste Christi Pine oc Død/
Giør hand oss fri aff all vor nød/
Thi kand oss aldrig skade.
Jeg veed ieg skal igen opstaa/
Enddog de mig begraffue/
Oc wforkrenckelig her fremgaa/
Jngen tuil der paa kand haffue/
Det er aff Guds besynderlig krafft/
At alle de Menniske som hand haffuer skabt/
Skulle da opstaa aff døde.
Det er min trøst oc stadelig tro/
At Christus min kiere broder
Skal giffue mig det euig Liff oc ro/
Hoss Gud min Himmelske Fader/
Til euig tid met glæde oc fryd/
Effter denne forgengelig timelig død/
Hand lader mig aldrig forfare.
III. En skøn Vise/ om vor Herris Jesu Christi pines Historie / effter de
fire Euangelisters bescriffuelse/ Vdsat paa Danske/ Aff Erlig oc velbyrdig
Mand/ Her Erick Krabbe til Bustrup/ Ridder.
|68v O Mennisk begræd din Synd saa stor/
for huilcken Christus nederfoer/
fra Faderens skød til Jorden/
Vd aff en Jomfru reen oc klar/
for oss it Menniske fødder vaar/
vor Megler er hand vorden/
De døde deris liff hand gaff/
de Siugis kranckhed lagde hand aff/
til tiden sig fremtrengde/
at hand for vor skyld offrit
|69r bleff/
oc vor suare Synder bortdreff/
paa Kaarssit vilde hand henge.
Da Jødernis Paaske høytid kam/
Jesus sine Discipler til sig nam/
Oc snarlig til dem sagde/
Menniskens Søn forraadis skal/
Pinis Kaarsfestis oc slaes ihiel/
J disse høytids dage.
J Simons Huss en Quinde kam/
Kaastelig Salue hun met sig nam/
Lod den paa Herren flyde/
Somme Discipler knurrede oc ved/
Jesus prisede Quinden for det/
Det monne Judas fortryde.
Til Præste høffdinge hand sig gaff/
Til forræderi vaar hans hiertelag/
Tog trediue Sølffpenning i hende.
Jesus til sine Discipler kam/
Oc oed met dem deris Paaske Lam/
Oc giorde der paa en ende.
|69vHand sette oss it Testament/
Hans død til yderst ende at betenck/
Deris Føder hand oc toede/
Om kierlighed vnderuisde dem/
Hand sagde/ J løbe strax fra mig hen.
Hand trøstet dem met all gode.
Der nest hand til Oliebiergit kam/
Stor skelffuen oc beffren der fornam/
Hand bad at de skulde vaage.
Jt stenskast monne hand fra dem gaa/
Oc bad da til sin Fader saa/
Staar det til i nogen maade
At denne Kalck kand tagis fra mig/
Thi Fader alting er mueligt for dig/
Jeg setter det i din villie.
Saadan en Bøn hand tregang bad/
Saa tijt hand til Disciplerne traadde/
Da soffue de Alle stille.
J soffue (sagde hand) oc ieg lider møde/
J acte icke mig at faa it stød/
Menniskens Søn skal giffuis
J Fienders hender/ Staar nu op/
See hissit kommer den syndige krop/
Thi maa i vaagen bliffue.
Som hand da talede disse Ord/
Da kom Judas met en Skare stor/
Met Spedze Lycter oc Stenger/
|70rJt Tegn den Forræder fra sig gaff/
Paa en kyss skulle i mercke mig aff
Huilcken der i skulle fange.
Fordi Jesus vel viste alting/
Gick hand frem som de stode omkring/
Hand sagde til dem met gode.
Huem lede i effter met slig mact?
De sagde/ Paa Jesum haffde wi act.
De fulde tilbage paa Jorden.
Judas kyste hannem forrædelig/
Saa grebe de hannem met falsk oc suig/
De vredis offuer all maade.
Peder sit Suerd vdrycte da/
Bispens Suend hug hand ørit fra/
Jesus da til hannem sagde.
Stick ind dit Suerd i Balgen sin/
Skal ieg icke dog dricke Kalcken min?
Saa lægte hand Malchi øre.
De ledde Jesum til Annam hen/
Dernest til Caipham hans wuen
Monne de hannem bunden føre.
Petrus fulde met i Stuen ind/
At vide enden det vaar hans sind/
Tre gange forsoer hand Herren.
Bispen frittede Jesum fast/
De søgte falskt Vidnisbyrd met en hast/
|70vAt omkomme hannem aff Verden.
Christus suarede hannem intet da/
Thi talede Bispen til hannem saa/
Huad vilt du her til suare?
Jeg maner dig ved den Leffuendis Gud/
Est du Christ Guds Søn/ sig det vd.
Jesus sagde obenbare/
Jeg er/ oc siger denne tid/
At i skulle see Menniskens Søn friit/
Fremkomme i Skyerne klare/
Oc sidde der hoss Guds høyre side.
Bispen begynte sine klæder at slide/
Nu kand ieg selff forfare/
At hand bespotter Gud nu her/
Sagde hand/ Mercker huad ville wi mere?
De sagde/ Mand skal hannem døde.
De spyttede hannem i hans øyne friit/
Sloge hannem kindhest samme tid/
Stor spot maatte hannem der møde.
De bunde for hans Ansict da/
Oc sloge hannem met deris neffuer saa.
Gæt til huem dette giorde.
Om Morgenen kom den gantske Skare/
Alle haffde de Jesum at tage vare/
Alle hannem fordømme torde.
Pilato antuorde de hannem da/
|71rMen der Judas oc saadant saa/
Da gruede hand for sine synder/
De penninge bar hand Præsterne igen/
Ah ieg syndig forraadde Guds Søn/
Min wdyd ieg nu kiender.
Saa hengde hand sig/ oc sønder sprack.
Præsterne begynte da at snacke.
Huort skulle de penninge høre?
En Pottemagers Jord da kiøbte de
Til at begraffue Pillegrime vdi/
Som Propheten kundgiører.
Da Jesus for Pilato stod/
De vaare mange hannem stode imod/
Oc høyelig paa hannem klagde.
Keyseren haffuer hand giort imod/
Oc siger sig at være Guds Søn god/
Bedrager Folck alle dage.
Pilatus frittede hannem da saare/
Men Jesus vilde hannem intet suare/
Det tøcte hannem ont at være/
Hand sende hannem til Herodes frem.
Herodes glæddis offuer hannem/
Euentyr aff hannem begærde.
Da Jesus vilde hannem intet suare/
Da tog Herodes det til fare/
Til Pilatum hand hannem sende.
|71vPilatus sagde til Jøderne da/
Met denne ieg ingen Sag kand faa/
Herodes ey heller kunde finde/
En Seduan haffue i altid hafft/
J eders Høytid en Fange forlat/
Jesum vil ieg løss giffue.
De robte alle som de kunde mest/
Tag Jesum lad hannem bliffue Kaarsfest/
Lad Barrabam leffuendis bliffue.
Pilatus Jesum hudstryge loed/
Oc vilde icke være den Skare imod/
Jt Purpur bleff hand idragen/
En Torne krune veffuede de saa/
At hun igennem hans hoffuit skulle gaa/
Met it Rør bleff hand slagen.
De kallede hannem en Konge paa spe/
Bespytte Ansictit/ det giorde hannem vee/
De sloge hannem paa hans hoffuit.
Pilatus sagde/ See huilcken Mand/
J hannem ieg ingen wret finde kand/
Det siger ieg paa min loffue.
De robte alle met stemme stort/
Kaarsfeste/ kaarsfeste/ tag hannem bort/
Eller Keyseren din wuen bliffuer.
Der Pilatus hørde disse ord/
Da sette hand sig ved Dommerens bord/
|72rMet tuct sig wskyldig giffuer.
Hand gaff den Morder Barrabam løss/
Men Jesus skulle kaarsfestis vist/
Alt effter deris falske villie.
Hans Klæder monne de hannem iføre/
Hans Kaarss finge de hannem selff at bære/
De robte/ men hand gick stille.
Den tid de ginge vd met hannem/
Nødde de Simon/ som gick der frem/
At hand hans Kaarss skulle bære.
Der stode de Quinder saa saare de græde/
Thi kunde Jesus det ey forgæde/
Men vende sig/ dem at lære/
Oc sagde/ græder icke offuer mig/
Sions Døtter/ græder huer for sig/
Oc saa for Børnene sine/
Den dag skal komme ati skulle sige/
Salig ere de wfructsommelige/
Saa stor bliffuer sorrig oc pine.
Til Galliebierg komme de hen/
Der møtte dem to Misdedere igen/
Som ocsaa bleffue kaarsfeste/
Hoss Jesu høyre oc venstre haand/
Som Scrifften giffuer til forstand.
Der bad Jesus deris bæste/
Forlad dem Fader dette stycke/
|72vThi huad de giøre det vide de icke.
Da loed Pilatus scriffue
Ebraiske Gredske och saa Latine/
Jesus Jøde Konge en Nazaren/
Det monne Præsterne fortryde.
Der Jesus nu saa Kaarsfest vaar/
Da toge Bødlene hans klæder snart/
Doblede huem dem skulde haffue.
Da Jesus nu sin Moder saa/
Oc Johannes der hoss hende staa/
Monne hand hende befale.
See Quinde din Søn i steden min/
Johannes see du Moder din/
Strax monne hand hende anamme.
Bisperne oc Præsterne bespottede Gud
Met andre som der vaare komne vd/
De giorde det allesammen.
Est du den leffuendis Guds Søn/
Da hielp dig neder aff Kaarssit igen/
Røffueren sagde deslige.
Den ene sig til den anden kerde/
Jesum wskyldig hand hannem lærde/
Hand tenckte paa Christi Rige.
Herre naar du kommer i Rigit dit/
Jeg beder du vilde mig ey forgette.
Hand sagde/ du skalt hoss mig bliffue.
|73rJt Mørck kom paa den siette stund/
Ved ni robte hand aff hiertens grund/
Suarlig monne hand sig giffue/
Min Gud min Gud hui forlodst du mig?
Da bespottede de hannem huer ved sig/
Edicke monne de hannem skencke.
Jesus det smagede oc vilde icke dricke/
Hand sagde/ det er fuldkommit huert stycke/
Sit hoffuit loed hand ned sencke.
O Fader vdi hender dine/
Vil ieg nu befale Aanden min/
Met høyer Røst hand robte/
Gaff op sin Aand/ men samme stund
Templens Forheng brast mangelund/
Oc Stenene sloges til hobe.
Jorden hun skalff oc røstede der aff/
Der oplods mangen Dødis graff.
Høffuitzmanden met sine knecte
Sagde/ hand vaar sandelige Guds mand/
Oc Guds Søn som oss tyckis kand/
Wi kunde det icke necte.
De sønderbrøde da Røffuernis been/
Men Jesu giorde de icke den meen/
En stack hannem i hans side/
Der vdflød Vand oc Blod saa klar/
Som Sancte Hans vidnisbyrd om bar/
|73vScrifften monne det vdtyde.
Der det da hart mod afften kam/
Den fromme Joseph Jesum nam
Aff Kaarssit/ loed hannem begraffue.
Der til oc Nicodemus kam/
Mirrha oc Aloe hand met sig nam/
Jesu krop det skulde haffue/
De suøbte hannem i it Linklæde rent/
Hand bleff lagd i en graff aff Sten/
Der i vaar ingen begraffuen/
Saa stor en Sten lagde de der paa/
Saa monne de bort fra Graffuen gaa/
Deris Sabbaths huile at haffue.
Jøderne giorde sig mere wmage/
Beuarede hans Graff til tredie dag/
Hand stod op fra dem alle/
At hand vilde oss Retfærdige giøre/
Oc oss met sig til sit Rige føre/
Synden skal oss ey offuerfalde.
Derfor ville wi nu glade være/
At Jesus Christ vor broder kier/
Haffuer nu offueruundit
For oss vor Synd oc alle nød/
Helffuede oc den euige død/
Dieffuelen haffuer hand bundit.
|74r IIII. En gammel sang/ om vor Herris Jesu Christi
pine oc Død/ vdtagen aff den Bog/ som Her Michel sognepræst i Othense/ til
Sancte Albanj Kircke/ screff om Jomfru Mariæ Psaltere/ til Dronning
Kirstine/ Aar etc. 1496. Oc kand den siungis met de Noder/ som/
Kom Gud skaber O hellig Aand/ siungis met.
NV lader oss tacke aff Hiertens grund
Gud for sin Naade oc store miskund
Hand haffuer oss løst fra Helffuedis nød/
Oc friid oss fra den euige Død.
Der Jesus aad sin siste mad/
Jngen aff hans Discipler vaar da glad/
Met dem hand baade sad oc stod/
Gaff dem sit Legem oc dyrebar Blod.
Hand tode deris Føder met hender sine/
Før hand vilde taale den haarde pine/
Judas vaar da i haaben met/
Baade liff oc Siel sette hand der ved.
Judas en Skalck iblant dem alle/
Jesum monne hand sin Mester kalle/
|74vHand sagde/ haffuer ieg her skyld iblant/
Jeg loffuer dig gaat met Mund oc haand.
Jesus suarede met sactmodighed/
Huad du vilt giøre ieg fuld vel veed/
Det skal fuldkommis om mig er spaad/
At Menniskens Søn skal bliffue forraad.
Judas gick bort fra Guds samfund/
Bad Jøderne gribe Jesum samme stund/
Jesus met sine Discipler opstod/
J Vrtegaarden suetis hand Blod.
Der bleff hand greben bunden oc baard/
De ledde hannem for en Dommere haard/
Annas spurde at/ hui komst du hid/
Huad haffuer du lærd/ huad er din Jid?
Min Lærdom haffuer ieg spred saa vijde/
Jeg suarer ey mere paa denne tid/
Spør andre at huad ieg monne lære/
Beuisis kand det sant at være.
Malchus slo hannem ved sit kindbeen/
Føye bedre din Ord oc vær ey seen/
Skalt du saa suare min naadige Herre?
Tie quær eller du skalt fare verre.
De ledde hannem som de kunde nest
Alt til Caipham den ypperste Præst/
Der slog oc støtte hannem all den Skare/
Oc spytte hannem i hans Ansict klar.
|75rDa lidde den Herre stor spot oc skam/
Hand kom siden for Pilato fram/
Der robte Jøderne som de kunde mest/
At hand strax maatte bliffue kaarsfest.
Folckit haffuer hand forførd met vold/
Forbiuder at giffue Keyseren told
Oc anden Skat/ kaller sig Guds Søn.
Thi bør denne Død at være hans løn.
Forbiuder hand eder at giffue Skat/
Til Dommer aff Keyseren er ieg sat/
Binder hannem met Reb oc haarde baand/
Faar hannem Herodes i sin haand.
Huad Ræt hand siger/ skulle i hannem gøre/
Hand skal hannem kiende wret at føre.
Herodes holt hannem for spe oc spot/
Met sine Tienere som de formaatte.
Leder hannem heden baade skøt oc brat/
Oc siger Pilato gode nat.
Pilatus tog hannem til sig igen/
Sled aff hans hud oc giorde hannem meen.
Hans Blod det vdrant da saa vide/
For oss vilde hand den pine lide/
Alt fra hans Hoffuit oc til hans Fod/
For oss gaff hand sit dyrebar Blod.
Pilatus hannem siden krunes bød/
Hans hierne alt offuer hans øyne flød/
|75vJt Rør fick hand hannem i sin haand.
Beskuer eders Konning aff Jødeland.
Der hand stod blodig fra taa til top/
Jt Purpur klæde hengis paa hans krop.
De bøyde deris hoffuit/ men hannem til spe/
Est du vor Konning/ da maattu lee.
Eya skalt du vor Konning være/
En Kongelig Spir bør dig at bære.
Malchus gick frem saa høyt hand lo/
Saa hart hand Jesu kindben slo.
Pilatus taler aff sin forstand/
Jngen skyld finder ieg hoss denne Mand.
Men Jøderne robte som de kunde mest/
Tag bort oc lad hannem bliffue kaarsfest.
Hand vil være offuer oss Jøder alle
En Konning/ saa lader hand sig kalde/
Spør Keyseren at hand vndkommer saa/
Stor vrede foruist kaster hand dig paa.
Pilatus gaff sig siden til tom/
Gaff offuer vor Herre den falske dom/
Sine hender tode hand/ oc bød
Jesum henføris til Kaarssens død.
Wbeuaren vil ieg der være met/
Kaarsfester hannem paa Hoffuitpande sted/
De robte/ Gud lade denne Mands blod
Komme offuer oss oc vore Børn imod.
|76rPilatus loed scriffue Dødsens sag/
Oc legge det Kaarss paa Jesu bag.
Huo haffuer sligt hørt/ huo haffuer sligt seet/
At nogen paa Jorden vaar saadant veedt.
De droge hannem siden at gaden fram/
At alle skulle see hans last oc skam.
De gode Quinder felder for hannem taare/
Hans suare pine de ynckede saare.
Græder for eder men i kunde see/
Oc for eders Børns store nød oc vee/
Som eder oc dem monne stande for/
Oc end snart komme skal obenbar.
De toge tre Nagler paa en sted
Oc feste Jesum til Kaarssit met/
De Saar hand da fick teede hand
Der hand opstod/ for Quinde oc Mand.
Den tid hannem vaar all Verden imod/
Hand nøgen oc blodig paa Kaarssit stod.
O Himmelske Fader hør nu min bøn/
Giff dem ey effter deris tieniste løn.
Den Røffuer som hengde paa venstre side
Hand vilde ey effter Guds venskab bide/
Est du Guds Søn/ da stig her ned/
Wi tørffue din Guddoms naade ved.
Den anden som hengde paa høyre haand
Hand sagde/ Tije quær du vsle Mand/
|76vBaade ieg oc du haffue ilde giort
Mod Gud/ siden wi vaare fødde paa Jord.
Til Gud robte hand i samme tid/
O Herre Jesu vær mig nu blid/
Lad mig gaa ind vdi dit Rige/
For ieg kand Døden ey nu vnduige.
Da sagde Jesus/ J dag visselig
Skalt du i Paradiss være met mig/
Din Siel skal ey mere taale nød/
Jeg lider for dig den haarde død.
O Quinde besee din kiere Søn/
Her henger hand høyt/ kant du det skøn/
Jnduortis oc vden lider hand tuang/
Thi kallis denne Fredag være lang.
Jt Ledemod er ey paa hans krop/
End fra hans fod oc til hans top/
Som ey taal bitter nød oc vaande.
See her huor ynckelig monne hand stande.
Met suøber oc riss hans hud er flengd/
Hans krop er nu paa Kaarssit hengd/
Det samme som føddis aff dig saa klar/
Som Solen skinner igennem it glar.
Monne ieg være nogit Menniske lig/
Vng eller gammel fattig eller rig?
En Orm som huer mand reddis faar
Lignis ieg/ som paa Kaarssit staar.
|77rMine senner oc Aarer haffue ract sig vd/
Aff mig er reffuit baade kiød oc hud/
Mit Blod er mig nu rundet fra/
For alle maa ieg her nøgen staa.
Den sorrig gaar mig nu mest til meen/
Min Moder seer ieg her staa allene/
Johannes tag hende/ forsee hende vel/
J Moders sted holt hende met skel.
Hand maatte vel robe Oui oui
Heli Lama Sabathanj/
O Himmelske Fader haffuer du mig glemt
Min Siel hun vel hoss dig er giemt.
O Fader hui hører du ey min røst/
J saadan nød/ oc giffuer mig trøst?
Jodut huad vee i Sielen staar
Før liffuit faar ende hun aldrig forgaar.
Paa Kaarssit talede hand det femte ord/
Som hand den tid til sinde vord/
Mig tørster nu saare aff hiertens grund/
Suag er min krop/ tør er min mund.
Det er fuldkommit om mig er spaad/
Oc scrifften er nu til rette gaaed/
At Menniskens Søn skulde taale tuang/
Oc pinen skulde hannem vorde lang.
Hand sagde/ Fader vdi din haand
Befaler ieg nu min manddoms Aand/
|77vDet du mig bødst det haffuer ieg giord/
Fuldkommit haffuer ieg din villie oc ord.
Hand bøyede strax sit hoffuit ned/
All Verden gaff sig saare der ved/
Jorden hun skalff den samme tid/
Solen mørcknit offuer Verden viid.
O Menniske tenck paa Jesu død/
Som dig haffuer frelst aff synd oc nød/
For Adam hand haffde ilde giord/
J Paradiss brød vor Herris ord.
Jeg tacker dig Jesu for din død/
Skil mig fra pine oc Helffuedis nød/
Jeg beder dig Herre naar ieg opstaar/
Giff mig den glæde der ey forgaar.
VII. Om de VII. Ord/ vor Herre Jesus Christus talede / den tid hand
hengde paa Kaarssens gallie.
Jesus oppaa Kaarssit stod/
oc hannem forløb hans hellig Blod/
hans Saar giorde hannem stor pine/
siu Ord hand
|79r taled i samme stund/
dem beholt i tancker dine.
Det første ord det vaar saa barmhierteligt
Alt til sin Fader aff Himmerig/
Det er saa lysteligt at høre.
Forlad dem Fader de vide icke bedre
End huad som de mig giøre.
Det andet sagde hand til Moder sin/
See Quinde din Søn i stæden min
Det skal Johannes være.
Johannes see du Moder din
Jeg vil dig hende befale.
Der nest betenck huor mild hand er
Mod alle dem hans Naade begær/
Til Røffueren sagde hand naadelige/
Foruist skalt du i denne dag
Met mig i Paradiss bliffue.
Det fierde robte hand saa græselig/
Min Gud min Gud hui forlodst du mig
J disse grumme Løffuers hender/
Jeg pinis oc plaffuis saa bitterlig/
|79vSaa plat er ieg ælende.
J mercke vel huad det femte ord vaar/
Mig tørster/ sagde hand obenbar/
De skenckte hannem Edicke oc galle/
Hannem tørstede alt effter vor salighed/
Den drick hand drack for oss alle.
Der hand haffde druckit den beske drick/
Nu er fuldkommen den hellige Scrifft/
Jeg haffuer det alt fremgangit
Huad Propheter haffde spaad om mig/
Det er nu altsammen fuldkommit.
Saa robte hand saa høyt offuer alle mand
O Fader ret nu befaler ieg min Aand
J dine Guddommelig hender.
Saa bøyede hand sit hoffuit ned/
Och saa sin Aand vdsende.
Da Centurio det vnder saa/
Hannem siuntis at Verden hun vilde forgaa/
Der mørcktis Soel oc Maane/
Jorden hun skalff oc rystedis ved/
Thi Skaberen vaar i vaande.
Foruist er det sandelig
Gud Faders Søn aff Himmerig/
Som nu lidde Død oc vaande/
Foruist er det vor Frelsere kier/
Der nu gaff op sin Aand.
|80rDe fryctede Gud saa inderlig/
Oc loffuede Gud Fader i Himmerig.
Det ville wi ocsaa giøre/
Hand haffuer sin Søn ey for oss spart/
Wi ville hannem tro oc høre.
Nu lader oss stride allsommest
Mod synden/ hun haffuer Guds søn kaarsfest
Thi ville wi hende hade/
Oc tacke den som oss haffuer løst
Fra sorrig oc alskens vaade.
![[61v]](/static/facsimiles/thomissoen_1569/178.jpg){kind=link}
