[78v]
         VII. Om de VII. Ord/ vor Herre Jesus Christus talede / den tid hand
                        hengde paa Kaarssens gallie.
        
        
            Jesus oppaa Kaarssit stod/ 
            oc hannem forløb hans hellig Blod/ 
            hans Saar giorde hannem stor pine/ 
            siu Ord hand 
|79r taled i samme stund/ 
 
            dem beholt i tancker dine. 
         
        
            Det første ord det vaar saa barmhierteligt 
            Alt til sin Fader aff Himmerig/ 
            Det er saa lysteligt at høre. 
            Forlad dem Fader de vide icke bedre 
            End huad som de mig giøre.
         
        
            Det andet sagde hand til Moder sin/ 
            See Quinde din Søn i stæden min 
            Det skal Johannes være. 
            Johannes see du Moder din 
            Jeg vil dig hende befale.
         
        
            Der nest betenck huor mild hand er 
            Mod alle dem hans Naade begær/ 
            Til Røffueren sagde hand naadelige/ 
            Foruist skalt du i denne dag 
            Met mig i Paradiss bliffue.
         
        
            Det fierde robte hand saa græselig/ 
            Min Gud min Gud hui forlodst du mig 
            J disse grumme Løffuers hender/ 
            Jeg pinis oc plaffuis saa bitterlig/ 
            |79vSaa plat er ieg ælende.
 
         
        
            J mercke vel huad det femte ord vaar/ 
            Mig tørster/ sagde hand obenbar/ 
            De skenckte hannem Edicke oc galle/ 
            Hannem tørstede alt effter vor salighed/ 
            Den drick hand drack for oss alle.
         
        
            Der hand haffde druckit den beske drick/ 
            Nu er fuldkommen den hellige Scrifft/ 
            Jeg haffuer det alt fremgangit 
            Huad Propheter haffde spaad om mig/ 
            Det er nu altsammen fuldkommit.
         
        
            Saa robte hand saa høyt offuer alle mand 
            O Fader ret nu befaler ieg min Aand 
            J dine Guddommelig hender. 
            Saa bøyede hand sit hoffuit ned/ 
            Och saa sin Aand vdsende.
         
        
            Da Centurio det vnder saa/ 
            Hannem siuntis at Verden hun vilde forgaa/ 
            Der mørcktis Soel oc Maane/ 
            Jorden hun skalff oc rystedis ved/ 
            Thi Skaberen vaar i vaande.
         
        
            Foruist er det sandelig 
            Gud Faders Søn aff Himmerig/ 
            Som nu lidde Død oc vaande/ 
            Foruist er det vor Frelsere kier/ 
            Der nu gaff op sin Aand.
         
        
            |80rDe fryctede Gud saa inderlig/ 
 
            Oc loffuede Gud Fader i Himmerig. 
            Det ville wi ocsaa giøre/ 
            Hand haffuer sin Søn ey for oss spart/ 
            Wi ville hannem tro oc høre.
         
        
            Nu lader oss stride allsommest 
            Mod synden/ hun haffuer Guds søn kaarsfest 
            Thi ville wi hende hade/ 
            Oc tacke den som oss haffuer løst 
            Fra sorrig oc alskens vaade.