Hans Vingaard: En Ny Psalmebog 1553

[109r]

Fader vor/ met sin vdleggelse/ Och en kort formaning/ Som den Christne kirckis tiænere eller Biscop maa haffue til den Christne forsamling/ At ihukomme huad mand skal bede aff Gud/ Oc acte huad han vil at vor begering skal altid vere til hannem. ⁕

ALtsomkæriste Jesu Christi venner Men saa er at wi ere her forsamlede i vor Herris Jesu Christi naffn hans hellige Testamente ath anamme/ Saa formaner ieg eder i det første at i opløffte eders hierter til Gud ath bede met mig Fader vor/ saa som Jesus Christus haffuer lært oss/ Oc loffuit oss der til stor glæde/ at wi skulle bønhøris der met.

|109vATh Gud vor Hiemmelske Fader vilde miskundelige see til oss sine elende børn her paa Jorden/ oc giffue oss naade/ at hans hellige naffn iblant oss oc i all verden maatte helligt gøris met sine egne ord/ oc hans rene oc sande lærdomme/ oc vid en brendendis kærlighed i vort leffnet/ At han oc mildelige vilde affuende all ketterske oc falske lærdom/ der hans verdige och Hellige Naffn maa lastis oc skemmis met.

ii At hans rige maatte tilkomme och forøgis/ Och forblindede Menniske och fangne i Dieffuelens Rige maatte hentis tilbage igen fra hannem/ til den sande trois bekendelse/ som er til Christum Jesum at det Christne Menniskens tall maatte forøgis oc bliffue storre

iii At wi ocsaa met hans Aand maatte styrckis/ til ath fulkomme hans vilge/ Oc at fordrage saa vel i liffuit som i døden/ saa vel i modgang som i metgang baade ont oc gaat/ saat ath wi vor vilge bryde offre oc døde hannem

|110riiii Ath han vilde oc verdis til at giffue oss vort daglige brød/ och foruare oss fra all gerighed/ Liffens wbeskickelig forsøring/ oc timelig nærings omhyggelighed/ Oc gøre oss saa til sinde/ ath wi maatte forlade oss paa hannem i all vor nødtørttelighed

v At han oc vilde forlade oss vor skyld saa som wi forlade vorre skyldere/ at vort hierte maatte haffue en glad oc tryg samuittighed/ oc aldrig forferde sig eller frycte for nogen Synd/ och ey forskrecke sig aff Syndens storhed

vi Ath han oc icke vilde indledde oss i fristelse/ men heller hielpe oc styrcke vor skrøbelighed met sin Aand/ at spæge legemit/ oc forsmaa Verden met hendis wbeskickelige begering oc vesen/ oc offueruinde Dieffuelen/ met all hans falskhed oc suig.

vii Ath han vilde fremdelis frelse oss fra ont baade Legemligt och Aandeligt/ Timeligt och euigt

|110vviii. Huilcke dette sandelige begære/ de sige aff hiertet/ Amen

ix For wden all tuil troendis at dette er vist oc ia/ oc hørt i Hiemmelen/ effter Christi eget løffte oc tilsigelse/ Ath huad i bede/ Tror at i skulle faa det/ oc det skal eder giffuis/ Amen

Klik på et sidetal i tekstens venstremargin for at se en faksimile af siden.

Du kan slå ord fra teksten op i ordbogen ved at dobbelt-klikke på et ord. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.