Hans Vingaard: En Ny Psalmebog 1553

[A 1r]
[A 1r]
|A 1v|A 2rGylden Søndagis Bogstaff
tal A B C D E F G
i xviii xix xx xxi xxv xxvi xvii
ii iiii v vi vii viii ix x
iii xxv xxvi xxvii xxviii xxix xxiii xxiiii
iiii xviii xii xiii xiiii xv xvi xvii
v iiii v vi vii i ii iii
vi xxv xxvi xx xxi xxii xxiii xxiiii
vii xi xii xiii xiiii xv ix x
viii xxxii xxxiii xxxiiii xxviii xxix xxx xxxi
ix xviii xix xx xxi xxii xxiii xxvii
x xi xii vi vii viii ix x
xi xxv xxvi xxvii xxviii xxix xxx xxxi
xii xviii xix xx xiiii xv xvi xvii
xiii iiii v vi vii viii ix iii
xiiii xxv xxvi xxvii xxviii xxii xxiii xxiiii
xv xi xii xiii xiiii xv xvi xvii
xvi iiii v vi i ii iii
xvii xxv xxix xx xxi xxii xxiii xxiiii
xviii xi xii xiii xiiii viii ix x
xix xxxii xxxiii xxvii xxviii xxix xxx xxxi

⁕ Denne Taffle lærer dig mange dage der er i mellem Kyndelmysse oc fleske søndag/ gack ret ned fra søndagis bogstaff oc lige vd fra det Gylden tal som er det aar som du vilt vide saa faar du dagene at vide/ du skalt regne Kyndelmysse dag oc fleske søndag met/ Oc merck naar det er skudaar da skalt du legge en dag til tallit mer end der staar til den anden søndags bogstaff saa faar du ret at vide.

|A 2vEn grundelig forclarelse paa dette effterfølgende Kalendarium.

WJltu ret forstaa dette effterfølgende Kalendarium. Saa merck ath det er ith helt Aar/ fra den tid ath Solen omkring gaar de xii, hiemmels tegen/ oc ind til saa lenge hun igenkommer til det stæd som hun før affgick/ oc de samme xii. Hiemmels tegen finder du i huer Besynderlig Maane. Oc det Aar deles vdi xii, Maanede/ som samme Kalendarium vduiss. Oc det samme gaar Solen om Aarit en gang egennem

⁕ Et aar haffuer xii. Maanede lij. wger, Ccc. oc lxv. dage. Huer dag oc nat haffuer xxiiii timer/ huer time haffuer lx. minuter.

⁕ Oc effter denne vnderskede maa man vide at opsøge oc finde huert aars Søndags Bogstaff/ oc det gyldene tal, Der fore at det skal icke feyle dig/ staar der effter dette Kalendarium to trinde skiffuer/ met deris vdleggelse/ der finder du det klarligen.

Om den ny Maane.

⁕ Viltu vide naar wi haffue en ny Maane/ saa opled i dette Kalendario det samme aars gylden tal/ i den samme maanet som du begiær at vide den ny maane/ oc paa den dag/ som samme gylden tal i ieffne staar/ haffuer du den ny maane,

Om rørlig fest.

⁕ Viltu vide de fest som aarlig røris oc vige som ere Paaske/ Pintz dag/ gang dagene/ oc naar man afflegger Alleluia. Saa merck først naar Fasten gaar paa/ aff disse rim.

⁕ Viltu vide met lidet wmag
|A 3r Første ny effter Kyndermisse dag
⁕ Første Onssdag nest effter kommer
Da haffuer du Faste met kuld oc hunger
⁕ Der faare kan ingen sige ney
Huad heller det er skudaar eller ey.

⁕ Naar du det vest saa merck. Fiorten dage for Fastelauen afflegger man alleluia, Otte dage effter Fastelauens søndag er den første søndag i fasten, Jtem vj, vger der effter haffuer du Paaske dag. Jtem offuer v. wger der nest haffuer du gangdagene. Torsdagen i den samme vge er vor Herris himmelfars dag. Jtem xiiii. dage effter gangdagenes første Søndag/ haffuer du Pintz dag/ oc paa den viij. dag der nest hellig trefoldighedz Søndag, Jtem Torsdagen der nest haffuer du hellig legoms dag. Oc det feyl dig aldrid.

Viltu vide Aduenten

Vor Herris Aduent hun oss paa gaar
Den Søndag for Barbare men verden staar.

Tamper dage

Onsdagen effter aske wi Tamperdage faa.
Onsdagen i Pinds wge lige saa
Onsdagen effter hellig kaarssis fest
Onsdagen effter Lucie komme tamperdagene vist

Dag oc Nat lige lange.

Lamberti oc paa Gregorii tid
Er dagen oc natten lige vid.

De iiii. Tider om Aarit.

Sancte Clemind vil oss Vinteren giffue
Sancte Peder vil oss mayen vddriffue
Sommeren fører sancte Vrban
Men høsten sancte Symphorian

|A 3v [Illustration]

Januarius Glugmaanet haffuer xxxi dage Natten xvi time oc dagen viii time

Gylden tal Søndagiss bogstaff Tafflen til tegen
1 xix Ci A Vor herris omskerilse a
2 viii si b b
3 o c Solen gaar op til otte oc neder til fire c
4 xvi Ja d d
5 v nus e e
6 E f Hellig tre kongerss dag f
7 xiii Ka g S. Knud hertugiss dag g
8 ii si A h
9 bi b i
10 x ven c Solen i vandmand k
11 Di d l
12 xviii cat e Den søndag som er nest dette Gylden tal i huilckit aardu vilt vide det er faste helgen oc kommer 14 dage for fleske søndag m
13 vii oc f n
14 fe g o
15 xv li A p
16 iiii mar b Marcelli pauess Dag q
17 an c Anthonii abbedis dag 16 r
18 vii Pris d Prisce Jomfruess dag 5 s
19 i ca e t
|A 4r20 fab f Fabiani et Sebastiani 13 v
21 ix ag g Agnetis Jomfruess dag 2 x
22 vin A Vincentii martyris dag y
23 xvii cen b Emerentiana 10 z
24 vi ti c S. Thimoteus {??}
25 Pau d S. Pouelss dag 18 {??}
26 xiiii lus e 7 {??}
27 iii no f {??}
28 bi g Agnetis secundo 15 a
29 xi le A Valerii biscopss dag 4 b
30 ix lu b c
31 viii men c 12 d

⁕ Almansar den Mestere siger At man skal æde Jngefer Peber Galiga oc Negliken oc dricke en føye ting vin fastendis i denne Maaned/ oc icke Miød man skal icke lade sin hoffuit Aare Men trenger hannem da maa han lade Leffuer aaren paa den venstre arm/ det er gaat at bade.

⁕ Solen kommer i det tegen Vand den xi dag

¶ Januarius siger.

At æde oc dricke oc gøre sig glad
vdi vermme oc met løst det er mit raad.
Lad icke aarer/ ey smør dine been
Om du vilt leffue for vden meen
Men temmer at hugge oc huss at bygge
Loffuer ieg dig met alle trygge.

|A 4v [Illustration]

Februarius Blidel maanet haffuer xxviii dage Natten xiiiiTime oc Dagen x time

Gylden tal Søndagisbogstaff Tafflen till tegn
1 bri d Brigide Jomfruess 1 e
2 xvi pur e Kyndelmøsse dag f
3 5 bla f S. Blasij dag 9 g
4 sus g h
5 xiii ag A Agathe Jomfruess dag 17 i
6 ii Dor b 6 k
7 fe c l
8 x bru d Solen i fiskens tegen 14 m
9 o e 3 n
10 xviii scho f Scolastice Jomfruess dag o
11 vii las g 11 p
12 ti A Solen gaar op til vii oc neder til v q
13 xv ca b 19 r
14 iiii Va c Valentini martyris dag 8 s
15 lent d Sigfridi confessoris dag t
16 xii Ju e Juliane Jomfruess dag v
17 j li f x
|A 5r18 con g y
19 ix iun A z
20 ge b {??}
21 xvii tunc c {??}
22 vi Pe d S. Pederss dag {??}
23 trum e {??}
24 xiiii Mat f Mathie apostoli dag a
25 iii ti g b
26 am A c
27 xi in b d
28 de c e

⁕ Jpocras den Mestere siger At man skal æde varm mad i denne Maanet/ oc bruge Agermønye oc mercke frø i sin drick oc leffue edruelige at man skal icke faa kolde siuge/ Gess oc Ender ære icke da gode at æde/ Man maa lade sin Hoffuit aare/ oc paa sin haand oc Tumel finger.

⁕ Solen kommer i det tegen Fisk den x dag

Februarius siger

Jeg heder Blidel kender du meg
Men gaar du nøgen det angrer deg
J min tid maat du blodit lade
oc tære vel til redelig maade
Fødderne smørre oc dennem viske
steder icke tegnet som kallis Fiske

|A 5v [Illustration]

Martius Thormaanet haffuer XXXi. Dage Natten xii. timer oc Dagen xii. timer.

Gylden tal Søndagis bogstaff Tafflentil tegen
1 xix mar d f
2 viii ci e g
3 us f h
4 xvi o g Lucii Pauess dag i
5 v fi A k
6 ci b l
7 xiii to c Thomas de Aquino m
8 ii De d n
9 co e o
10 x ra f p
11 tur g Solen i vederen q
12 xviii Gre A Gregorii pauess dag r
13 vii go b Joseps dag s
14 ri c Solen gaar op til vi och neder til vi t
15 xv a d v
16 iiii no e x
17 Ger f Gertrudz dag y
18 xii trud g Den søndag som er nest dette gylden tal i huilket aar du vilt vide det er paaske dag z
19 i ab A {??}
|A 6r20 ba b {??}
21 ix be c Benedicti abbedis dag 16 {??}
22 ne d 5 {??}
23 xvii Junc e {??}
24 vi ta f 13 a
25 Do g Vor Frue dag i faste 2 b
26 xiiii mi A c
27 iii na b 10 d
28 ge c e
29 xi ni d 18 f
30 tri e 7 g
31 xix ce f h

⁕ Galenus den mestere siger/ Ath man skal æde sød mad i denne maaned/ oc dricke Miød fastendis Oc bruge Rude oc Polleye i sit drick Oc lade sin mad vel siude Han man oc bade men icke for het/ Man skal icke lade sin Hoffuit aare eller paa sin Tumel finger

⁕ Solen kommer i det tegen Væder den xi dag

¶ Martius siger

Jeg snider vintre oc renser min haue
oc less min Eng i disse daue
J min tid skalt du blod ey lade
men det er sunt vel varmt at bade
Lad ey aarer paa dit Hoffuit slaa
nar Vædren monne vdi mig i gaa

|A 6v [Illustration]

Aprilis Fare Maanedt haffuer xxx dage Natten x time oc dagen xiiii time

Gylden tal Søndagis bogstaff Tafflen til tegen
1 viii A g 15 i
2 xvi pril A 4 k
3 v in b l
4 am c Ambrosij biscopss dag 12 m
5 xiij bro d 1 n
6 ii si e o
7 i f 9 p
8 x fest g q
9 is A 17 r
10 xviii o b 6 s
11 vii uat c Solen i Tiurens tegen t
12 at d 14 v
13 xv que e 3 x
14 iiij Ti f Tiburcij oc Valeriani y
15 bur g Solen gaar op til v oc neder til vij 11 z
16 xii ci A {??}
17 j et b 19 {??}
18 va c 8 {??}
|A 7r19 ix ler d {??}
20 sanc e Simplicii et Seruiliani a
21 xvi ti f b
22 vi que g c
23 Ge A S. Jørgens dag d
24 xiiij or b e
25 iij Mar c Marci euangeliste dag f
26 ci d g
27 xi que e h
28 Vi f Vitalis martyris dag i
29 xix Pe g Petri martyris dag k
30 viij tri A l

⁕ Johannis den Mestere siger At man skal dricke det som varmt oc gaat er i denne Maanet/ oc æde gode Vrter at man kan faa gaat ferskt Blod/ Oc bruge Bethonye Vinrude Malurt och Quesurt i sin drick/ Man maa tage purgatz oc lade sig Koppe men icke paa sine skuldre.

Solen kommer i det Tegen Tiur den xi dag

¶ Aprilis siger.

⁕ Faare Maane det er mit naffn
met plogen gøre da Bønder gaffn
Vdi min tid da tag dig an
at lade sla din Median
Dine ørne at lade kan dig ey baade
Dit skæg at rage vil ieg ey raade

|A 7v [Illustration]

Maius May maanetHaffuer XXXi dage Naten viii time oc dagen xvi time

Gylden tal Søndagis bogstaff Tafflen til tegen
1 Phi b S. Valburgis dag m
2 xvi lip c n
3 v Crux d Hellig Korss dag o
4 et e Vor Herris torne krone p
5 xiii god f q
6 ii Jo g S. Hansis ante portam latinam r
7 ha A s
8 x la b t
9 tin c v
10 xviii e d Gordiani et Epimachi dag x
11 vii Pi e y
12 ne f Nerei Achillei Sol i tuilling z
13 xv re g Solen gaar op til iiii oc neder til viii {??}
14 iiii i A {??}
15 que b {??}
16 xii ma c {??}
17 i ius d a
18 e e S. Erick Kongiss dag b
19 ix ric f c
|A 8r20 Se g d
21 xvii ri A e
22 vi e b f
23 te c g
24 xiiii net d h
25 iii vr e Vrbani dag i
26 ba f Augustinus biscop k
27 xi num g l
28 se A m
29 xix qui b n
30 viii tur c o
31 xvi Pe d Pernille Jomfruess dag p

⁕ Auicenna den mestere siger at man maa vel bade oc lade sig lade/ men icke paa sine arme i denne maanet/ oc æde varm mad oc ferst Maymaanet Smør fastendis/ oc bruge Malurt oc Fennicke frø i sin drick.

⁕ Solen kommer i det Tegen Tuillinge den xii dag

⁕ Maius siger.

Her kommer ieg May bode stolt oc bold
met grøne Vrter saa mange fold
J mit skyn man siunge oc springe maa
baade dag oc nat i Dantzen at gaa
Naar ieg er vdi Tuillings gade
da skalt du ey blod aff Armene lade

|A 8v [Illustration]

Junius Skier sommer haffuer xxx Dage Natten vi time och dagen xviii time

Gylden tal Søndagis bogstaff Tafflen til tegen
1 v Nic e Nicomedis martyris dag q
2 mar f r
3 xiii cel g S. Erasmi dag s
4 ii li A t
5 bo b Bonifacii dag u
6 x ui c x
7 dat d y
8 xviii Jun e z
9 vii pri f Primi oc Feliciani dag {??}
10 mi g Maurini abbediss dag {??}
xi xv ba A Barnabe apostoli dag {??}
12 iiii ci b Solen i Krabbe tegen {??}
13 ri c Felicole Jomfruess dag {??}
14 xii ni d a
15 j Vi e S. Viti oc Modesti dag b
16 Vil f S. Villimss abbediss dag c
17 ix bo g S. Bodelss dag d
18 mar A e
|B 1r19 xvii pro b Solen gaar op til til oc neder til ix f
20 vi ta c g
21 si d h
22 xiiii sane e de X M Ridderss dag i
23 iii ti f k
24 Jo g S. Hanss baptiste dag l
25 xi ka A S. Knud hertugis dag m
26 Jo b n
27 xix ha c o
28 viii le d p
29 pe e S, Pederss oc S, Pouilss dag q
30 xvi Pau f r

⁕ Aueronis den Mestere siger At man skal dricke lidet Kilde vand huer morgen/ oc æde Lectuge met ædicke i denne maanet Det er icke sunt ath æde haarde æg flesk/ haard ost/ eller salt steckt kød/ bruge Saluie oc Hylde blomster oc æde Rude fastendis.

⁕ Solen kommer i det Tegen Krabbe den xii dag

👉 Junius siger.

⁕ Her skal Bonden fare til skou
oc hente sin Ved met megen vrou
Mand pleyer ey gierne Aarer at slaa
i min tid/ eller ørckeløss gaa
J Krabbens tegen haffuer ingen lyst
din Lunge Aare lade/ Leffuer eller bryst

|B 1v [Illustration]

Julius Orm maanedthaffuer xxxi dage Natten viiitime Dagen xvi time

Gylden tal Søndagis bogstaff Tafflen til Tegen
1 v Jul g s
2 vi A Vor frue visitationis t
3 xiii sit b v
4 ii et c x
5 re d y
6 x ti e Hunde dagene begyndis z
7 net f {??}
8 xviii si g Solen gaar op til iiii Oc neder til viii {??}
9 vii bi A {??}
10 Ka b S. Knud Kongiss dag {??}
11 xv Ke c S. Kelss dag a
12 iiii til d b
13 Da e c
14 xii to f Solen i Løuen d
15 i re g Apostleness atskilling dag e
16 gem A Marini f
17 ix Jun b g
18 gi c Eufrosine oc florentie dag h
19 xvii to d i
|B 2r20 vi mar e S. Margrete dag k
21 prax f l
22 xiiii mag g S. Marie Magdalene dag m
23 iii ap A n
24 cris b o
25 xi Ja c S. Jacobi dag p
26 co d Cristofferi dag q
27 xix sanc e Marthe Jomfruess dag r
28 viii tus f Pantalionis dag s
29 xvi Ol g S. Oluffs kongiss dag t
30 v ab A v
31 Ger b Germani biscopss dag x

⁕ Rasis den Mestere siger at man skal icke tage Purgatz/ eller sterck Vrte drick til sig i denne Maaned/ Man skal vocte sig for wkyskhed oc megen søffn/ Milck oc sød Ost er sund/ haard mad oc stegt kød er wsunt/ bruge Saluie Rude Mercke oc Stenbrecke i din drick Du skalt icke lade dig fra S. Margrete oc til S. Bartholomei dag thi det er da Hunde Maanet.

⁕ Solen kommer da i Løuen den xiiii dag

¶ Julius siger.

¶ Her skalt du gaa paa Marck met Lee
det er saa tid det kant du see
Sky da Lægedom/ lad ey dit blod
naar Løuen besuarer din hierte rod
Før dig icke vdi klæder ny
du skalt oc alle Gestebud fly

|B 2v [Illustration]

Augustus Høstmaanet haffuer XXXi dage Natten x time oc dagen xiiii time

Gylden tal Søndagis bogstaff Tafflen til tegen
1 xiii Vin c S. Pederss dag om høsten y
2 ii ste d Staffens pauess dag z
3 steph e {??}
4 x prot f {??}
5 oss g Osualdi kongiss dag {??}
6 xviii Sixt A Sixti pauess dag {??}
7 vii do b Donati episcopi dag a
8 ci c Solen gaar op til v Oc neder til vii b
9 xv ri d c
10 iiii lau e S. Laurenss dag d
11 ti f e
12 xii bur g Clare Jomfruess dag f
13 1 ip A g
14 eus b Solen i Jomfruen h
15 ix vir c Vor Froe dag dyre i
16 gi d k
17 xvii nis e Her endis hundedagene l
18 vi a f Agapiti martyris dag m
19 ga g Magni martyris dag n
20 xiiii pi A Bernardi confessoris dag o
|B 3r21 iii ti b p
22 ti c Symphorii martir q
23 xi mo d r
24 bar e Bartholomei dag s
25 xix tho f S. Lucii dag t
26 viii lo g v
27 ruff A Ruffi martyris dag x
28 xvi an b Augstini episcopi dag y
29 v col c S. Hansis halss haggelse z
30 an d {??}
31 xiij ti e {??}

⁕ Seneca den Mestere siger At man skal icke tage nogen induortis Legedom till sig i denne maanet thi det er da hunde dage oc icke lade sig blod/ man skal icke æde milck eller sød mad Men den som er søden met edicke Drick sact øl Oc vocte dig vel for wkyskhed/ oc megen hede/ thi de ere dig skadeligt/ Bruge Pollye Malurt oc mercke i din drick/ thi det er sunt

Solen kommer i det tegen Jomfrue den xiiii dag

¶ Augustus siger

⁕ Her skal Bonden gaa at skære
met glæde sit korn til sammen bære
Oc haffue om høsten arbeyd oc møde
oc dricke om vinteren Miøden hind søde.
Naar Jomffruen monne i maanen staa
da skalt du icke i æchteskab gaa

|B 3v [Illustration]

September Fiskemaanet haffuer XXX dage Natten xii time oc dagen xii time

Gylden tal Søndagis bogstaff Tafflen til tegen
1 ii e f Egidi dag {??}
2 gi g {??}
3 x di A {??}
4 um b Marcellus Martyr a
5 xviii sep c b
6 vii ha d c
7 bet e d
8 xv nat f Vor froe dag Natiuitatis e
9 iiij gor g Gorgonius Martyr f
10 gon A g
11 xii Pro b Prothi et Jacinti h
12 i ti c i
13 que d k
14 ix crux e Hellig korss Sol i vey skaal l
15 nic f Nicodemi martyris dag m
16 xvii eu g Eufemie Jomfruess dag n
17 vi Lau A Lamberti martyris dag o
18 ber b Dag oc Nat lige lang p
19 xiiii ti c Solen gaar op oc neder til vi q
|B 4r20 iii que d r
21 mat e Mathei apostoli dag s
22 xi mau f S. Mauritii dag t
23 ri g v
24 xix ci A x
25 viii us b y
26 et c z
27 xvi Da d Cosme et Damiani {??}
28 v mi e {??}
29 xiii Mich f S. Michelss dag {??}
30 ii Jhe g Jeronimi dag {??}

⁕ Den Mestere Jsaac siger/ at man maa vel æde Gede milk/ oc Faare Milck/ met brød fastendis i denne Maanet/ man maa oc lade sig blod met Kaapper oc Aarer/ oc æde Røder Pærer Eble oc fruct oc blende sin drick met Neller det er sunt

⁕ Solen kommer i det Tegen Veyskaal den xiiii dag

¶ September siger.

¶ Her skal Bonden terske sit Korn
oc prøffue huad han haffuer affled til forn
Her samler man Eble oc Fructene mode
met siugdom kommer da dagene vode
Vochte din lønlig ting oc Nyre
J Væchten for lægedom oc Saluen dyre

|B 4v [Illustration]

October Sedemaanet haffuer XXXi dage Natten xiiiitime oc dagen x time

Gylden tal Søndagis bogstaff Tafflen til tegen
1 Re A Remigii biscops dag a
2 x mi b b
3 ge c c
4 xviii fran d Francisci d
5 vii cis e e
6 ci f f
7 xv mar g Birgitte dag g
8 iiii ci A h
9 di b S. Deyens dag i
10 xii ger c Gereonis dag k
11 i a d l
12 de e m
13 ix que f Solen i Scopio n
14 ca g Calixti dag o
15 xvii lixt A p
16 vi gal b Galli confessoris dag q
17 li c r
18 xiiii lu d Luce Euangeliste dag s
19 iii cas e t
|B 5r20 er f v
21 xi vnd g De Xi M. Jomfruess dag x
22 in A y
23 xix Se b Seuerini episcopi dag z
24 viii ue c Solen gaar op til vii Oc neder til v {??}
25 Cris d {??}
26 xvi pi e {??}
27 v ni f {??}
28 Si g Simonis et Jude a
29 xiii mo A b
30 ii nis b Theodogari biscops dag c
31 quin c Quintini martyris d

⁕ Constantinus den Mestere siger At det er gaat at æde saadit flesk/ oc Duer Hønss oc fule oc dricke vinmost thi det renser liffuit/ Man maa oc æde oc dricke Gede milk oe faare milk oc bruge Peber oc Negliken i sin drick/ thi det er sunt Du maat vel lade blod oc koppe dig oc tage purgatz oc legedom

Solen kommer i det tegen Scorpio den xiii dag

¶ October siger

⁕ Her pløye oc Saa din Vinter Ru
oc samle Vindruer i Korffue oc Tru
J min tid mot du met glæde gaa
oc lade dig dine Aarer slaa
Jnge saar skalt du lade læge
oc Legomens velløst vil oc spæge

|B 5v [Illustration]

Nouember Slagtemaanet haffuer XXX dage Natten xvi time oc dagen viii time

Gylden tal Søndagis bogstaff Tafflen til tegen
1 x Om d Alle helgeniss dag e
2 ne e Alle siæle dag f
3 xviii no f g
4 vii uem g Solen gaar op til viii Oc neder til iiii h
5 ber A i
6 xv ha b k
7 iiii bet c l
8 vil d Villatis biscops dag m
9 xii te e n
10 i o f o
11 mar g Martini biscops dag p
12 ix tin A q
13 brix b Briccii biscops dag r
14 xvii ci c Solen i Skøtte tegen s
15 vi i d t
16 que e v
17 xiiii Suc f x
18 iii cet g y
19 e A S, Elizabetz dag z
|B 6r20 xi li b Eadmundi kongiss dag {??}
21 pre c Vor froe dag presentationis {??}
22 xix ce d Cecilie Jomfruess dag {??}
23 viii cle e Clemens pauiss dag {??}
24 cris f {??}
25 xvi Ka g Katharine Jomfruess dag a
26 v ter A b
27 xiii quo b c
28 ii que c d
29 sat d e
30 x an e S, Andrisiss dag f

⁕ Messue/ den mestere siger/ At man skal gerne bade i denne Maanet/ men icke lade sig kaapper paa sine hoffter men anderstedis huor du vilt man skal vocte sig for wkyskhed/ oc holde sig varm/ Och æde Peber Senip/ Huideløg Agermønye Oc rød Løg/ oc gerne arbeyde/ oc tage drick som tien til Leueren

Solen kommer i det tegen Skøtte den xiii dag

¶ Nouember siger.

¶ Her slagter man øxne oc Galtene fede
oc hugger brende oc legger til rede.
Mod vinterens tuang oc haarde kny
naar skytten bær frost oc hoste til by
Rage din skæg lad armene lade
det er oc sunt fuld vel at bade.

|B 6v [Illustration]

December Julemaanet haffuer XXXi dage Natten xvi time oc dagen viii time

Gylden tal Søndagis bogstaff Tafflen til Tegen
1 De f g
2 xviii cem g h
3 vii ber A Birgini biscops dag i
4 bar b Barbaress dag k
5 xv ba c l
6 iiii ni d S. Nicolai biscops dag m
7 co e n
8 xii con f Vor Froe conceptionis dag o
9 i an g S. Anne dag p
10 et A q
11 ix al b r
12 ma c s
13 xvii lu d Lucie iomfruess dag Sol i bucken t
14 vi ci e Solen alder lauist v
15 a f x
16 xiiii sanc g y
17 iii tus A O sapientia z
18 ab b Solen gaar op til viii Oc neder til iiii {??}
19 xi in c {??}
|B 7r20 de d {??}
21 xix tho e S, Thome apostoli dag {??}
22 viii mas f a
23 mo g b
24 xvi do A c
25 v nat b Jule dag d
26 steff c S, Staffens dag e
27 xiii io d S. Hansiss dag f
28 ii pu e De vskyldige børnss dag g
29 tho f S. Thome biscops dag h
30 x me g i
31 Sil A S. Silue sters dag k

⁕ Plato den Mestere siger at man maa æde alle honde Mad i denne Maanet/ oc dricke varm drick/ Oc holde sit Hoffuit oc bryst varmt/ Kabuse kaal/ oc kaalder mad er wsunt/ Varme vrter ere da sunde til Leueren oc hoffuedit/ Det er icke sunt at lade sig Lade/ du skalt da bruge Agermønye i din drick oc mad/ thi det er gaat for hiernen/ oc holde din Mund ren.

Solen kommer i det tegen gedebuck den xiii dag.

¶ December siger.

⁕ Nu vil ieg leffue oc vere fro
oc slagte mod Jul baade Oxe oc Ko
At ieg maa metter oc salig bliffue
den stund ieg er her vdi liffue
Stenbucken reger dine knæ foruist
thi foruar dennem vel for brøst
|B 7v i. ii. iii. iiii. v. vi. vii. viii. ix. x. xi. xii. xiii. xiiii. xv. xvi. xvii. xviii xix. Gylden Tal:
{??} p e y m b t i {??} q f z n c v k {??} r g Veder God Tegen.
{??} q f z n c v k {??} r g {??} o d x l A s h Veder God Tegen.
{??} r g {??} o d x l A s h {??} p e y m b t i Tiwr Ont Tegen.
A s h {??} p e y m b t i {??} q f z n c v k Tiwr Ont Tegen.
b t i {??} q f z n c v k {??} r g {??} o d x l Twilling Ont Tegen.
c v k {??} r g {??} o d x l A s h {??} p e y m Twilling Ont Tegen.
d x l A s h {??} p e y m b t i {??} q f z n Krabbe Middel Tegen.
e y m b t i {??} q f z n c v k {??} r g {??} o Krabbe Middel Tegen.
f z n c v k {??} r g {??} o d x l A s h {??} p Krabbe Middel Tegen.
g {??} o d x l A s h {??} p e y m b t i {??} q Løwe Ont Tegen.
h {??} p e y m b t i {??} q f z n c v k {??} r Løwe Ont Tegen.
i {??} q f z n c v k {??} r g {??} o d x l A s Jomfru Middel Tegen
k {??} r g {??} o d x l A s h {??} p e y m b t Jomfru Middel Tegen
l A s h {??} p e y m b t i {??} q f z n c v Veyskaal God Tegen.
|B 8rm b t i {??} q f z n c v k {??} r g {??} o d x Veyskaal God Tegen.
n c v k {??} r g {??} o d x l A s h {??} p e y Scorpio Middel Tegen
o d x l A s h {??} p e y m b t i {??} q f z Scorpio Middel Tegen
p e y m b t i {??} q f z n c v k {??} r g {??} Scorpio Middel Tegen
q f z n c v k {??} r g {??} o d x l A s h {??} Skytte God Tegen.
r g {??} o d x l A s h {??} p e y m b t i {??} Skytte God Tegen.
s h {??} p e y m b t i {??} q f z n c v k {??} Gedebuck Ont Tegen.
t i {??} q f z n c v k {??} r g {??} o d x l A Gedebuck Ont Tegen.
v k {??} r g {??} o d x l A s h {??} p e y m b Vandman God Tegen.
x l A s h {??} p e y m b t i {??} q f z n c Vandman God Tegen.
y m b t i {??} q f z n c v k {??} r g {??} o d Fisk Middel Tegen.
z n c v k {??} r g {??} o d x l A s h {??} p e Fisk Middel Tegen.
{??} o d x l A s h {??} p e y m b t i {??} q f Fisk Middel Tegen.

👉* Tafflen paa Tegene oc Dagene naar det er gaat at lade Aarer och ath sette kopper/ De Tegen som ære Røde de ære gode/ Oc de Sorte ære onde/ Oc de som ære Røde oc Sorte de ære middel maade gode.

|B 8vEn Skøn Lerdom paa de xii himels tegen

Viltu leffue sund i naturlig tid
Merck de xii Tegen paa menniskens liff
Synderlig met Kaapper oc Aare slau
Da løffuer Blodet i sin rette lau

[Illustration]

Veder Regerer paa hoffuedit

Tiuren paa Halsen oc paa Axlerne

Tuillinge paa Armene

Krabbe paa Brystet

Løue hiertet och Ryggen

Jomfru paa Bugen och paa muollen

Veyskal paa Lenderne oc Tarmene

Scorpio paa Hemmeligheden

Skøtte paa Laarene och Arssballene

Gedebuck paa Kneene

Vand skereben oc leggene

Fisk paa Føderne tæerne

|C 1r [Illustration]

Viltu vide alle Sønda-

ges Bogstaff oc skudaarit/ Saa begynde at tellie i denne skiffue paa C som korsit offuer staar ret omkring i. ii. iii. iiii. v. etc. Saa lenge du kommer paa wor Herris Fødsels Aar som da scriffuis naar du vilt widet oc den samme er Søndages Bogstaff/ oc der som tho Bogstaffue staar til sammen det er skudaar.

|C 1v [Illustration]

Viltu altid finde det gyl-

dene tal. Saa begynde at telle ret omkring i denne skiffue som i. staar. Saa lenge du kommer paa wor Herris Fødsel Aar som da scriffuis. Och naar du kommer der som det tal ender sig/ det er samme Aars Gylden tal.

¶ Jtem det Tal som staar wnder Gylden tallit/ Mercker naar wi haffuer xii. eller xiii. Maanet wdi Aarit.

|C 2rOffuerløbs dage
i. ii. iii. iiii v. vi.
Gylden tal Søndages Bogstaffue.
A B C D E F G
j viii viii viii viii vii vii vii Eneruis
ij vi vi vi vi vi vi vi Animum
iij ix ix ix ix ix viij viij facturus
iiij viij vij vij vij vij vij vij buccien
v vj vj vj vj v v v Extes
vj ix ix viij viij viij viij viij Conuiuam
vij vij vij vij vij vij vj vj Foueat
viij x x x ix ix ix ix Discretus
ix viii viij viii viij viij viij vij Gramine
x vij vij vj vj vj vj vj Cautus
xj ix ix ix ix ix ix ix Altisonum
xij viij viij viij vij vij vij vij Dominus
xiij vj vj vj vj vj vj v Gazis
xiiij ix ix ix ix viij viij viij Exposcit
xv vij vij vij vij vij vij vij Abactis
xvi vj vj vj v v v v Dirus
xvij ix viij viij viij viij viij viij Bissinis
xviij vij vij vij vij vj vj vj Exoscis
xix x x x ix ix ix ix Cautilioso

⁕ Denne taffle lærer dig mange vger oc dage der er i mellem Jule dag och fleske søndag gack ret ned fra Søndagis bogstaff oc lige vd fra det Gylden tal saa for du Vgerne ath see Dagene staar øffuerst offuer

|C 2vEen kort oc nyttelig vnderuisning paa Aareladende/ Och først huilcke de beste och werste Dage ære der til Desse ære de allerbeste.

Den første er Sancti Blasii dag.

Den anden er Philippi oc Jacobi dag

Den tredie er Bartolomei Apostoli dag

Den fierde er sancti Mortens dag.

Den fempte er sancti Valentini dag.

Oc den siette er sancte Staffens dag.

⁕ Paa desse Dage er det ont Ladende.

Marcelli Paues oc den dag Siluestri.
Oc til det fengsel Sancti Petri.
Huilcken da lader sine Aarer slaa.
Jeg wil ham ey for leffnedet staa.

⁕ Huert Menniske som er offuer XX. Aar/ skal lade seg paa desse effter screffne dage/ paa den xvi. dag i Tormaaned/ Paa den høgre Arm/ for gott hørelse. Den xxvi. Dag i April/ paa den wenstre arm for siuned. Den fempte eller siætte dag i Maymaaned/ Paa bode armene for snue.

|C 3r⁕ Paa desse tre Dage skal ingen lade seg Aare sla/ huercken Mennisken eller Queg. Som er paa den xxv. Dag i Tormaanet. Den første Dag i Madkemaanen/ oc den siste dag i Slactemaanen.

⁕ Alle Aarer som gaa til Houedet/ skal man lade effter maaltid. Oc de andre paa Armene skal man fastendis lade.

⁕ Den Høglerde Mestere i Læge Konsten Auicenna siger/ at Aare ladende er en begyndelse til al sundhed/ Det giffuer et frit mod oc god ihukommelsse. Det renser Blædren/ Magen/ Lungen/ Leueren/ oc Hiernen/ oc wermer Marren i Benene/ det renser Tungen/ bortager skieluelsse/ Oc fordriffuer Liffzens ladhed. Det forklarer renser oc letter røsten/ Oc forliuss Forstandelsen oc Sinden/ oc fordriffuer det onde Blod/ Oc giffuer et langt Leffnet/ oc giør karske oc sunde Folck. Det er dennom got som ære kruslede oc skabede/ eller dennom som ære bolne/ eller haffue hæuelsse i Liffuit/ Spidalske/ dennom som haffue slæm lyd oc fraadtzere.

⁕ Huo som wil lade syne Aarer sla/ hand skal lade Blodet løbe/ ind til det skiffter farue/ er ted sort oc tyckt/ saa lad det løbe saa lenge det worder klart/ røt oc tyndt.

⁕ Den Mestere Jpocras siger/ at huo som

|C 3voffuergiffuer Aareladende/ oc tøffuer der for lenge med/ han falder i stor siugdom/ di Aarerne worde forfulde/ Oc faa ingen wdgang/ saa forfuler det onde Blod. Der aff kommer Kolde siuge/ ond werme/ oc Orm/ och giør Houidet/ øgnene/ Tenderne/ oc alt Liffuit bode induortis oc wduortis verckendis. Der fore er Aareladende got/ naar det brugis wdi ret tiid/ effter de xii Himmels tegen.

⁕ Huo som lader sine Aarer sla/ han skal wære den første dag sparsommelig wdi Mad oc Dricke/ Oc icke bedriffue wkyskhed. Den anden dag skal han huile oc giøre seg glad. Den tredie dag skal han wære stille oc icke wdgaa. Den fierde dag skal han bade. Oc paa den fempte dag skal han giøre sit arbeide.

⁕ Alle Aarer induortis paa Armene och Knæene/ skal man lade fastendis/ De andre Aarer paa Henderne/ Fødderne/ paa Benen oc Houidet/ paa Liffuit/ Lende oc Ryg Dem skal man alle sammen lade/ naar man haffuer ædid.

⁕ Framdelis skal man mercke/ huor paa lau/ eller paa huilcket stæd paa Legommet man haffuer siugdommen/ der emod skal man lade seg paa den sunde ende paa samme Aare.

⁕ Een almindelig Regel huorlidis mand skal lade Aarer sla.

|C 4rDEt er Mennisken gantske nytteligt oc fructsommeligt/ at han lader sine Aarer sla/ Oc serdelis i Maimaanet/ Thi da forsamles alle honde Siugdomm i Mennisken/ som dragis wd med Blodet igiennom Aarerne.

⁕ Naar mand wil lade Aarerne sla/ paa Henderne och Fødderne/ Da skal mand legge de samme Ledemod i varmt wand/ Da bliffue Aarene wide/ rumme oc bequemme/ saa att den onde offuerflødige wedske kan haffue een frii wdgang.

¶ J anden maade/ skal den vide som wil lade sine Aarer sla/ Til Hoffuedet Henderne Siden oc Fødderne/ Da er det hannem raadeligt/ oc er bequem effter han haffuer æt nogit/ Dette er orsagen/ Jo lenger Blodet er fra Hierted/ io kolder er det/ di Hierted er den naturlig wermeds sted/ Oc naar Mennisken haffuer faat seg mad/ Da bliffuer Menniskens ledemod wel til pas.

⁕ Vngt Folck skulle Lade dennom/ Naar Maanen groer/ Oc gamle Folck naar Maanen formindskes.

⁕ Effter Aareladende skal den som er lat/ at dricke een dryck Vin/ siger Auicenna/ eller æde eet stycke brød/ eller Saluie blad dypte i Vin/ Hand skall legge seg/ huile for wden søffn/ Saa lenge at Blodit stillis igen/ Och |C 4veen stund der effter faa seg Mad/ blød Eggemad/ Gaat ferskt Kiød med saad/ Oc dricke god klar Vin/ Han skal icke soffue den dag wden han waare skrøbelig Da maa han soffue hen ved tho thimer/ effter han haffuer ædit.

¶ Sky weer/ stort arbeit/ Oest/ Milck/ kaal haard Kiødmad/ Oc graa Erter thi aff dennem kommer stor werck/ sky auend/ wrede/ wkyskhed/ bad/ bedrøffuelsse/ offuer flødighed dog skaer det mere at æde meget en at dricke.

Verbum Domini manet in eternum Esaiae xl.

Klik på et sidetal i tekstens venstremargin for at se en faksimile af siden.

Du kan slå ord fra teksten op i ordbogen ved at dobbelt-klikke på et ord. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.