Christian 3.s danske Bibel

[256]

XIIII.

DEt hende sig paa en dag / at Jonathan Sauls søn sagde til sin Suend / som bar hans Vaaben / Kom / lad oss gaa hen offuer til Philisternis leyer / som er der oppe / oc hand sagde icke sin Fader det. Men Saul bleff hoss enden i Gibea vnder it Granate træ / som vaar i forstaden / oc det folk som vaar hoss hannem vaar ved sex hundrede Mend. Oc Ahia Ahitobs søn Jcabodz broder / Phinees søn / Eli søns / vaar HERRENS Prest i Silo / oc Sup. 4.hand førde sig i Liffkiortelen. Folket viste icke heller / at Jonathan vaar hen gongen.

Der vaare tho spidse klipper paa veyen / som Jonathan lete effter at gaa offuer til Philisternis leyer / Den ene paa denne side / den anden paa hin side / den ene hed Bozez / den anden Senne / och den ene laa Norden mod Michmas / oc den anden Synden mod Gaba. Och Jonathan sagde til sin Suend som bar hans vaaben / Kom / lad oss gaa hen offuer til disse womskaarnis leyer / Det kand vel ske at HERREN vdretter noget ved oss / Thi det er HERREN icke suart/ at hielpe ved mange eller faa. Hans Vaaben dragere suarede hannem / Gør alt det som er i dit hierte / Far hen / See / ieg er met dig / lige som dit hierte vil.

Jonathan sagde / Nu vel / Naar wi komme offuer til Folcket / at de see oss / Sige de da / Staar stille / til wi komme til eder / Saa ville wi staa paa vor sted / oc icke gaa op til dem. Men sige de / kommer hid op til oss / Saa ville wi stige hen op til dem / Saa haffuer HERREN giffuet dem i vore hender / Oc det skal vere oss til it Tegen.

Der nu Philisternis leyer saa dem baade / sagde Philisterne / See / Ebreerne ere vdgongne aff hulerne som de skiulte dem vdi. Oc de Mend i leyren suarede Jonathan oc hans Vaaben dragere / oc sagde / Kommer hid op til oss / saa ville wi vel lære eder det. Da sagde Jonathan til Jonathans Seiruinding.sin Vaaben dragere / Stig effter mig / HERREN haffuer giffuit dem i Jsraels hender. Oc Jonathan klaffrede op met hender oc føder / oc hans Vaaben dragere effter hannem.

Da fulde de ned faar Jonathan / och hans Vaaben dragere slo flux ihiel effter hannem. Saa at det første Slag / som Jonathan oc hans Vaaben dragere giorde / vaare ved tiue Mend noget nær paa en halff agers rum / som it aag kand pløye. Och der kom en redsel i Leyren paa marcken / oc iblant alt folket i leyren / Oc det forderuelige Parti bleff oc forferdet / saa at Landet beffuede / Thi det vaar en forferdelse aff Gud. Oc Sauls vectere i Gibea Ben Jamin saae at hoben vndrende / oc atspriddis oc støtte huer andre forderffuet.

Saul sagde til Folket som vaar hoss hannem / telir oc seer til / huo der er bort gongen fra oss. Oc der de talde / See / da vaar Jonathan oc hans Vaaben dragere icke der. Da sagde Saul til Ahia / Hent Gudz Arck hid (thi at Gudz Arck vaar samme tid hoss Jsraels børn) Oc der Saul end nu talede met Presten / da bleff det bulder oc opløb i Philisternis leyer større / Oc Saul sagde til Presten / Tag din haand aff. Oc Saul robte oc alt det folk som vaar hoss hannen oc komme til striden |257 oc see / da gick den enis suerd mod den anden / oc der vaar it saare stort bulder.

Oc de Ebreer som før vaare hoss Philisterne / oc vaare dragne hen op met dem i leyren trīt omkring / de gaffue dem til Jsrael / som vaare met Saul oc Jonathan. Oc alle Jsraels Mend som haffde skiult dem paa Ephraims bierg / der de hørde / at Philisterne flyde / gaffue de sig oc saa bag paa dem i Striden. Saa halpe HERREN Jsrael samme tid / oc striden varede ind til Beth Auen.

Oc der Jsraels Mend vaare trette samme dag / da besoer Saul folket / oc sagde / Forbandet vere huer Mand / som æder noget inden Afften / at ieg kand heffne mig paa mine fiender / Da oed det gantske folk inted. Oc det gantske land kom i skoffuen / oc der vaar hunig i marcken / Oc der folket kom hen ind i skoffuen / see / da flød huniget / Men ingen Mand bar det samme med haanden til sin mund / thi Folcket frøctede for den Eed.

Men Jonathan haffde icke hørt at hans fader besoer folket / Och racte sin kæp vd / som hand haffde i sin haand / oc døpte i hunig kagen met enden / och vende sin haand til sin mund / da bleffue hans øyen vogne. Da suarede en aff folket oc sagde / Din fader besoer folket / oc sagde / Forbandet vere huer Mand som æder noget i dag / oc folcket vaar vansmectet. Da sagde Jonathan / Min Fader haffuer forstyrret Landet / Seer / huor vogne mine øyen bleffue / fordi at ieg smagede lidet aff dette hunig. Fordi at folcket maatte icke i dag æde aff deris fienders Bytte som de funde / Saa kunde oc icke nu Slaget bliffue større mod Philisterne. Oc de sloge Philisterne samme dag fra Michmas ind til Aialon. Oc Folcket bleff megit vansmectet.

Oc Folket ridde byttet til / oc toge Faar oc Øxen oc Kalffue / oc slactede paa iorden / oc odeMod louenDeut. 12. det saa blodigt. Da forkyndet Mand Saul / See / Folket synder faar HERREN at de æde blod. Hand sagde J haffue ilde giort / Velter nu en stoer Sten hid til mig. Oc Saul sagde ydermere / Atspreder eder iblant folket / oc siger dem at huer fører sine Øxen oc Faar hid til mig oc slacter dem her / at i kunde æde det / oc icke synde mod HERREN met blod at æde. Da førde alt Folket huer sin Oxe met sin haand der til om natten / oc slactede dem der. Och Saul bygde HERREN it Altere / det er det første Altere som hand bygde HERREN

Oc Saul sagde / Lader oss drage ned effter Philisterne i nat / oc røffue dem ind til det bliffuer liuss dag / at wi lade ingen aff dem bliffue igen. De suarede / Gør alt det som dig behager. Da sagde Presten / Lader oss holde oss hid til Gud. Oc Saul spurde Gud / Skal ieg drage ned effter Philisterne? Oc vilt du giffue dem i Jsraels hender? Men hand suarede hannem inted paa den tid. Da sagde Saul / Lader hid træde alle hobene aff Folket / oc forfarer oc seer / paa huilcken denne synd er paa denne tid. Thi saa sandelige som HERREN Jsraels Frelsere leffuer / oc om hun end vaare paa min egen søn Jonathan / da skal hand dø / Oc ingen suarede hannem aff alt folcket.

Oc hand sagde til al Jsrael / Bliffue i paa hin side / Jeg oc min søn Jonathan ville vere paa denne side. Folket sagde til Saul / Gør huad dig behager. Oc Saul sagde til HERREN Jsraels Gud / Skick ræt. Da falt det paa Saul oc Jonathan / men folket vndgick. Da sagde Saul / kaster imellem mig oc min søn Jonathan / da falt det paa Jonathan. Oc Saul sagde til Jonathan / Sig mig / Huad haffuer du giort? Jonathan fortalde hannem det / oc sagde / Jeg smagede lidet hunig met en kæp som ieg haffde i min haand / Oc see / ieg maa der faare dø

Da sagde Saul / Gud gøre mig det oc det / Jonathan du skalt visselige dø. Men folket sagde til Saul / Skulde Jonathan dø som haffuer giort saa stoer en Salighed i Jsrael? Det vere langt fra / Saa sandelig som HERREN leffuer skal der icke falle it haar aff hans hoffuit paa iorden / Thi Gud giorde det i dag formedelst hannem. Saa fride folket Jonathan at hand skulde icke dø. Da drog Saul op fra Philisterne / Oc Philisterne droge til deris Steder

Der Saul haffde indtaget Riget offuer Jsrael / stridde hand mod alle sine Fiender trint omkring / mod Moabiterne / mod Amoriternis børn / mod Edomiterne / mod Kongerne aff Zoba / mod Philisterne / Oc huort hand vende sig hen / da brugede hand straff / oc hand samlede en Hær / oc slo Amalekiterne / Oc frelste Jsrael aff alle deris haand som dem fortrøcte.

Saul haffde sønner / Jonathan / Jsui oc Malchisua / Oc hans tho Døtter hede saa / den første fødde Merob / oc den yngste Michol. Oc Sauls hustru hed Ahinoam / Ahimaas daatter / Oc hans stridz Hoffuitzmand hed Abner / Ners søn / Sauls faderbroder. Men Kis vaar Sauls fader / oc Ner Abners fader vaar Abiels søn. Der vaar en stoer strid mod Philisterne saa lenge som Saul leffuede. Oc huor Saul saa en sterck oc god Stridz Mand / den tog hand til sig.

Klik på et sidetal i tekstens venstremargin for at se en faksimile af siden.

Du kan slå ord fra teksten op i ordbogen ved at dobbelt-klikke på et ord. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.