XXIIII.

DEr Saul kom til bage igen fra Philisterne bleff hannem sagt / See / Dauid er i EnGedi ørck. Oc Saul tog try tusinde vnge Mend aff al Jsrael / och drog bort / at opsøge Dauid oc hans Mend / paa ^*stengedStengedernis klipper. Oc ^*derder hand kom til Faarestierne paa veyn / da vaar der en Hule / Oc Saul gick der ind ath skiule sine føder / Oc Dauid oc hans Mend / sade borte bag i Hulen.

Da sagde Dauids Mend til hannem / See / denne er den dag / som HERREN haffuer sagt dig aff / See / Jeg vil giffue din Fiende i dine hender / ath du ^*maatmaat gøre met hannem huad dig lyster. Och Dauid stod op / oc skar ^*sacteligsactelige en flig aff Sauls Kiortel. Men ^*derder hand haffde skaaret fligen aff Saul / da slo det i hannem / och hand sagde til sine Mend / HERREN lade det vere longt fra mig / at ieg skulle det gøre / oc legge min haand paa min Hærre HERRENS ^*saluesaluede / Thi hand er HERRENS saluede / Oc Dauid tog sine Mend met ord / oc loed den icke sette sig op mod Saul. ¶ Der Saul stod op aff Hulen oc gick paa veyen / da stod oc Dauid op oc gick aff Hulen / oc robede effter Saul oc sagde / Min Herre Konge. Saul saa sig til bage / Oc Dauid bøyede sit ansict ned til iorden oc tilbad oc sagde til Saul / ^*huiHui lyder du Menniskens ord / som sige / Dauid søger din wlycke? See / dine øyen see paa denne dag / at HERREN haffde giffuet dig i dag i min Haand i Hulen / Och det bleff sagt ath ieg skulde sla dig ihiel / Men ieg sparde dig / Thi ieg sagde / Jeg vil icke legge min haand paa min Herre / Thi hand er HERRENS saluede.

Min Fader / see dog den Flig aff din Kiortel i min haand / ath ieg vilde icke sla dig ihiel / ^*derder ieg skar denne flig aff din Kiortel / Acte oc see / at der er inted ont i min haand / ey heller nogen offuertrædelse. Jeg haffuer oc inted syndet mod dig at du iager min Siel / at du kant tage hende bort. HERREN skal vere Dommere mellem dig oc mig / och heffne mig paa dig / Men min haand skal icke vere offuer dig. Som mand pleyer at sige effter it gammelt ordsprock / Aff wgudelige kommer wdygd / Men min haand skal icke vere offuer dig. Effter huem reyser du Konge aff Jsrael? Huem ieger du effter? En død hund / en eniste laappe? HERREN vere Dommere mellem dig oc mig / oc see der til / oc vdrette min sag / oc redde mig fra din haand.

Der Dauid haffde nu vdtalet disse ord til Saul / da sagde Saul / Dauid min søn / er det i cke din røst? Oc Saul opløffte sin røst oc græd / oc sagde til Dauid / Du^*est est ^*retuissretuisere end ieg er / Du haffuer beuist mig gaat / Men ieg haffuer beuist dig ont. Oc du haffuer giffuet mig tilkende i dag / huorledis du haffuer giort vel mod mig / ath HERREN haffde indeluct mig i dine hender / oc du sloest mig ickedog ihiel. ^*huorlundeHuorlundeskulde nogen finde sin Fiende / oc lade hannem gaa en goed vey? HERREN betale dig gaat for denne dag / det du haffuer giort mig. See nu / ieg ved at du skalt bliffue Konge / oc Jsraels Konge rige staar i din haand. Saa suer mig nu ved HERREN / at du ^*viltvilt icke oprycke min Sæd effter mig / och icke vdslette mit naffn aff min Faders huss. Saa ^*soersoer Dauid Saul. Oc Saul drog hiem / Men Dauid oc hans Mend ginge op paa deris Befestelse.