Christian 3.s danske Bibel

[398]

XXX.

OC Ezechias sende hen til al Jsrael oc Juda / oc screff breff til Ephraim oc Manasse / at de skulde komme til HERRENS Huss i Jerusalem / at holde HERREN Jsraels Gud Paaske. Oc Kongen holt it Raad met sine Øffuerste / oc met al Menigheden i Jerusalem at holde Paaske i anden maanet / Thi de kunde icke holde hende samme tid / Fordi Presterne vaare icke nock hellig giorde / oc Folcket vaar icke heller end nu kommet tilhobe til Jerusalem. Oc dette behagede Kongen oc al Menigheden vel. Oc de bestillede at det bleff vdrobt offuer al Jsrael / fra Berseba indtil Dan / at de skulde komme oc holde HERREN Jsraels Gud Paaske i Jerusalem / Thi det vaar icke holdet i long tid / som der staar screffuit.

Oc Løberne ginge hen met Breff fra Kongens oc hans Øffuerstis haand / igennem al Jsrael oc Juda / aff Kongens befalning / oc sagde / J Jsraels børn / vender eder om til HERREN Abrahams / Jsaacs oc Jsraels Gud / saa skal hand vende sig til dem som igen ere / som ere end nu offuerbleffne iblant eder aff Kongernis haand i Assirien. Oc verer icke som eders Fedre oc brødre / som forgrebe sig paa HERREN eders Fedris Gud / oc hand gaff dem til en ødeleggelse / som i selffue see. Saa verer icke nu haardnackede som eders Forfedre / Men giffuer HERREN eders haand / oc kommer til hans Helligdom / som hand haffuer hellig giort euindelige / oc tiener HERREN eders Gud / saa skal hans vredis grumhed vendis fra eder. Der som i omuende eder til HERREN / da skulle eders Brødre oc børn faa miskundhed faar dem som holde dem fangne / at de skulle komme igen i Landet / Thi HERREN eders Gud er naadig oc miskundig / oc hand skal icke vende sit Ansict fra eder / om i omuende eder til hannem.

Oc Løberne ginge fra en Stad til en anden / i Ephraim oc Manasse land / oc indtil Sebulon / Men de forhaanede oc bespaattede dem. Dog ydmygede nogle dem aff Asser Manasse oc Sebulon / oc komme til Jerusalem. Oc Gudz haand kom til Juda / at hand gaff dem it endrecteligt hierte til at gøre effter Kongens oc de Øffuerstis Bud / aff HERRENS ord. Oc der kom meget Folck til sammen i Jerusalem / at holde det wsurede Brøds Høytid i den anden maanet / en saare stor Menighed.

Paaske huldit i Ezechie tid Oc de giorde sig rede / oc de nedbrøde Alterne / som vaare i Jerusalem / oc bort toge al Røgelsegerning / oc kaste dem i Kidrons bæck. Oc slactede Paaske den fiortende dag i den anden maanet. Oc Presterne oc Leuiterne bekende deris skam / oc hellig giorde sig / oc bare Brendofferet til HERRENS Huss / oc stode i deris skick/ som det sig burde / effter Mose Guds Mandz Lou. Oc Presterne stenckte blodet aff Leuiternis haand / Thi de vaare mange i Menigheden / som icke haffde hellig giort sig / Der faare stactede Leuiterne Paaske for alle dem som icke vaare rene / at de skulde bliffue hellige faar HERREN .

Oc der vaar meget Folck aff Ephraim. Manasse / Jsaschar / oc Sebulon som icke vaare rene / Men de ode Paaskelammet icke som screffuit staar. Thi Ezechias bad for dem / oc sagde / HERREN som er god / hand skal miskunde sig offuer alle / som skicke deris hierte til at søge HERREN deris Fedris Gud / oc icke for hellighedens renhed skyld. Oc HERREN bønhørde Ezechias / oc lægte Folcket. Saa hulde Jsraels børn / som bleffue fundne i Jerusalem / det wsurede Brøds Høytid siu dage met stor glæde. Oc Presterne oc Leuiterne loffuede HERREN alle dage met HERRENS stercke Strenge leg.

Oc Ezechias talede hiertelige met alle Leuiterne / som haffde en god forstand til HERREN / oc de ode Høytiden offuer siu dage / oc offrede Tackoffer / oc tackede HERREN deris Fedris Gud. Oc den gantske Menighed bleff til sinds / at holde end nu andre siu dage / oc de hulde oc de siu dage met glæde. Thi Ezechias Juda Konge / gaff en Løfftelse for Menigheden / tusinde Øxen / oc siu tusinde Faar / Oc de Øffuerste gaffue for Menigheden en Løfftelse / tusinde Øxen / oc thi tusinde Faar / Saa helligede mange Prester dem.

|399 Oc al Menigheden i Juda gledde sig / oc Presterne oc Leuiterne / oc den gantske Menighed / som vaar kommen aff Jsrael / oc de Fremmede / som vaare komne aff Jsraels land / oc de som bode i Juda. Oc der vaar en stor glede i Jerusalem / Thi fra Salomon Dauidz søns Jsraels Kongis tid / haffde der icke veret saadant i Jerusalem. Oc Presterne oc Leuiterne stode op / oc velsignede Folcket / oc deris røst bleff bønhørt / oc deris Bøn kom hen ind faar hans hellige Bolig i Himmelen.

Klik på et sidetal i tekstens venstremargin for at se en faksimile af siden.

Du kan slå ord fra teksten op i ordbogen ved at dobbelt-klikke på et ord. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.