XXIX.

SAa opløffte Jacob sine føder / oc gick hen i det land som ligger i øster. Och hand saa sig omkring / oc see / Der vor en brønd paa marcken / och see / der laa tre faare hiorde hoss / Thi de pleyde ath vande hiordene aff brønden / oc der laa en stor sten offuer hullet paa brønden. Oc de pleyde at ^*sanckesancke alle hiordene did / oc velte saa stenen aff brønden / oc vandede faarene / siden lagde de stenen igen offuer hullit / som hand laa før.

Oc Jacob sagde til dem / Kere brødre / Huor haffue i hiemme? De suarede i Charran. Hand sagde til dem / kende i icke Laban Nahors søn? De suarede / Wi kende hannem vel. Hand sagde / Gaar det hannem oc vel? De suarede / Det gaar hannem vel / See / Der kommer hans daatter Rachel met hans faar. Da sagde hand / Det er end nu høyt paa da|37gen / oc det er icke end nu tid at driffue fæet hiem / vander faarene / oc gaar hen och vocter dem. De suarede / Wi kunde icke / før end alle hiordene komme ^*til-hobetil hobe / at wi kunde da velte stenen aff brønden / oc saa vande faarene.

Men hand saa talede met dem / kom Rachel met hendis faders Faar / thi hun voctede faarene. Der Jacob saa Rachel sin moder broders Labans daatter / oc Labans hans moder broders faar / gick hand til / oc velte stenen aff hulit paa brønden / oc vandede Labans sin moder bro ders faar / Saa kyste hand Rachel oc græd høyt / oc sagde hende / at hand vor hendis faders broder Rebeckæ søn / saa løb hun / oc sagde sin fader det.

Der Laban hørde om hans søster søn Jacob / løb hand vd mod hannem / oc tog hannem i faffn oc kyste hannem / oc ^*fuldefulde hannem ind i sit hwss / Da fortalde hand Laban alle disse sager. Da sagde Laban til hannem / Nu vel / Du est mit ben oc kød. ^*derDer hand haffde nu veret hoss hannem en maaneds tid / da sagde Laban til Jacob / ^*end-dogend dog at du est min broder / skulde du fordi tiene mig ^*forgeffuisforgeffuis? Sig mig / huad din løn skal vere?

Oc Laban haffde to døtter den eldste hed Lea / oc den yngste Rachel / oc Lea haffde Lea. Rachel Labans døtter. skrøbelige øyen / men Rachel vor skøn oc deylig. Oc Jacob fick kerlighed til Rachel / och sagde / Jeg vil tiene dig i ^*siwsiw aar for Rachel din yngste daatter. Laban suarede / det er bedre / ath ieg giffuer dig hende / end en anden / bliff hoss mig.

Saa tiente Jacob siu aar for Rachel / och de syntis hannem at vere faa dage for den kærlighed / saa kær haffde hand hende. Siden sagde Jacob til Laban / Giff mig nu min hustru / thi tiden er kommen / at ieg skal gaa ind til hende. Saa bød Laban alt folckit i den sted / oc Lea Jacobs hustru. giorde rbølup. Men om afftenen tog hand sin daatter Lea / oc ledde hende ind til hannem / oc hand laa hoss hende. Oc Laban gaff Lea sin daatter sin tieniste pige Silpa til en tieniste pige.

Men om morgenen / See / da vor det Lea / thi sagde hand til Laban / ^*hwiHwi giorde du saa mod mig? Haffuer ieg ey tient dig for Rachel? Hui haffuer du saa bedraget mig? Laban swarede / Det er icke seduan i vort land / at mand vdgiffuer den yngste før end den eldste. Holt vgen vd met denne / saa vil ieg oc giffue dig den anden / for din tieniste / som du skalt gøre mig end nu i siw andre aar. Jacob giorde saa / oc holt den vge vd / saa gaff hand hannem Rachel sin daatter til hustru. Oc Laban gaff Rachel sin daatter Bilha sin tieniste pige / at hun skulde tiene hende. Saa gick hand och ind til Rachel / och haffde Rachel kærere end Lea / oc tiente hoss hannem ^*siw siw andre aar for hende.

Der HERREN saa / at Lea bleff foractet / da giorde hand hende ^*fructsommeligfructsommelig / ochRuben heder skwebarn. Rachel wfructsommelig. Oc Lea bleff ^*siugligsiuglig / oc fødde en søn / oc kallede hannem Ruben / oc sagde / HERREN haffuer seet til min ^*elendighedelendighed / nu skal min hosbonde ælske mig. Oc hun bleff siden ^*siugligsiuglig igen / oc fødde en søn / oc sagde / HERREN haffuer hørt ath ieg er forsmaad / hand haffuer giffuit mig denne / saa kallede hun hannem Simeon. Atter igen bleff hunSimeon kaldis en hører. Leui kaldis tillagt. Juda kaldis en bekendere eller tacksigere. ^*siugligsiuglig / oc fødde en søn / oc sagde / Nu skal min mand holde sig til mig igen / thi ieg haffuer fød hannem tre sønner / der fore kallede hun den Leui. Siden bleff hun fierde gong ^*siugligsiuglig / oc fødde en søn / oc sagde / Nu wil ieg tacke HERREN / der for kallede hun hannem Juda / saa lod hun aff at føde børn.