Christian 3.s danske Bibel

[50]

XLIII.

DEn dyre tid trengde dem fast i landet. Oc der det vor fortæret huad korn de haffde ført aff Egypten / sagde deris fader til dem / Farer hen igen och køber oss naaget at æde. Da suarede Juda hannem / oc sagde / Manden lagde oss det haardelige fore / oc sagde / J skulle icke see mit ansict / vden eders Broder er met eder. Er det nu saa / at du sender vor Broder met oss / da ville wi fare hen / oc købe dig naaget at æde. Men vilt du icke sende hannen met oss / da fare wi icke hen ned / thi Manden sagde til oss / J skulle icke see mit ansict / vden eders Broder er met eder.

Jsrael sagde / Hui haffue i giort saa ilde mod mig / at i sagde Manden / at i haffde end nu en broder? De suarede / Manden spurde saa nøye om oss oc vor slect / oc sagde / Leffuer eders fader end nu? Haffue i oc end nu en broder? Da suarede wi hannem / effter som hand oss adspurde. Huorlunde kunde wi saa lige vide / at hand skulde sige / Fører eders broder hid ned met eder.

Da sagde Juda til sin fader Jsrael / Lad drengen fare met mig / at wi kunde gøre oss rede oc reyse / oc leffue / oc icke dø / baade wi oc du oc vore smaa børn / Jeg vil vere god for hannem / du skalt kreffue hannem aff mine hender. Der som ieg icke fører dig hannem igen / oc setter hannem for dine Øyen / da vil ieg bære skyld der fore alle mine dage / Thi der som wi icke haffde tøff uet / haffde wi allerede vel tho gonge veret her igen.

Da sagde deris fader Jsrael til dem / Skal det da saa endelige vere / da gører det. Oc tager aff landens beste fruct i eders secke / oc fører Manden hen ned til skenck / naaget Balsam / oc hunnig / oc vrter / oc myrha / oc Dadel / oc Mandel / Tager oc andre pendinge met eder / oc de pendinge som vore komne offuen i eders secke tager oc igen met eder / maa velske der er en vildfarelse paa ferde. Tager der til eders broder / gører eder rede / oc farer hen til Manden igen. Den almectigste Gud giffue eder barmhiertighed for den Mand / at hand vil lade følge den anden eders broder oc denne Ben Jamin til bage igen met eder / Men ieg maa vere som den / sine børn ere berøffuede fra.

Jacobs Børn reysse anden gong til Egypten etcetera.Saa toge de samme gaffuer / oc dubbelt pendinge met dem / oc Ben Jamin / giorde dem rede / droge i Egypten / oc ginge frem til Joseph. Da saa Joseph dem met Ben Jamin / oc sagde til sin Husfoget / Følge disse mend til huss / och slacte oc red til / thi de skulle æde met mig til middag. Oc manden giorde / som Joseph befol hannem / oc fulde Mendene i Josephs huss.

Men de frøctede dem for de bleffue indlidde i Josephs huss / oc sagde / Wi ere hid indførde for de pendinge skyld / som wi tilforn funde i vore secke / at hand kand komme oss skylden paa / oc lade en dom gaa offuer oss / at hand der met kand tage oss til sine egne træle / met vore Asne. Der fore ginge de til Josephs Huffoget / oc talede met hannem for dørren / oc sagde / Min Herre / wi vore tilforn dragne her ned at købe spisning / oc der wi komme i herberet / oc oplode vore secke / see / da haffde huer sine pendinge offuen i sin seck met fuld vect / Der fore haffue wi nu ført dem |51 hid met oss igen. Wi haffue oc taget andre pendinge met oss / at købe spisning fore / Men wi vide icke huo der lagde oss vore pendinge i vore Sæcke.

Da sagde hand / Verer til freds / frøcter inted / eders Gud oc eders faders Gud haffuer giffuit eder it ligende fæ i eders sæcke / ieg fick eders pendinge. Oc hand loed Simeon vd til dem / oc førde dem i Josephs huss / oc gaff dem vand / ath de tode deris føder / oc gaff deris asne foder. Men de redde deris gaffuer til mod at Joseph skulde komme om middagen / Thi de haffde hørt / at de skulde der faa mad.

Der Joseph gick nu ind i huset / bare de hannem deris gaffuer i deris hender / oc fulde ned paa iorden for hannem. Men hand hilsede dem venlige / oc sagde / Gaar det den gamle Mand eders fader vel / som i sagde mig aff? Leffuer hand end nu? De suarede / Det gaar din tienere vor fader vel / oc hand leffuer end nu / oc de neyede / oc fulde ned for hannem.

Da oplod hand sine øyen / oc saa sin broder Ben Jamin sin moders søn / oc sagde / Er det eders yngste broder / som i sagde mig aff? Oc sagde fremdelis / Gud vere dig naadig min Søn. Oc Joseph skyndede sig / thi hans hierte brende mod hans brødre / oc hand søcte / huor hand kunde græde / oc gick ind i sit kammer / oc græd der. Oc der hand haffde toed sit ansict / gick hand vd / oc holt sig vel / oc sagde / Legger brød paa bordet.

Saa bar mand besynderlige for hannem / oc besynderlige for dem / och besynderlige for Egypterne / som ode met hannem / Fordi at Egypterne torde icke æde met Ebreerne / thi det er dem verstyggeligt. Oc mand sette dem tuert offuer fra hannem / den førstefødde effter sin fødsel / oc den yngste effter sin vngdom / der paa forundrede de andre mellem dem. Saa bar mand mad for dem / aff hans bord / Men Ben Jamin fick fem gonge mere end de andre / Oc de drucke / oc bleffue druckne met hannem.

Klik på et sidetal i tekstens venstremargin for at se en faksimile af siden.

Du kan slå ord fra teksten op i ordbogen ved at dobbelt-klikke på et ord. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.