XLII.

DEr Jacob saa / at der vor Korn falt i Egypten / sagde hand til sine Sønner /Jacobs thi sønner ^*farefare til Egypten at købe korn. Act. 7. Hui see i eder saa lenge om? See / Jeg hører / ath der sellis korn i Egypten / Farer hen ned / oc køber oss korn / at wi kunde leffue / oc icke dø. Saa ^*forefore thi Josephs brødre hen ned / at købe korn i Egypten. Men Jacob loe dicke BenJamin Josephs broder fare met sine brødre / thi hand sagde / Hannem motte naagen wløcke ^*vederfaresvederfaris.

Saa komme Jsraels børn at købe korn / met andre som ^*forefore met dem / thi det vor oc dyrt i det land Canaan.

Oc Joseph vor Regente i landet / oc hand solde alt folckit i landet korn. ^*derDer hans brødre komme nu til hannem / ^*fuldefulde de ned til iorden for hannem paa deris ansict. Och hand saa paa dem / oc kende dem / oc holt sig fremmet mod dem / oc talede ^*harthart met dem / oc sagde til dem / ^*huedenHueden komme i: De sagde / Aff det land Canaan / at købe spise. Men ^*alligeuel-atalligeuel at hand kende dem / saa kende de hannem dog icke.

Oc Joseph tenckte paa de drømme / som hand haffde før drømt om dem / oc sagde til demGene. 37. J ere ^*speyerespeyere / oc ere komne at besee / huor landet er ^*aabetaabet. De suarede hannem / Ney / min Herre / Dine tienere ere komne at købe spise. Wi ere alle en Mands sønner / Wi ere ærlige / oc dine tienere haffue aldrig veret speyere. Hand sagde til dem / Ney / Men i ere komne at besee / huor landet er ^*aabetaabet. De suarede hannem / Wi dine tienere ere tolff brødre en Mands sønner i det land Canaan / oc den yngste er end nu hoss vor fader / Men den ene er icke mere til.

Joseph sagde til dem / Det er det som ieg haffuer sagd / Jere speyere. Der paa vil ieg ^*proffueprøffue eder / ved Pharaos liff / J skulle icke komme ^*hedenheden / før eders yngste broder kommer hid. Sender en aff eder bort / at hente eders broder / Men i skulle vere fangne. Saa vil ieg prøffue eders tale / om i ^*farefare met sandhed eller ey / Thi hues det icke er / da ere i ved Pharaos liff / speyere. Saa loed hand ^*foruareforuare dem tilsammen i tre dage.

Men den tredie dag sagde hand til dem / Ville i leffue / da gører saa / thi ieg frøcter Gud. Ere i ærlige / da lader en aff eders brødre ligge bunden i eders fengsel / men fare i hen / oc fører hiem det som i haffue købt for hunger / oc henter eders yngste broder til mig / saa vil ieg tro eders ord / at i skulle icke dø / Oc de giorde saa.

Men de talede mellem dem selffue / Dette haffue wi forskyldet paa vor broder / at wi saae hans siæls angist / at hand bad oss ynckelige / oc wi vilde icke høre hannem / Der fore kommer nu denne ^*droffuelsedrøffuelse offuer oss. Ruben suarede dem / oc sagde / Talede ieg det icke til eder / ^*derder iegGene. 37. sagde / Gører eder icke synd paa drengen / oc i vilde icke høre? Nu vdkreffuis hans blod. Men de viste icke at Joseph forstod det / thi hand talede met dem ved en Tolck / oc hand vende sig fra dem / oc græd. Der hand vende sig nu til dem igen / oc talede met dem / tog hand aff dem Simeon / oc bant hannem for deris øyen.

Oc Joseph gaff befalning / at mand skulde fylde deris Sæcke met korn / oc giffue dem deris pendinge igen / huer i sin sæck / der til met ^*taeringtæring paa veyen / oc mand giorde saa mod dem. Oc de lagde deris vare paa deris ^*asneAsne / oc ^*forefore der fra. Men ^*derder en loed sin sæck op / at hand vilde giffue sin Asen foder i ^*herbereherberet / da bleff hand sine pendinge var / at de laae offuen i sæcken / oc hand |50 sagde til sine brødre / Mine pendinge ere komne til mig igen / see / de ere i min seck. Da falt dem deris hierte / oc de bleffue forskreckede mellem ^*huer-andenhuer andre / oc sagde / Huor fore haffuer Gud giort oss dette?

Jacob.^*derDer de komme nu hiem til deris fader Jacob i det land Canaan fortalde de hannem alt det som dem vor ^*vederfaresvederfaret / oc sagde / Den mand som er Herre i landet / talede oss haardelige til / oc holt oss for landens speydere. Oc der wi suarede hannen / Wi ere ærlige / oc vore aldrig speydere / men tolff brødre vor faders sønner / Den ene er icke mere til / och den yngste er end nu hoss vor fader i det land Canaan / Da sagde Landsherren til oss / Der paa vil ieg mercke om i ere ærlige / Lader en aff eders brødre bliffue her hoss mig / oc tager ^*nodtorfftighednødtørfftighed for eders huss / oc farer hen / oc henter eders yngste broder hid til mig / Saa mercker ieg / at i ere icke speydere / men ærlige / Saa vil ieg oc giffue eder eders broder igen / oc i mue ^*kobslaaKøbsla her i landet.

Oc ^*derder de tømde deris secke / fant huer sin ^*pendinge-knudependinge knude i sin seck. Oc der de saae / at det vor deris pendinge knuder / disligist deris Fader / da bleffue de forferede.

Da sagde Jacob deris fader til dem / J berøffue mig mine børn fra. Joseph er icke mere til / oc Simeon er borte / Ben Jamin ville i tage hen / Det gaar altsamen offuer mig. Ruben suarede sin fader / oc sagde / Fører ieg icke dig hannen igen / da sla ^*baadebaade mine sønner ihiel / Antuorde hannem ^*ekonekon i min haand / ieg vil føre dig hannem igen. Hand sagde / Min søn skal icke fare hen ned met eder / thi hans broder er død / oc hand er alene bleffuen igen / oc der som hannem komme naagen wløcke til paa veyen / som i reyse hen paa / da skulde i føre mine graa haar met hiertens sorg til graffuen.