XXXII. Dauidz Vnderuisning.

SAlig er den / som offuertredelse ereRom. 4. forladne / Den Synden er skiult.

Saligt er det Menniske / som HERREN icke tilregner Misgerningen / J hues Aand er ingen falskhed.

Thi ^*derder ieg vilde det tie / da vansmectede mine Ben / Ved min daglige hylen.

Thi din Haand vaar dag oc nat ^*suarsuar paa mig / At min Vedske ^*tiurdistiurdis aff mig / som aff Sommerens hede / Sela.

Thi ^*bekendebekender ieg mine synder for dig / oc skiuler icke mine misgerninger / Jeg sag= |465 de / Jeg vil ^*bekendebekende min Offuertredelse faar HERREN / Da forlodst du mig min syndz ondskaff / Sela.

Der faare skulle alle ^*helgenHelgene bede dig / i rette tid / At naar der kommer store Vandløb / skulle de icke recke til dem.

Du ^*estest min ^*beskermelseBeskermelse / ^*beuareBeuare du mig for Angist / at ieg kand prise dig ^*gantskegantske gladelige naar ieg frelsis / Sela.

Jeg vil vnderuise dig / oc vise dig veyen / som du skalt vandre / Oc ieg vil ledsage dig met mine øyen.

Verer icke som Hest oc ^*muleMule / som ere icke forstandige / Paa huilcke mand skal legle ^*ToemeTøme oc ^*BitzelBitzel / naar de ville icke til dig.

Den Wgudelige haffuer megen plage / Men den som haaber paa HERREN / den skal ^*miskundhedMiskundhed omkring giffue.

Glæder eder i HERREN oc fryder eder i Retferdige / Oc priser alle i Fromme.