[468]

XXXVIII. Dauidz Psalme / til en ^*ihukommelseJhukommelse.

HERRE ^*straffestraffe mig icke i din vrede / oc ^*reffsereffse mig icke i din grumhed.

Thi dine Pile side i mig / oc din haand trycker mig.

Der er inted sunt paa mit Legeme for din truen / oc der er ingen Fred i mine Ben for mine synder.

Thi mine Synder gaa offuer mit hoffuit / oc de ere bleffne mig suare som en ^*suarsuar Byrde.

Mine Saar lucte ilde oc flyde met raad For min ^*daarlighedDaarlighed.

Jeg gaar kroget oc saare nedbøyet / den ^*gantskegantske dag gaar ieg bedrøffuit.

Thi mine Lender fortørris aldelis och der er inted sunt paa mit Legeme.

Det er meget anderledis met mig / och ieg er saare forstøt / ieg hyler for mit Hiertes wrolighed.

HERRE al min begering er faar dig / oc min suck er icke skiult faar dig.

Mit hierte beffuer / min Styrcke haffuer forladit mig / oc mine Øyens ^*Liussliuss er icke hoss mig.

Mine Venner och Frender staa mod mig oc skue min plage / oc mine Neste traadde longt bort.

Oc de som staa effter min Siæl / sette snarer faar mig / oc de som ville mig ont / tale huorledis de kunde gøre mig skade / oc omgaas met idel suig.

Men ieg maa vere som en Døu / oc icke høre / oc som en ^*Dumdumme der icke ^*opladeoplader sin mund.

Oc ieg maa vere som den der icke hører / Oc som haffuer ingen gensuar i sin mund.

Men HERRE ieg ^*biebier effter dig / du HERRE min Gud skalt bønhøre.

Thi ieg tencker / at de skulle io icke glæde sig offuer mig / Naar min Fod glider / da skulle de storlige rose dem mod mig.

Thi ieg er giort til at lide / oc min pine er altid faar mig.

Thi ieg giffuer mine Misgerninger til kende / oc sørger for mine synder.

Men mine Fiender leffue oc ere mectige de ere store som mig hade vden skel.

Oc de som gøre mig ont for gaat / sette sig mod mig / ^*fordiFordi ieg effterfølger det Gode.

HERRE min Gud forlad mig icke / ver icke longt fra mig.

HERRE som er min ^*salighedSalighed / skynde dig ath hielpe mig / stat met mig HER R E.