LVII. Dauidz gyldene ^*KlenodyeKlenodie / faar at 1. Re.22 24. siunge (At hand icke bleff slagen) ^*derder hand ^*flydeflyde i Hulen for Saul.

GVd ver mig naadig / ver mig naadig / thi min Siæl ^*forladeforlader sig paa dig / Oc ieg haffuer tilfluct vnder dine Vingis skygge / Jndtil den wlycke gaar faar offuer.

Jeg rober til den Allerhøyste Gud / Til Gud som gør en ende paa min iammer.

Hand sender fra Himmelen oc frelser mig aff mine Nedsenckeris forsmædelse / ^*SelaSela / Gud sender sin Barmhiertighed oc Trofasthed.

Jeg ligger met min Siæl blant Løuuerne / Menniskens børn ere lue / Deris tender ere Spiud oc Pile / oc deris Tunge skarpe suerd.

Gud ophøye dig offuer Himlene / oc din ære offuer al Verden.

De stille Garn faar min gong / oc ned= |476 der trycke min Siæl / De graffue en Graff faar mig / oc falde selffue i hende / Sela.

Gud / mit hierte er rede / mit hierte er rede / At ieg siunger oc ^*loffueloffuer.

^*vog-opVog op min ære / vog op ^*psalterePsaltere oc Harpe / Jeg vil ^*aarleaarle voge op.

HERRE / ieg vil tacke dig iblant Folcket / Jeg vil siunge dig Loff iblant Menniskene.

Thi din Barmhiertighed er saa vie som Himmelen er / Oc din Sandhed saa vie som skyerne gaa.

Gud ophøye dig offuer Himmelen / oc din ære offuer al Verden.