LVIII. Dauidz gyldene ^*KlenodyeKlenodie / faarat siunge / at hand skulde icke omkomme.

I Menniskens børn / ere i ^*Dumdumme / at i icke ville tale det som ræt er / Oc dømme rætuiselige?

Ja i gøre Wret i Landet met vilie / oc gaa stiffue hen at gøre ont met eders hender.

De Wgudelige ere ^*foruendeforuende aff Moders Liff / Løgnere ^*farefare vild aff Moders liff.

Deris galenskaff er lige som en Hugormis galenskaff / Som en døu Øgle / som tilstopper sit øre.

At hun icke skal høre Troldkarlenss røst / Den ^*manerManeris som vel kand ^*Manemane.

Gud sønderbryd deris Tender i deris mund / HERRE sønderstød vnge Løuuers Kindtender.

De skulle forgaa som Vand / der bortflyder / De ^*medemede met deris Pile / men de brøste sønder.

De forgaa som en ^*vansmectigvansmectig Snegel / Som it wtidigt Quindis Foster / see de icke Solen.

Før deris Torne bliffue mode paa Buskene / da skal din vrede rycke dem bort saa ferske.

Den Retferdige skal glæde sig / naar hand seer saadan Heffn / Oc hand skal to sine føder i de Wgudeligis Blod.

At Folckene skulle sige / Den Retferdige skal io nyde sit / Gud er end nu Dommere paa Jorden.