[482]

LXXIII. Assaphs Psalme.

ISrael haffuer end nu Gud til trøst / huo som ^*ekonekon haffuer it rent hierte.

Jeg haffde noget nær snub let met mine føder / oc min gong haffde nogit nær hengledet.

Thi det giorde mig ont om dem som tale Staalte ord / ^*derder ieg saa / at det icke gick de Wgudelige saa vel.

Thi de ere i ingen Dødzens fare / men de staa ^*fastfast som it Palatz.

De ere icke i wlycke som andet Folck / Oc de bliffue icke plagede som andre Menniske.

Der faare skal deris ^*tradzentradzen vere kaastelig ting / oc deris Fort^*redeligredelighed skal kaldis vel giort.

Deris Person heffuer sig op som en fed bug / de gøre huad de ^*ekonekon tencke.

De forringe alting / oc tale ilde der om oc tale oc ^*bespaattebespaatte paa det høyste.

Huad de tale / det skal vere talet som det komme ned aff Himmelen / och huad de sige det maa gelde paa Jorden.

Thi vender det ^*menigmenige Folck sig til dem / oc løbe til dem ved hobe / som Vand.

Oc sige / huad skulde Gud spørre effter dem / huad skulde den Høyste acte dem?

See / det ere de Wgudelige / de ere lycksalige i Verden / oc bliffue Rige.

Skal det da vere ^*forgeffuisforgeffuis / at mit Hierte leffuer w^*straffestraffeligt / oc ieg ^*totoer mine Hender i wskyldighed?

Oc ieg er plagit daglige / oc min straff er huer morgen der?

Jeg haffde oc nogit nær saa sagt / som de / Men see / der met haffde ieg fordømt alle dine Børn / som nogen tid haffue veret

Jeg tenckte der paa / at ieg kunde det begribe / men det vaar mig for suart.

Jndtil at ieg gick ind i Gudz Helligdom / oc gaff act paa deris ende.

Men du setter dem paa det ^*slebredeslebrede / oc støder dem ned i grunden.

^*huiHui bliffue de saa snart til inted / de vndergaa / oc faa en ende met forferdelse.

Lige som en Drøm / naar en opuogner / Saa gør du HERRE deris Billede foracteligt i Staden.

Men det gør mig ont i Hiertet / oc stinger mig i mine Nyre.

At ieg maa vere som en Daare / oc inted vide / och maa vere som it Diur faar dig.

Jeg bliffuer alligeuel stedze hoss dig / Thi du opholder mig hoss min høyre Haand.

Du leder mig effter dit Raad / och ^*anammeanammer mig paa det siste met ære.

Naar ieg ^*ekonekon haffuer dig / da ^*skodeskøder ieg inted effter Himmel oc Jord.

Der som end mit Liff och Siæl vansmectis / Saa ^*estest du dog Gud altid mit hiertis Trøst / oc min Del.

Thi see / de som vige fra dig / skulle omkomme / du ødelegger alle dem som gøre hoer mod dig.

Men det er min Glæde / at ieg holder mig til Gud / och setter min tillid paa |483 HERREN HERREN / At ieg kand forkynde alle dine Gerninger.