[522]

XIIII.

VEd vise Quinder byggesSupra 12 Husit / Men en ^*daarligDaarlig bryder det ^*sondersønder met sin gerning.

Den som frycter HERREN / hand gaar paa den rette Sti / men den som hannem foracter / Hand viger aff hans vey.

Daarer tale tyranniske / Men de Vise ^*foruareforuare deris munde.

Der som ingen Øxen ere / der er krubben ren / Men der som Øxen arbeyde / der er megen Jndkomme.

Jt trofast Vidne ^*liugeliuger icke / Men it falskt Vidne taler dristelige løgn.

Spaatteren søger Visdom / oc finder hannem icke / Men de Forstandige er Visdom læt.

^*gackGack fra Daaren / Thi du lærer inted aff hannem.

Det er den Klogis Visdom / at hand ac= |523 ter paa sin vey / Men det er Daarers geckelighed / at det er ^*idelidel suig met dem.

Daarer driffue deris spaat met synden / Men Fromme haffue lyst til de Fromme=

Naar hiertet er sorgfuld / Da hielper ingen vduortis glæde.

De Wgudeligis huss skal vdslettis / Men de Frommis bolig skal blomstris.

Der behager mangen en vey vel / Men paa det sidste fører hand hannem til Døden.

Effter lader kommer sorg / oc effter glæde / kommer bedrøffuelse.

Det skal gaa it Wnyttigt Menniske effter hans gerning / Men den Fromme skal vere offuer hannem.

En Vanuittig tror alting / Men en Vittig ^*merckemercker paa sin gong.

En Viss frycter / oc ^*flyflyr Ont / Men en Daare far dristelige der igennem.

En hastig mand gør ^*daarligdaarlige / Men en Grundig hader det.

De vanuittige arffue daarhed / men det er de Visis Krune at handle met forstand.

De Onde skulle bøye dem faar de Gode / Oc de Wgudelige i den Retuisis Porte.

En Fattig hadis oc aff sin Neste / men de Rige haffue mange Venner.

Synderen ^*forsmaaforsmaar sin Neste / Men salig er den som forbarmer sig offuer den Elendige.

Det skal feyle dem som bruge falsk oc suig / Men de som tencke gaat / dem skal vederfaris Troskaff aff ^*miskundhedMiskundhed.

Huor mand arbeyder der er nock / men huor mand bruger mange ord / der er brøst.

De Visis Rigdom er dem en Krune / Men Daarenis daarhed bliffuer daarhed.

Jt trofast Vidne redder Liffuit / Men it falskt Vidne bedrager.

Huo som frycter HERREN / hand haffuer en tryg ^*befestningBefestning / Oc hans Børn skulle oc ^*beskermebeskermis.

HERRENS frøct er liffzens kilde / at mand kand ^*flyfly fra Dødzens ^*snaresnare.

Det er Kongens ære / at hand haffuer meget Folck / Men huor lidet Folck er / det gør en Herre blødactig.

Huo som er taalmodig / hand er Viss / Men den som er wtaalmodig / hand obenbarer sin ^*daarligheddaarlighed.

Jt gaat Hierte er Liffzens leffnet / men affuind er røde i benene.

Infra 17. Huo som gør den Fattige Vold / hand laster hans Skabere / Men huo som forbarmer sig offuer den Arme / Hand ærer Gud.

Den wgudelige ^*bestaabestaar icke i sin Wlycke / Men den ^*retuissRetuise er oc trøstig i sin død.

Visdom huiler i de Forstandigis hierte / oc bliffuer obenbare iblant Daarer.

Retuished ophøyer Folcket / Men synden er Folckens forderffuelse.

En klog Suend er Kongen vel behagelig / Men en wduelig Suend hader hand.