[523]

XV.

JT milt suar stiller vrede / men it ^*harthart ord opuecker grumhed

Den Visis tunge gør lerdommen kærlig / Men Daarers mund spyer ^*idelidel daarlighed.

HERRENS øyen see i alle stæder / baade de Onde oc de Gode.

En god Tunge er liffzens træ / Men en Løgnactig tunge gør hierte sorg.

En Daare ^*lastelaster sin Faders straff / men den som ^*anammeanammer ^*straffstraff / hand bliffuer Klog.

J den Retferdigis huss er godz nock / Men der er forderffuelse i den Wgudeligis Jndkomme.

De Visis mund vdstrø gode Raad / Men Daarenis hierte er icke saa.

De Wgudeligis Offer er HERREN en ^*verstyggelighedVerstyggelighed / Men de frommis bøn er hannem behagelig.

De Wgudeligis vey er HERREN en ^*verstyggelighedverstyggelighed / men den som følger Retferdighed effter / hand skal elskis.

Det er en ond ^* tuctTuct / at ^*forladeforlade veyen / Oc den som hader ^*straffestraffen / hand skal dø.

Helffuede oc Forderffuelse ere faar HERREN / Huor meget mere Menniskens hierte?

Spaatteren elsker icke den som hannem ^*straffestraffer / oc hand gaar icke til de Vise.

Jt gladt hierte gør it gladt ansict / MenInfra 17. naar hiertet er bedrøffuit / da falder modet.

Jt klogt hierte handler besindelige / men dristige Daarer regere ^*daarligdaarlige.

En Bedrøffuit haffuer aldri en godInf. 16 17 dag / men it got mod er it dagligt gestebud.

Lidet er bedre met HERRens frøct / end stort Liggendefæ i huilcket der er Wro.

Det er bedre en Ræt kaal met kærlighed / End en feed Øxe met Had.

En vred mand opuecker trætte / men en Taalmodig stiller kiff.

Den Ladiss vey er fuld aff torne / Men de Frommis vey er vel traad.

En Viss Søn glæder Faderen /Infra 10. Sup. 17. 19. Oc it ^*daarligdaarligt Menniske er sin Moder til skamme.

^*daarlighedDaarlighed er Daaren en glæde / men en forstandig mand bliffuer paa den rette vey.

Anslag bliffuer til inted der som icke er Raad / men huor der ere mange Raadgiffuere / der ^*bestaabestaa de.

|524 Det er en glæde / naar mand suarer hannem ret / Oc it ord i sin tid / er meget lysteligt.

Liffzens vey gaar offuen til at gøre kloge / Paa det mand skal ^*flyfly Helffuede neden til.

HERREN skal sønder bryde de Hofferdigis Huss / Oc ^*stadfestestadfeste Enckernis Landemercke.

Den Ondis anslag ere HERREN en ^*verstyggelighedverstyggelighed / Men de rene tale trøstelige.

Den Gerige forstyrer sit egit Huss / Men den som hader Gaffuer / hand skal leffue.

Den Retferdigis Hierte optencker huad der skal suaris / Men de Wgudeligis mund offuer løber met Ont.

HERREN er longt fra de Wgudelige / Men hand hører de Retferdigis bøn.

En venlig anseelse glæder hiertet / Jt gaat Rycte gør benet fet.

Det øre som hører Liffzens ^*straffstraff / skal bo iblant de Vise.

Huo som icke vil lade sig vnderuise / Hand gør sig selff til inted / Men den som hører straff / hand bliffuer klog.

1. Petri 1. HERRENS Frøct er ^* tucttuct til Visdom / oc før mand kommer til ære / Maa mand lide.