V.

FOruare din Fod / naar du gaar til Gudz Huss / oc kom at du kant høre. Det er 1 Reg. 15. Oseæ 6.bedre end Daarers offer / Thi de vide icke huad ont de gøre.

Ver icke snar met din mund / oc lad dit hierte icke haste at tale noget faar Gud. Thi Gud er i Himmelen / oc du paa Jorden / Der faare lad dine ord vere faa. Thi huor der er megen sorg / der komme Drømme / Oc huor mange ord ere / der hører mand Daarer.

Naar du gør Gud it Løffte / saa tøffue icke at holde det / Thi hand haff Deutero. 25.uer ingen behagelighed til Daarer. Huad du loffuer / det holt / Det er bedre at du inted loffuer / end at du holder icke det du loffuer.

^*tilstedeTilsted icke din mund / at hand forfører dit kød / Oc sig icke faar Engelen / Jeg er wskyldig / Gud maatte ^*fortornefortørnis offuer din røst / oc fordømme alle dine henders gerninger. Huor mange Drøme ere / der er ^*forfengeligforfengelighed oc mange ord / Men frycte du Gud.

Seer du / at den Fattige gøris wret / oc at Ræt oc Retferdighed bort ^*riffuisriffuis i Landet / da forundre icke paa det forsæt / Thi der er end nu en høyre Voctere offuer de Høye / oc ere end nu Høyre offuer dem ^*baadebaade / Der offuer er Kongen i alt Landet / til at ^*arbeydearbeyde ageren.

Huo der elsker Pendinge / hand bliffuer aldri mæt aff Pendinge / Oc huo der elsker Rigdom / hand faar inted gaffn der aff / Det er oc ^*forfengeligforfengelighed. Thi huor meget Godz er / der ere |539 mange som det æde / Oc huad gaffner det hannem som det haffuer / vden at hand seer der paa met øyene? Huo der arbeyder / hannem er søffnen sød / ^*huad-hellerhuad heller hand haffuer ædit lidet eller meget / Men den Rigis ^*offuerflodigoffuerflødighed lader hannem icke soffue.

Det er en ond ^*plaffuePlaffue / som ieg saa vnder Solen / at beholde Rigdom / den til skade som hannem haffuer. Thi den Rige ^*forfarisforfaris met stort iammer / Oc der som hand haffuer afflet en Søn / beholder hand inted i haanden / Lige som hand kom nøgen aff sin Moders liff / Saa far hand bort igen / lige som hand kom / oc hand tager inted met sig aff sit arbeyde i sin haand /Iob 1. naar hand far bort. Det er en ond Plaffue / at hand far bort / lige som hand er kommen / Huad hielper det hannem da / at hand haffuer arbeydet i værit? Hand haffuer ædit i mørcke i alle sine dage / oc i stor gremmelse oc siugdom oc ^*droffuelsedrøffuelse.

Saa synis mig nu gaat at vere / at det er deyligt / naar mand æder oc dricker oc er glad / i altSupra 3. arbeyde som nogen gør vnder Solen / i alle sine liffs dage / aff det som Gud giffuer hannem / Thi det er hans Deel. Thi huilcket Menniske som Gud giffuer Rigdom oc godz / oc mact til at æde oc dricke der aff for sin deel / oc er glad i sit Arbeyde / Det er en Gudz gaffue. Thi hand tencker icke meget paa det elendige Leffnet / ^*effterdieffterdi at Gud glæder hans Hierte.