Christian 3.s danske Bibel

XII.

|605 HERRE / om ieg end vilde gaa i Rætte met dig / saa beholder du dog Rætten /Iob 21.Psalm. 73. Abac. 3. Jeg maa dog tale met dig om Rætten. Huor faar gaar det dog de Wgudelige saa vel / oc Foractere haffue al ting offuerflødige? Du planter dem at de faa røder oc voxe / oc bære fruct / Du lader dem meget rose aff dig / oc straffer dem icke. Men mig kender du HERRE / oc seer mig / oc prøffuer mit Hierte faar dig / Men du lader dem gaa fri / som Faar / At de skulle slactis oc du sparer dem / at de skulle ihielslass.

Huor lenge skal dog Landet staa saa ynckelige / oc Gresset paa marcken bort tørris alle vegne / for Jndbyggernis ondskaff skyld / at baade Fæ oc Fule ere aldri der? Thi de sige / Ja hand ved meget / huorledis det skal gaa oss. Naar de gøre dig træt / som gaar til Fod / Huorledis vil det gaa dig / naar du skalt løbe hoss Reysenere? Oc der som du leder effter tryghed / i Landet / som er fred / Huorledis vil det gaa dig / hoss den hofferdige Jordan? Thi dine Brødre oc din Faders Huss foracte ocsaa dig / oc skrige Jodut offuer dig / Der faar sæt du icke tro til dem / om de end tale venlige met dig.

Der faare maatte ieg forlade mit Huss / oc sky min Arff / oc giffue min kære Siæl i Fiendis haand. Min Arff er mig bleffuen / som en Løuue i Skoffuen / oc brøler mod mig / Der faar er ieg bleffuen vred paa hende. Min Arff er lige som en spraglet Ful / om kring huilcken Fulene samle dem / Op / oc samler alle marckens Diur / kommer oc opæder.

Mange Hyrder haffue forderffuit min Vingaard / oc nedtrædt min Ager / De haffue giort min deylige ager til Ørcken / de haffue giort hannem øde. Jeg seer allerede / huor ynckelige det er ødelagt / Ja der gantske Land er øde / Men ingen vil legge det paa hiertet. Thi Ødeleggerne fare frem / offuer alle ørckens Høye / oc HERRENS opslugende Suerd fra den ene Landz ende indtil den anden / oc inted kød skal haffue Fred. De Saa Huede / Men de skulle høste tidsle / oc huad de vinde / det kommer dem icke til nytte / De skulle icke bliffue glade aff deris Jndkomme / for HERRENS grumme vrede.

Saa siger HERREN / mod alle mine onde Nabo / som gribe fat paa min Arffdel / somDeut. 4. 30. ieg vddelde iblant Jsrael mit Folck / See / Jeg vil oprycke dem aff deris Land / oc vdrycke Juda Huss mit iblant dem. Oc naar ieg haffuer vdryckt dem / da vil ieg forbarme mig offuer dem igen / oc ieg vil føre huer til sin Arffdel oc i sit Land igen. Oc det skal skee om de lære aff mit Folck / at de suere ved mit Naffn (saa sant som HERREN leffuer) lige som de (før) lærde mit Folck at suere / ved Baal / Saa skulle de opbyggis iblant mit Folck. Men ville de icke høre / da vil ieg oprycke oc ihielsla saadant Folck / siger HERREN.

Klik på et sidetal i tekstens venstremargin for at se en faksimile af siden.

Du kan slå ord fra teksten op i ordbogen ved at dobbelt-klikke på et ord. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.