HVorledis er guldet saa aldelis formørcket / oc det pure guld bleffuet saa slemt? Oc Helligdommens Stene ligge atspridde fremmerst paa alle gader.
De edele Zions børn / actede lige ved guld / Huorledis lignis de nu ved leer Kar / som Paattemageren gør.
Dragene vdrecke deris bryst til deris Vnger / oc giffue dem at di / Men mit Folckis Daatter skal vere wbarmhiertig / som en Strudz i Ørcken.
Den Diendis Tunge henger ved hans gumme for Tørst / De vnge Børn kreffue brød / oc der er ingen / som bryder dem det.
De som før ode det nydeligste / de vansmecte nu paa gaderne / De som før vaare klædde i Silcke / de ligge nu i Skarnet.
Mit Folckis Daatters misgerning er større end Sodoma synd / som bleff snart omkast / oc der kom ingen haand til.
Hendis Nasarener vaare renere end Sne / oc klarere end Milck / Deris skabning vaar rødere end Kaarel / Deris aasyn / vaar lige som Saphire.
Men nu er deris skabning saa mørck aff sorthed / At mand kender dem icke paa gaden / Deris Hud henger ved Benene / oc de ere saa tørre som Træ.
Det vaar dem fast bedre / som vaare myrde ved Suerd / end dem som døde aff Hunger / De som vansmectedis oc bleffue ihielstungne for dem fattedis Jordens fruct.
De barmhiertigste Quinder maatte selffue kaage deris Børn / at de kunde faa at æde / J mit Folckis Daatters iammer.
HERREN haffuer fuldkommet sin vrede / Hand haffuer vdgydet sin grumme vrede / Hand optende en Jld i Zion / som haffuer ocsaa fortæret hendis Grundual.
Kongerne paa Jorden haffde det icke trod / ey heller alt Folcket i Verden / At Monstanderen oc Fienden skulde inddraget at Jerusalems Porte.
Men det skede for hendis Propheters synd skyld / oc for hendis Presters misgernings skyld / som vdgydde de Retferdigis blod der vdi.
De ginge bort oc igen paa gaderne / lige som Blinde / Oc vaare besmittede met blod / oc de kunde icke røre ved de andris Klæder.
Men de robte til dem / Viger i Wrene / Viger / viger / rører paa inted / Thi de skyde oc flyde faar dem / At mand oc sagde iblant Hedningene / De bliffue der icke lenge.
Der faar haffuer HERRENS vrede bortspred dem / oc vil icke mere see til dem / Effterdi at de icke ærede Presterne / oc giorde ingen miskundhed mod de Eldste.
Dog gabede vore Øyen paa den løse hielp / indtil de bleffue aldelis trætte / Den tid wi voctede paa it Folck / som oss kunde dog inted hielpe.
Mand iagede oss / at wi torde icke gaa paa vore gader / Da kom oc vort endeligt / Vore dage ere vde / vort endeligt er kommen.
Vore Forfølgere vaare snarere end Ørne vnder Himmelen / De forfulde oss paa Biergene / oc lurede paa oss i Ørcken.
HERRENS Saluede / som vaar vor Trøst / bleff fangen der / der de forstyrede oss / Paa huilcken wi trøstede oss / wi vilde leffuit vnder hans Skygge iblant Hedningene.
Ja glæd dig / oc fryde dig du Edoms daatter / du som boer i det land Vz / Thi Kalcken skal oc komme offuer dig / Du skalt oc bliffue drucken oc nøgen.
Men du Zions daatter / din misgerning haffuer en ende / Hand skal icke mere lade dig bortføre / Men din misgerning / du Edoms daatter / skal hand hiemsøge / oc obenbare din Synd.
Klik på et sidetal i tekstens venstremargin for at se en faksimile af siden.
Du kan slå ord fra teksten op i ordbogen ved at dobbelt-klikke på et ord. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.
© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med støtte fra Carlsbergfondet og Velux Fonden • Privatlivspolitik
