V.

DEr effter gick Mose och Aaron hen ind och talede til Pharao /Pharao vil icke lade Jsraels folk fare. Saa siger HERREN / Jsraels Gud / Lad mit Folck ^*farefare hen oc holde mig en Høytid i ørcken. Pharao suarede / Huo er den. HERRE / hues røst ieg skal høre / oc lade Jsrael fare. Jeg ved inted aff den HERRE ath sige / Jeg vil oc icke lade Jsrael fare.

De sagde / Ebreernis Gud haffuer kallet oss / Saa lad oss nu vandre / tredagis reyse hen i ørcken / oc gøre HERREN vor Gud offer ath der skal icke komme Pestelentze eller Suerd offuer oss. Da sagde Kongen aff Egypten til dem / Du Mose oc Aaron / huor fore ville i gøre Folcket friit fra deris arbeyde? Gaar hen til eders tienste / Pharao sagde ydermere / See / Folcket er allerede formeget i landet / oc i ville end nu / at de skulle ^*lade-afflade aff at arbeyde.

Der fore ^*befolbefol Pharao Fogeder offuer Folcket oc Embetzmend samme dag / oc sagde / J skulle icke her effter samle Folcket Halm som i giorde før / at de kunde brende Tegel / Men lader dem selffue gaa hen oc ^*sanckesancke dem straa. Oc legger dem alligeuel faare / at de gøre det samme tal Sten som de haffue giort her til dags / oc forminsker inted / Thi de gaa ^*aarckelosaarckeløse / oc der fore robe de oc sige / Wi ville gaa hen oc gøre vaar Gud offer. Tuinger Folcket met arbeyde / at de haffue nock at gøre / oc icke vende dem til løgnactige ord. Da ^*gingeginge Fogderne offuer Folcket oc tilsyns Mendene vd oc sagde til folcket / Saa siger Pharao / Mand skal ingen halm faa eder / Gaar selffue bort oc sancker eder straa / huor i kunde finde / men der skal inted formindskis aff eders arbeyde.

Saa ^*spriddespriddis Folcket offuer alt Egypti land at sancke stub / at de kunde bruge for halm. Oc Fogderne trengde dem oc sagde / ^*fuldkommeFuldkommer eders dags gierning / lige som i giorde før / der i haffde halm. Oc de Tilsyns Mend / som Pharaos Fogeder haffde sæt offuer Jsraels børn |61 finge hug / oc der bleff sagt til dem / Huor faare haffue i huercken i dag eller i gaar / giort eders ^*beskickebeskickede dags gerning saa vel som ^*tilforntilforn?

Da ^*gingeginge Jsraels børns Tilsyns Mend ind / oc robte til Pharao oc sagde / Hui far du saa met dine Tienere? Jngen mand giffuer dine tienere halm / oc wi skulle alligeuel gøre saa mange stene som oss er forlagt / Oc see / dine Tienere faa hug til met / oc dit folck skulle vere syndere. Pharao suarede / J gaa ledige / Ja ledige gaa i / Der fore sige i / wi ville ^*gaa-hengaa hen oc offre Syndere det er / de skulle haffue skyld och wret. Herren. Thi gaar hen / oc ^* træletræler / Jngen halm skal eder giffuis / Men i skulle dog faa det ^*beskickebeskickede tal Tegelstene fra eder.

Da saae Jsraels børns tilsyns Mend / at det bleff io verre / ^*effterdieffterdi mand sagde / J skulle in ted formindske aff eders dags gerning paa Tegelstene / oc ^*derder de ^*gingeginge vd fra Pharao / møtte de Mose oc Aaron / Saa ^*gingeginge de til dem / oc sagde til dem / HERREN see paa eder / oc dømme der offuer / at i haffue giort oss saa ilde luctendis for Pharao / oc hans tienere / oc faact dem Suerdet i deris hender / at sla oss ihiel met.

Oc Mose kom til HERREN igen / oc sagde / HERRE / Hui gør du saa ilde mod dette Folck? Hui sende du mig hid? Thi siden ieg gick først ind til Pharao / at tale met hannem i dit Naffn / da haffuer hand end hordere plaget folcket / oc du haffuer icke frelst dit Folck. Da sagde HERREN til Mose / Nu skalt du see huad ieg vil gøre mod Pharao /Exo. 12. Thi hand skal forlade dem ved en veldig haand / hand skal end driffue dem fra sig aff sit Land met en sterck haand.