|768 XIX.

MEn vreden offuerfalt de Wgudelige / vden barmhiertighed indtil enden. Thi hand viste vel før / huad de skulde gøre i fremtiden / som vaar / ^*derDer de haffde budet dem at drage bort / oc der til met ladet ^*fliteligflitelige ledsage dem / at de skulde angre det / oc iage effter dem. Thi at den stund ^*derder de end sørgede / oc græde hoss de Dødis graffuer / da ^*fuldefulde de paa it andet ^*daarligdaarligt opsæt / at de vilde forfølge dem / som de bortflyde / huilcke de haffde dog vdstøt met formanelse. Men det maatte saa gaa til / at de skulde komme til saadant endeligt / som de haffde fortient / oc de maatte forglemme / huad som dem vaar ^*vederfaresvederfaret / Paa det at Straffen / som end nu vaar tilbage / skulde komme fuldkommelige offuer dem / Oc at dit Folck skulde ferdis en ^*vnderligvnderlig Reyse / Men hine skulde finde en ny ^*skickskicktil Døden.

Thi at det ^*gantskegantske Creatur / som haffde sin egen art / omskiffte sig igen / effter dine Bud / som det tien / Paa det at dine Børn skulde bliffue ^*beuarebeuarede vden skade. Der vaar Skyen oc offuerskuggede Leyren / Der som før stod Vand / saa mand ^*tiurtiurt land komme frem / Der bleff en vey aff det Røde haff vden forhindrelse / oc en grøn marck aff de mectige Floder / Gennem huilcken alt Folcket gick / som bleff ^*beskermebeskermet vnder din Haand / som saae saadanne forundrelige ^*vnderligVnderlige ting / oc de ^*gingeginge som Heste i Gresgong / oc ^*sprungesprunge som Lam / oc ^*loffueloffuede dig HERRE / som dem haffde frelst. Thi at de tenckte end nu der paa / huorledis det gick i deris ^*elendighedelendighed / Huorledis iorden førde Fluer frem / i de fødde ^*diurDiurs sted / oc Vandet gaff mangfoldige Taadzer / i fiskenis sted. Men der effter saae de oc en ny art paa Fule / ^*derder de bleffue lystne / oc bade om nydelig Mad / Thi der komme Vacteler til dem aff Haffuit / at styre deris lyst.

Der kom oc straff offuer syndere / ved ^*tegenTegen / som skede met mectige liunet / thi det vaar ret / at de lede saadant for deris ondskaff skyld / ^*effterdieffterdi de haffde faret ilde met Gesterne. Nogle ^*anammeanammede dem icke / som komme / oc viste icke ^*huorthuort de skulde hen. Men nogle tuingde Gesterne til treldom / som haffde giort dem gaat (oc icke det alene / men der skal end oc komme en anden tilsyn offuer dem / for de ^*forefore saa ilde met de Fremmede) Men nogle / som haffde anammet dem met glæde / oc vnt dem Stadzræt met sig / plagede dem met stor pine. Men de bleffue oc slagne met blindhed (Lige som hine faar den Retferdigis Dør) oc offuerfaldne met saa tyck mørck / at huer lete effter gangen til sin Dør.

Elementerne ^*gingeginge gennem ^*huer-andenhuer andre / lige som strengene klinge iblant ^*huer-andenhuer andre paa en ^*psalterePsaltere / oc lyde dog tilsammen / som mand vel seer saadant der paa / Thi det som pleyde vere paa Landet / det vaar i Vandet / oc det som plyde at vere i Vandet / gick paa Landet. Jlden vaar mectig i Vandet / offuer sin krafft / oc Vandet forglemde sin krafft til at vdslycke. ^* tuertTuert emod da forterede Luen icke de dødelige ^*diurDiurs kød / som ^*gingeginge der iblant / oc hand smelte icke den wdødelige Mad / som smeltis dog lettelige / som en iss. HERRE / du haffuer herligt giort oc æret dit Folck alle vegne / oc du haffuer icke foractet dem / Men altid giort dem bistand / oc paa alle Stæder.

Ende paa Vishedens ❧ Bog.