XVIII.

MEn dine Helligen haffde it ^*LiussLiuss / Oc Fienderne hørde vel deris røst / Men de saae icke deris skickelse. Oc de loffuede det / at de lede icke lige saadant / och deExo. 13. tackede / at de samme / som før haffde faaet skade aff dem / icke heffnde sig paa dem oc ynskede at de maatte io bliffue longt fra dem. Der emod gaffst du disse en gloende Støtte / som visde dem den wbekende Vey / oc du ^*Lodstlodst Solen icke skade dem paa den herlige Reyse.

Thi at hine vaare det oc verde / at de skulde miste ^*LiussLiuset / oc ligge fangne i mørcket / som vdi it Fengzel / som ^*huldehulde dine Børn fangne / Formedelst huilcke lowens wforgengelige ^*Liussliuss skulde giffuis Verden. Oc ^*derder de tenckte / at myrde de helligis Børn (Och it aff dem / som bleffJt Det er / Mose / Exod. 2.Exod. 12. De offrede Paaskelammet iblant sig alene / ^*forudenforuden Egypterne. bortkast / oc ^*beuarebeuaret dem til en straff) togst du deris Børn bort i hobe tal / och du ^*forderffueforderffuede dem paa en tid i mectige Vand.

Sandelige den samme Nat / vor ^*tilforntilforn kungiort vore Fedre / Paa det de skulde vere visse / oc glede sig aff det Løffte / som de trode paa / Oc dit Folck tog saa vare paa den Retferdigis salighed / oc paa Fiendernis forderffuelse. Thi at lige paa den tid ^*derder du plagede Modstanderne / da giorde du oss herlige / som du kallede til dig. Och ^*derder de frommis hellige Børn offrede hemmelige til dig / och handlede ^*endrecteligendrectelige den guddommelige Low / Da toge de ved / som Hellige / at lide baade gaat oc ont met ^*huer-andenhuer andre / och Fedrene sunge Loffsangen faare.

Men Fiendernis skrig lydde der aldelis wlige emod / oc mand hørde klagelig graad bortExod. 12. oc igen offuer børn. Thi der gick lige heffn / baade offuer Herrer oc Suenne / oc Kongen maatte lige lide / met den ^*menigmenige Mand. Oc de haffde alle wtallige Døde paa en hob / som vaare døde aff en ^*haandehaande død / at de Leffuendis vaare icke nock / at begraffue dem. Oc paa en stund forkom deris edelste Byrd. Oc ^*derder de vilde før tro / ^*derder de bleffue forhindrede aff Traaldkarlene / da motte de ^*bekendebekende / der alle Første fødde bleffue myrde / at dette Folck vaare Guds børn.

Thi der alting vaar stille oc huiltis / oc det vaar ret lige Midnat / da ^*foerfoer dit almectigste Ord ned aff himmelen aff den Kongelige Throne / som en dristig Stridzmand / mit i det land som skulde ^*forderffueforderffuis / som vaar / det skarpe Suerd / som førde it aluorligt Bud / stod oc giorde det alleuegne fult met Døde / oc ^*alligeuel-atalligeuel at det stod paa Jorden / saa racte det dog indtil himmelen. Da forferdede den Syn dem hastelige om gruselige Drøme / oc der kom w^*foruareforuarendis redzel offuer dem. Oc den ene laa her / den anden der / halffdød / at mand kunde vel see paa hannem / aff huad aarsage hand saa døde. Thi at de Drøme / som dem haffde forferdet / gaffue det til kende / huor faare de vaare saa ilde plagede / ^*paa-det-atpaa det at de skulde icke ^*forderffueforderffuis wuiderlige.

Oc lige paa den samme tid rammede oc dødzens fristelse paa de Retferdige / oc der skede itNum. 21. Skaar iblant menigheden i Ørcken / Men vrede varede icke lenge. Thi den ^*wstraffeligwstraffelige Mand / som stridde for dem / kom hastelige / oc førde sit Embedis vaaben / som vaar / Bønen oc Forligelse met Røgelse / oc stod emod vreden / och giorde en ende paa det iammer / Der met beuisde hand sig / at vere din Tienere. Saa offueruant hand det forferdelige væsen / icke met legemlig mact / ey heller met vaabens krafft / men met ordet kaste hand Plaggeren vnder sig / der hand fortalde den Eed oc Pact som vaar Fedrene loffuit. Thi at der de døde nu ^*fuldefulde i hobe tal offuer huer andre / da stod hand mit iblant oc affstyrede vreden / oc formente hannem veyen til de Leffuendis. Thi at den ^*gantskegantske ^*prydelseprydelse vaar i hans longe Kiortel / oc Fedrenis ære vaar Exod. 28. vdgraffuen i de fire rader Stene / oc din herlighed paa hans haffuedis Hat. Faar saadane stycke maatte forderffueren vige / oc saadant maatte hand frycte / Thi det vaar der met nock / at vreden kunde alene forsøgis.