VII.

JEg er oc it dødeligt Menniske / lige som de andre / fød aff det første skabte Menniskis Slect / oc ieg er ^*skickeskicket it Kød / thi maanede i Blod / tilsammen løben / aff Mands sæd ved lyst / i beblandelse. Oc ieg hente ocsaa Aande / aff den almindelige Luct / ^*derder ieg bleff fød / Oc ieg falt ocsaa paa det Jorderige / som bær oss alle sammen / Oc der vaar ocsaa min første røst at græde / lige som de andris / oc ieg er opfød i Suøbeklæder met sorge (Thi der haffuer ingen Konge en anden begyndelse i sin fødzel) Men de haffue alle enhaande indgang til Liffuit / oc lige vdgang.

Visdom det høyste oc ædelste Liggendefæ. Iob 28.3. Reg. 3.Matth. 6. Der faare da bad ieg / oc mig bleff giffuit Forstand / Jeg robte / oc Visdoms Aand kom til mig. Oc ieg holt hende dyrere / end Kongerige oc Førstedømme / oc ieg actede Rigdom inted mod hende. Jeg lignede oc ingen ædelsten ved hende / Thi alt Guld er mod hende som foractelig sand / oc Sølff er som skarn at regne mod hende. Jeg haffde hende kærere end it karskt oc deyligt Liff / oc ieg vdualde mig hende til it ^*LiussLiuss / Thi det skin / som gaar fra hende / vdslyckis icke. Jeg fick oc alt Gaat met hende / oc wtalig Rigdom i hendis haand. Jeg vaar glad i alle ting / Det skede fordi / at Visdom gick faare mig i de samme / Men ieg viste det icke / at saadant kom fra hende. Jeg lerde det enfoldelige / ieg vddeler det mildelige / Jeg vil icke dølie hendis Rigdom. Thi hun er Mennisken it wendeligt Liggendefæ / huilcke som det bruge / de bliffue Guds Venner / Oc de ere tacknemmelige der faare / at dem er giffuit at lade sig vnderuise.

Gud haffuer giffuit mig at tale vislige / oc at tencke ret effter saadan Visdoms gaffue / Thi hand er den / som fører paa Vishedz vey oc regerer de Vise. Thi at baade wi selff oc vor tale ere i hans Haand / der til met al forstand oc konst / i ^*alle-hondeallehonde ^*handelhandel. Thi hand haffuer giffuit mig vist Vidskaff paa alle ting / At ieg veed / huorledis Verden er giort / oc Elementernis Krafft / Tidens begyndelse / ende oc middel / huorledis dagen lengis oc steckis / huorledis aarsens tid omskiffter sig / Oc huorledis aaret løber omkring / Huorledis Stiernerne staa / De tamme oc vilde ^*diurDiurs art / Huorledis Værit stormer saa / Oc huad Folckene haffue i sinde / atskillige Planters art / oc Røders Krafft.

Jeg veed alt det som er ^*lonliglønligt oc skiult / Thi Visdom / som er alle Konsters Mesterinde / lerde mig det. Thi der er en Aand i hende / som er forstandig / hellig / enlig / mangfoldig / skarp / behendig / veltalende / ren / klar / ^*sactmodigsactmodig / venlig / aluorlig / fri / velgørende / yndelig / fast / viss / tryg / Formaar alting / seer alting / oc gaar gennem alle Aander / ehuor forstandige / klare oc skarpe de ere. Thi at Visdom er det aller behendeligste / Hun far oc gaar gennem al|760ting / saa aldelis klar er hun. Thi hun er den guddommelige Krafftis skin / oc den Almectigstis Herlighedz straale.

Der faare kand inted wrent komme til hende / Thi hun er det euige ^*LiussLiusis skin / oc den Guddommelige krafftis wbesmittede Spegel / oc hans godheds Billede. Hun er enlig / oc gør dog alting / Hun bliffuer det hun er / oc fornyr dog alting. Oc hun giffuer sig stedze oc altid i de Helligis Siæle / oc gør Gudz Venner oc Propheter. Thi Gud elsker ingen / vden hand bliffuer hoss Visheden. Hun gaar herligere frem end Solen oc alle Stierner / oc at regne mod ^*LiussLiuset / da gaar hun longt offuer. Thi Liuset maa vige for natten / Men ondskaff offueruinder aldri Visdom. Hun recker veldelige fra en ende til den anden / oc regerer alting vel.