II.

DEr Tobias haffde der effter ^*beridbered it herligt Gestebud i sit Huss paa HERRENS Høytid / da sagde hand til sin Søn / ^*gackgack bort oc biud ind de Gudfryctige aff vor slect / at de skulle æde met oss. Oc der hand kom hiem igen / sagde hand sin Fader Tobia / at der laa en død paa gaden. Da stod Tobias strax op fra bordet / faare maaltid / oc gick til det døde Legeme / oc tog det op / oc bar det ^*lonliglønlige i sit huss / at hand vilde ^*iordeiorde det lønlige om natten. Oc der hand haffde lønlige skiult Liget / oed hand sit Brød met sorge / oc tenckte paa det ord / som HERREN haffde talet / ved Amos Prophete / Eders Hellige dage skulle bliffue til sørge dage. Oc om natten gick hand bort / ocAmos 8. iordede den Døde.

Men alle hans Venner ^*straffestraffede hannem / oc sagde / Nu nylige befalede Kongen at slaSupra 1. dig ihiel for den sag skyld / oc du ^*vndkommevndkomst neppelige / och du begraffuer end nu de Døde. Men Tobias fryctede Gud mere end Kongen / oc bar ^*lonliglønlige de Jhielslagne til sammen / oc holt dem lønlige i sit Huss / oc om natten iordede hand dem.

|770 Oc det ^*begaffbegaff sig en dag / som hand kom hiem / ^*derder hand haffde begraffuit Døde / oc vaar træt / oc lagde sig hoss en væg / oc soffnede / da gaff en Suale sin wrenlighed fra sig aff sin rede / Det falt saa varmt i hans øyen / der aff bleff hand blind. Men saadan be^*droffuelsedrøffuelse / loed Gud komme offuer hannem / at hans Effterkommere skulde haffue it Taalmodigheds Exempel / som aff den hellige Job. Oc ^*effterdieffterdi hand haffde fryctet Gud aff sin Vngdom / oc ^*huldehuldet hans Bud / da bleff hand icke vred oc ey knurrede mod Gud / at hand haffde saa ladet hannem bliffue blind / Men hand bleff ^*bestandigbestandig i Gudz fryct / oc tackede Gud alle sine dage. Oc som Kon Iob 4.gerne ^*bespaattebespaattede den hellige Job / Saa ^*bespaattebespaattede Tobie egne Venner hannem / oc sagde / Huor er nu din forhaabelse / huor faare du haffuer giffuit din Almisse / oc begraffuit saa mange Døde? Oc Tobias ^*straffestraffede dem / oc sagde / Siger icke saa / Thi wi ere de Helligis Børn / oc vente it Liff / som Gud skal giffue dem / som bliffue stercke oc faste i Troen faar hannem.

Men Anna hans Hustru / arbeyde de ^*fliteligflitelige met sin Haand / oc fødde hannem met spinden. Oc det ^*begaffbegaff sig / at hun hente it Kid hiem. Oc der Tobias hendis Hosbonde hørde det bræge / sagde hand / Seer til at det er icke ^*staaletstaalet / Antuorder den rette Herre det igen / thi oss bør icke at æde aff ^*staaletstaalet Godz / eller at røre det. aff denne tale bleff hans Hustru vred / suarede oc sagde / Der seer mand / at din forhaabelse er inted / oc dine Almisser ere ^*forgeffuisforgeffuis. Met disse oc andre flere ord / breyede hun hannem hans ^*elendighedelendighed.