[789]

XX.

DEr ^*straffestraffer offte en sin Neste i wtid / oc giorde visligere / der som hand ^*tagdetagde.

Det er bedre at ^*straffestraffe frilige / end at bære hemmelige had / Oc huo som det tager til tacke / hannem er det gaffnligt.

Huo som bruger vold i Dom / hand er lige som en Hoffmestere / som skender en Jomfru / ^*derder hand skulde ^*beuarebeuare.

Mangen tier / der faare / at hand kand icke forsuare sig. Men en anden tier / oc tøffuer effter sin tid. En viss Mand tier / indtil hand seer sin tid / Men en dristig ^*geckGeck / kand icke tøffue til tiden kommer.

Huo som meget blabrer / hand gør sig wheldig / Oc huo som tager sig megen vold til / den hader mand.

Det lyckis mangen i onde Sager / Men det triffuis hannem til forderffuelse.

Der giffuer offte en noget / at hand steder det ilde / Der emod giffuer en anden der / som hand steder det fuld vel.

Huo som meget ^*Brammerbrammer / hand forderffuis der offuer / Men huo som far sactelige / hand kommer op.

Mangen køber læt met det første / Men der effter / maa hand betale det dyre nock.

En viss Mand pryder sin Gaffue / met venlige ord / Men huad som Daarer giffue / det gøre de selff foracteligt.

En Daaris gaffue skal icke meget gaffnis dig / Thi at hand giffuer met it øye / oc met ^*siwsiu øyen seer hand til / huad hand skal haffue igen. Hand giffuer lidet / oc breyder meget / oc rober det vd / lige som den der rober vin vd / Hand ^*lenelener bort i dag / vdi morgen vil hand haffue det igen / Det ere wheldige Folck.

En Daare klager / Jngen er mig tro / Der tacker ingen mig for mine Velgerninger / De tale icke heller gaat om mig / som æde mit Brød. Oc huor offte oc aff huor mange bliffuer hand ^*bespaattebespaattet / Hand falder farligere / formedelst saadan tale / end hand ^*fuldefulde aff it Lofft. Saa gaar det de Onde / at de skulle paa det siste hastelige falde.

Jt grofft wbeslaget Menniske / blabrer wbesindelige / oc vasker stedze hen / som det kommer hannem i sindet.

Naar som en Daare end taler noget gaat / saa duer det dog icke / Thi hand taler det icke i ret tid.

Mangen forhindris aff sin armod / at hand gør inted ont / Der aff haffuer hand den fordel / at hand haffuer ingen ond Samuittighed.

Mangen gør heller det aller verste / end hand vil miste sin ære / Oc det gør hand for wgudelige Folck skyld.

Mangen tien den anden i wretferdige Sager / oc lige met det samme bliffuer hand hans Fiende.

Løgn er it skammeligt lyde / paa it Menniske / oc hun er almindelige hoss ^*groffuegroffue Folck. En Tyff er icke saa ond / som it Menniske der ven sig til løgn / Men paa det siste komme de ^*baadebaade i Galien.

Løgn er Mennisken en ^*skendeligskendelig ting / Oc hand kand aldri komme til ære.

En viss Mand kommer sig selff til ære / formedelst sin vise Tale / Oc en forstandig Mand / er kær kommen oc affholden hoss Førster.

Huo som ^*fliteligflitelige røcter sin Ager / hand gør sin Hob stor / Oc huo som ^*skickeskicker sig hoss Førster / oc haffuer yndest oc er affholden / hand kand forhindre meget ont.

^*SkenckSkenck oc Gaffuer forblinde de Vise / oc legge dem it Bidzel i munden / at de kunde icke ^*straffestraffe.

|790 En viss Mand / som icke lader sig bruge / oc it begraffuit Liggendefæ / huor til ere de ^*baadebaade nyttelige? Det er bedre / at den vanuittige skiul sig / end den Vise.