[790]

XXII.

DEt lade Menniske / er lige som en Sten der ligger i skarn / Huo som tager hannem op / hand skal stryge Henderne igen.

En wtuctig Søn / er sin Fader en vanære. En fornumstig Daatter / faar vel en Mand / Men en ^*uanartigvanartig Daatter lader mand side / oc hun bedrøffuer sin Fader. Oc den som ^*vildsinditvildsindet er / hun er baade Fader oc Moder en vanære / oc hun hadis aff dem ^*baadebaade sammen.

En tale som skeer i wtid / ^*skickeskicker sig lige som en ^*Strenge-legStrengeleg / naar en er bedrøffuit / Straff oc Lærdom / skal mand bruge i ret tid.

Huo som lærer en Daare / hand ^*boedebøder Paatte skaar til sammen / oc hand gør lige / som naar mand vecker en op / aff en dyb søffn. Huo som taler met en Daare / hand taler met en soffuendis / Naar det er vde / da siger hand / Huad er det?

Offuer den Døde pleyer mand at sørge / thi hand haffuer icke ^*LiussLiuset lenger / Men offuer en Daare skulde mand sørge / at hand haffuer ingen forstand. Mand skal icke sørge for meget offuer den Døde / Thi hand er kommen til Rolighed / Men en Daaris leffnet er verre end Døden. Mand sørger ^*siwsiu dage offuer den Døde / Men offuer en Daare oc Wgudelig / al deris liffs tid.

|791 Tale icke meget met en Daare / oc omgaass icke meget met en Wforstandig. Holt dig frahannem / at du skalt icke føris i wlycke / oc beklickis aff hans wrenlighed / Vige ekon fra hannem / saa bliffuer du met fred / oc kommer icke i angest oc nød for hans Daarlighed. Huad er suarere end bly? Och huad vil mand kalde en Daare andet end Bly? det er lettere / at bære sand / salt och iern / end it wforstandigt Menniske.

Lige som it Huss / der er ^*fastfast bebundet tilsammen / icke kand falde / aff Storm / saa frycter oc it hierte for ingen forferdelse / som er visse paa sin Sag.

Lige som en deylig Kalckning / icke kand bliffue paa en slet Væg / mod Regen / och it Gerde paa it høyt Bierg / mod Vær. Saa kand icke en Daaris bløde hierte ^*bestaabestaa i sit opsæt / mod nogen forferdelse.

Naar mand trøcker Øyet / da gaa der taare vd / Oc naar mand rammer nogen paa Hiertet / da lader hand sig ^*merckemercke.

Huo som kaster iblant Fule / hand iager dem bort / Oc huo som forhaaner sin Ven / hand atskil Venskab.

Der som du end drager it Suerd / mod din Ven / da gør du det icke saa ont (som met ^*forsmedelseforsmedelse) Thi at i kunde vel bliffue Venner igen / der som du icke skyer hannem / och taler met hannem / Thi at mand kand forlige alting / ^*forudenForuden forhaanelse / foractelse / hemmeligheds obenbarelse och falsk besuigelse / Disse stycke iage Venner bort.

Bliff din Ven trofast / i hans Armod / at du kant glæde dig met hannem / naar det gaar hannem vel.

Holt ^*fastfast met hannem / naar det gaar hannem ilde / Paa det at du skalt och nyde hans gode lycke.

Naar som Jlden vil brende / da gaar der først røg oc damp aff / Lige saa kommer det fra forhaanelse / til Blodstyrtning.

Skamme dig icke at ^*beskermebeskerme din Ven / oc sky hannem icke / ^*vederfaresvederfaris dig noget ont aff hannem / Da skal den ^*foruareforuare sig for hannem som det hører.