[791]

XXIII.

OAt ieg kunde henge en laass for min Mund / oc trycke it fast indsegle paa mine Læbe / at ieg skulde icke komme i fald der met / oc min Tunge icke skulde forderffue mig.

HERRE Gud Fader / oc mit Liffs HER R E / Lad mig icke komme iblant ^*bespaatterebespaattere / oc lad mig icke ^*forderffueforderffuis blant dem. O at ieg kunde holde mine tancker i it bidzel / oc ^* tuctetucte mit hierte met Guds ord / oc icke spare mig selff / der som ieg ^*forefore vild / paa det at ieg skulde icke komme synd aff sted / oc sticte stor vildfarelse / oc bedriffue meget ont / at ieg der met icke skulde forderffuis faar mine Fiender / oc bliffue dem til en Spaat.

HERRE Gud Fader / oc mit Liffs HERRE / ^*beuarebeuare mig fra wbluelig Syn / oc vent fra mig al ond Begering. Lad mig icke falde i Fraadzeri oc Wkyskhed / oc beuare mig fra it wblut Hierte.

Kære Børn / lærer at holde Munden / Thi at huo hannem holder / hand skal icke forgribe sig met ord / som de Wgudelige och Bespaattere oc ^*hofferdigHofferdige falde der offuer.

Ven din Mund icke til at ^*sueresuerie oc at misbruge Guds naffn. Thi at lige som den Suend / der bliffuer offte ^*hudstrugehudstrugen / icke er vden ribler. Saa kand den och icke vere reen for synd / som offte suer / och misbruger Guds naffn.

Huo som offte suer / hand synder offte / Oc Plagen skal icke bliffue fra hans Huss. ^*suereSuer hand / och forstaar det icke / da synder hand alligeuel / forstaar hand det oc foracter det / da synder hand dubbelt / men suer hand ^*forgeffuisforgeffuis / saa er hand alligeuel icke vden synd / Hans huss skal haardelige straffis.

Der er oc en dødelig Forbandelse / for huilcken Gud ^*beuarebeuare Jacobs huss / och de Gudfryctige fly saadant / oc besmitte sig icke met denne Synd.

Matt. 5. Sup, 3. Ven din Mund icke til at suerie letferdelige / Thi det kommer aff it ont opsæt.

Forglem icke din Faders oc din Moders lærdom / saa skalt du side iblant Herrene / oc du skalt icke forglemmis. At du skalt icke venne dig til ^*daarligheddaarlighed / och skulde paa det siste ville / at du vaare icke fød / oc da forbande din fødzels dag.

Huo som ven sig til forhaanelse / hand bedrer sig icke saa lenge hand leffuer.

At synde anden gong / det er for meget / Den tredie gong fører ^*straffestraffen met sig.

Huo optendis met brynde / hand er lige som en brendendis Jld / oc lader icke aff / før hand opbrender sig selff.

Jt wkyskt Menniske / haffuer icke rolighed met sit Legeme / Før hand optender en ild.

Jt wkyskt Menniske / er al Mad sød / oc hand lader icke aff / før hand det fuldkommer.

En Mand som bedriffuer hoer / oc tencker ved sig selff / huo seer mig? Det er mørckt omkring mig oc veggene skiule mig / saa at ingen seer mig / huem skulde ieg sky? Den allerhøyste acter mine synder icke. Denne skyr ^*all enistealeniste Menniskens Øyen / Oc tencker icke / at HERRENS Øyen ere meget klarere / end Solen / oc see alt det som mennisken gøre |792 oc skue ocsaa i de ^*lonliglønlige vraar. Hand kend er alle ting / før end de bliffue skabte / saa vel / som naar de ere skabte. Den samme Mand / skal straffis obenbarlige i Staden / oc hand skal ^*forraskeforraskis / naar som hand tagersig minst vare.

Saa skal det oc gaa den Quinde / som forlader sin Hosbonde / oc faar en Arffuing aff en anden. Først / er hun Guds bud wlydig. Det andet er / At hun synder mod sin Hosbonde. Det tredie / at hun føder Børn formedelst sit Horeri / aff en anden. Denne skal mand ^*forskiudeforskiude aff Menigheden / och hendis Børn skulle vndgelde det. Hendis Børn stulle icke rodfestis / oc hendis Grene skulle icke bære Fruct. Hun lader en forbandet Amindelse effter sig / och hendis skam bliffuer aldri vdslet. Der aff lære Effterkommerne / at der er inted bedre / end frycte Gud / oc inted sødere / end giffue act paa Guds bud.