XXIIII.

Visshed VJsdom / priser sig / oc hun roser sig iblant Folcket. Hun predicker i Guds menighed / oc loffuer sig i hans Rige / och siger saa / Jeg er Guds ord / och sueuer offuer al Jorden / lige som skyerne. Mit ^*paulunPaulun er i det høye / oc min Stol i skyerne. Jeg er alene alleuegne / saa viit som Himmelen er / oc saa dybt som Affgrunden er. Alleuegne i Haffuit / alleuegne paa Jorden / iblant alle Folck / iblant alle Hedninge / hoss alle disse / haffuer ieg søgt min Bolig / at ieg skulde finde nogen sted. Da bød den mig som skabte alle ting / oc den som mig skabte / ^*bestillebestillede mig en Bolig / oc sagde / Du skalt bo i Jacob / oc Jsrael skal vere din Arff.

Jeg er skabt aff begyndelsen før Verden och ieg skal bliffue ^*euindeligeuindelige / Och ieg tiente faar hannem i Tabernakelet / och der effter fick ieg en viss sted i Zion / oc hand ^*settesette mig i den hellige Stad / at ieg skulde regere i Jerusalem. Jeg haffuer rodfest mig / hoss it erligt Folck / som er Guds arffuedel / ieg er voxen høyt op / som it Ceder paa Libano / oc som it Cypress paa Hermons bierg. Jeg er opuoxen / som it Palme træ hoss vand / och som Rosen træ / der mand tager op i Jericho som it deyligt Olie træ paa den obne marck. Jeg er opuoxen / som en Lind / Jeg gaff en lystelig Luct aff mig / lige som Kommen oc ^*kaasteligkaastelige Vrter / oc som den beste Myrrhe / lige som Galban och Onych oc Myrrhe / oc som Røgelse i Tempelen.

Jeg ^*vdbriddevdbridde mine grene / som en Eeg / oc mine Grene vaare deylige och lystelige. Jeg gaff en herlig Luct aff mig / som it Vin= træ / oc mine Blomster bare ^*erligerlig oc offuerflø dig Fruct. Kommer hid til mig / alle i som begere mig / och mætter eder aff min Fruct. Min predicken er sødere end Hunnig / och mine gaffuer sødere end skert Hunnig. Huo som æder aff mig / hannem hungrer stedze effter mig / oc huo som dricker aff mig / hannem tørster altid effter mig. Huo som mig lyder / hand bliffuer icke ^*beskemmebeskemmet / oc huo som følger mig / hand skal bliffue wskyldig

Alt dette er den rette Pactis bog / giort met den høyste Gud / som er Lowen / huilcken Mose befalede Jacobs huss til it Ligendefæ. aff huilcken Visdom vdflød / lige som det vand Phison / naar det er stort / och som det vand Tygris / naar det løber offuer om Vaaren. Der aff vdflød forstand / lige som Euphrates / naar hun er stor / oc som Jordan om Høsten. aff denne er Tuctighed vdbrøden / som it ^*LiussLiuss / oc som det vand Nilus om Høsten. Der vaar aldri nogen / som hende kunde vdlere / oc hand bliffuer aldri til / som skal kunde vdgrunde hende / Thi at hendis forstand er rigere end noget Haff / oc hendis ord dybere end nogen Affgrund.

Der flyde mange Becke aff mig i Vrtegaardene / som mand ledsager vand ind / der vander ieg mine Vrtegaarde / oc skencker mi ne enge / der bliffue mine Smaabecke til store strøme / oc mine strøme bliffue store Sø. Thi min Lærdom liuser saa viit / som den klare Morgen / oc skin longt bort / Min lærdom vdgyder ocsaa spaadom / som skal bliffue ^*euindeligeuindelige. Der see i / at ieg haffuer icke ^*all enistealeniste arbeydet for mig / men for alle dem / som begære Visdom.