XXV.

DEr ere try deylige ting / som behage baade Gud och Mennisken vel. Naar Brødre ere endrectige / oc Nabo haffue kær lighed tilsammen / oc Hosbonden oc Hustruen forligis vel met ^*huer-andenhuer andre.

Der ere try stycke som ieg hader aff mit hierte / oc deris væsen gør mig ont. Naar en Fattig er ^*hofferdighofferdig / oc den Rige ^*liugeliuger gerne / oc en gammel Daare er en Horkarl.

Der som du samler inted i din vngdom huad ^*viltvilt du da finde i din Allerdom?

O huor deylige lader det / naar de graa Hoffuit / ere vise / oc de Gamle / ere kloge / oc Herrene ere fornumstige oc ^*forsynligforsynlige.

Det er de gamlis Krune / naar de haffue forsøgt meget / och det er deris ære / at de frycte Gud.

Der ere ni stycker / som ieg holder i mit |793 hierte / at vere meget ^*loffliglofflige / oc ieg vil prise 1.det Tiende met min mund. En Mand som 2.haffuer glæde aff sine Børn. Huo saa lenge 3.leffuer / at hand seer sine Fiende ødeleggis. 4.Vel den / som haffuer en fornumstig Hu 5.stru. Den som gør icke skade met sin tale. 6.Den der skal icke tiene dem / som ere det icke 7.verde. Vel den / som haffuer en trofast Ven. 8.Vel den som er forstandig. Oc den der lærer / 9.der som mand det gerne vil høre. Oc huor 10.stor er den / som er viss. Men der er ingen offuer den / som frycter Gud / Thi at Gudz fryct gaar offuer alting / huo som holder den fast / huem kand mand ligne hannem ved?

Der er ingen sorg saa stor / som hierte Quinde list / vrede / ^*etc.etc.sorg. Oc der er ingen listighed offuer Quinde list. Der er ingen ^*besuigelsebesuigelse / offuer den Affuendz fuldis ^*besuigelsebesuigelse. Der er ingen Heffnsomhed / offuer Fiendernis heffn. Der er inted Hoffuit saa listigt / som Hugormens Hoffuit. Oc der er ingen vrede saa bitter / som Quinde vrede. Jeg vilde heller bo hoss Løwer oc Drager / end hoss en ond Quinde. Naar hun bliffuer ond / da foruender hun sine facter / oc bliffuer saa felsom / som en sæck. Hendis Hosbonde maa ^*bluissbluiss ved hende / Oc naar mand breyder hannem det / da gør det hannem hierte sorg. Al ondskaff er ringe / mod Quinders ondskaff / Det skal skee dem / som ^*vederfaresvederfaris de wgudelige. En mundkaad Quinde er en stille Mand / lige som en sandfuld vey op at / er en gammel Mand / Lad dig icke bedrage / for hun er deylig / oc begære hende icke der faare.

Naar som Quinden gør Manden rig / Da er der ^*idelidel ^*trettetrette / foractelse oc stor forsmedelse. En ond quinde / gør it bedrøffuit hierte / it bedrøffuit ansict / oc hierte sorge.

En quinde som Hosbonden haffuer icke glæde aff / Hun gør hannem fortrøden til alle ting.

Gene. 3. Synden kom aff en quinde / oc for hendis skyld skulle wi alle dø.

Lige som mand skal demme for Vand / skal mand icke lade en Quinde haffue sin vilie / Vil hun icke vere dig lydig / da skil dig fra hende.