II.

OC HERREN haffuer ^*huldehuldet sit ord / som hand talede til oss / oc vore Dommere / Konger oc Førster / som skulde regere Jsrael / oc til dem aff Jsrael oc Juda. Oc hand haffuer ladet saadan stor straff gaa offuer oss / Hues lige icke er skeet vnder den ^*gantskegantske Himmel / som er gonget offuer Jerusalem. Lige som screffuit staar i Mose Low / at it Menniske skulde æde sin Søns oc sin Daatters kød. Oc hand gaff dem der hen til Træle / i alle Kongerige som ligge ^*trinttrint om kring / til ^*forsmedelseForsmedelse / ocDeut. 28. til Forbandelse iblant alle Folck / som ere omkring oss / iblant huilcke HERREN haffuer atsprid dem / Oc de bliffue stedze vndertryckte / oc kunde icke komme op igen. Thi wi haffue syndet mod HERREN vor Gud / i det / at wi lydde icke hans røst.

HERREN vor Gud er retferdig / Men wi oc vore Fedre / bære tilbørlige vor Skendzel / som det gaar da nu til / Al den Wlycke / som HERREN talede mod oss / er kommen off|812uer oss. Oc wi formanede icke HERREN / at huer haffde vent sig fra sit onde hiertis tancker. Oc HERREN vaagede offuer oss til den wlycke / som hand loed gaa offuer oss. Thi at HERREN er retferdig i alle sine Gerninger / som hand bød oss / Men wi lydde icke hans røst / at wi kunde vandret effter HERRENS Bud / som hand gaff oss.

Oc nu HERRE Jsraels Gud / du som førde dit Folck aff Egypti land / met en sterck Haand / met stor Mact / oc høy Vold / ved ^*tegenTegen oc ^*vnderligvnderlige Gerninger / oc du giorde dig it Naffn / som det nu er / Wi haffue io syndet / oc haffue / ^*dissdiss ver / veret Wgudelige / oc wi haffue giort mod alle dine Bud. Ah HERRE vor Gud / ^*lade-afflad aff met din grumhed offuer oss / Thi at wi ere bleffne meget ringere iblant Hedningene / der som du haffuer bortsprid oss.

Hør HERRE / vor Bøn oc vor formanelse / oc hielp oss for din skyld / Oc lad oss finde naade hoss dem / som haffue bortført oss. Paa det at al Verden kand kende / at du HERRE est vor Gud / Thi at Jsrael oc hans Sæd / er io kaldet effter dig. See / HERRE aff dit hellige Huss / oc tenck dog paa oss. Bøye HERRE dit øre / oc hør dog. ^*opladeOplad HERRE dine Øyen / oc see dog. Thi at de Døde i Helffuede / huilckis Aand er vdfaren aff deris Legeme / prise icke "HERRENS Herlighed oc Retferdighed / Men en Siel som er meget bedrøffuit / oc gaar nedbøyd oc iammerlig / oc haffuer paa det neste vdgredet sine øyen / oc er hungrig / den priser HERRE din Herlighed oc Retferdighed.

Oc nu HERRE vor Gud / Wi ligge faar dig met vor bøn / Jcke for vore Fedris oc vore Kongers retferdighed skyld / Men for din Barmhertighed skyld. ^*effterdiEffterdi du haffuer ladet din grumhed oc vrede gaa offuer oss / som du talede / ved Propheterne dine Tienere / oc sagde / Ieremiæ 29.Saa siger HERREN / Bøyer eders skuldrer / oc giffuer eder vnder Kongen aff Babel / saa skulle i bliffue i Landet / Huilcket ieg gaff eders Fedre. Men der som i lyde icke HERRENS røst / til at giffue eder vnder Kongen aff Babel / Da vil ieg bort tage i Juda Stæder / oc aff Jerusalem / glædens oc frydens skrig / oc Brudgommens oc Brudens røst / oc det ^*gantskegantske Land skal staa øde / oc der skal ingen bo vdi.

Men wi lydde icke din røst / at wi maatte giffuit oss vnder Kongen aff Babel. Der faare haffuer du ^*huldehuldet dine ord / som du talede ved Propheterne dine Tienere / At mand haffuer bortkast vore Kongers Been / oc vore Fedris Been / aff deris Graffuer / oc arsprid dem / At de laae om dagen i Solen / oc om natten i Duggen / Oc de ere meget iammerlige omkomne ved Hunger / Suerd oc Fengsel. Oc for Jsraels Husis oc Juda Husis misgerning skyld / haffuer du ladet forstyre dit Huss / i huilcket mand paakallede dit Naffn / som det staar end nu.

Leuit. 29.Deut. 29. Oc du HERRE vor Gud / haffuer handlet ^*gantskegantske naadelige / oc effter al din store barmhertighed / met oss / Lige som du talede ved Mose din Tienere / paa den dag / ^*derder du bødst hannem at scriffue din Low for Jsraels børn / oc sagde / Der som i lyde icke min røst / Da skal ^*visseligvisselige denne hob / som er en stor mangfoldighed / bliffue meget ringe iblant Hedningene / der som ieg vil bortspre dem. Thi ieg veed dog vel / at de lyde mig icke / Thi det er it haardnacket Folck.

Men de skulle omuende dem / i det Land som de ere fangne vdi / oc de skulle kende / at ieg er HERREN deris Gud / Oc ieg vil giffue dem it forstandigt Hierte / oc ^*ornøern / som skulle høre. Da skulle de prise mig / i det Land som de ere fangne vdi / oc de skulle tencke paa mit naffn / oc de skulle vende dem fra deris haarde Nacke / oc fra deris synder / Thi de skulle tencke der paa / huorledis det gick deris Fedre / som syndede faar HERREN.

Oc ieg vil føre dem igen i det Land / som ieg ^*soersoer deris Fedre Abraham / Jsaac oc Jacob / oc de skulle regere der vdi / Oc ieg vil ^*formereformere oc icke forminske dem. Oc ieg vil oprette en euig Pact met dem / At ieg vil vere deris Gud / oc de mit Folck. Oc ieg vil icke mere fordriffue mit Folck Jsrael aff det Land / som ieg haffner giffuit dem.