|848 VI.

JCke lenge der effter / sende Kongen en gammel Mand fra Antiochia / at hand Tempelen. besmittis.skulde tuinge Jøderne / at de skulde ^*affaldeaffalde fra deris fedris Lou / och icke mere holde Guds lou / oc at hand skulde besmitte den Tempel i Jerusalem / oc kalde det Jouis Olimpij Kircke / och den Tempel i Garizim / Jouis Xenij Kircke / ^*effterdieffterdi at der ^*bodebode fremmede Folck. Men dette øde væsen giorde huer mand suarlige ve / Thi at Hedningene ^*odode oc drucke dem fulde i Tempelen / Oc bedreffue ^*alle-hondeallehonde wbluhed met Quinder i den hellige Sted / oc bare der meget ind / som sig icke burde.

Mand Offrede paa Alteret Offer som vaare forbudne i Louen / oc mand holt huercken Sabbather oc ey andre seduanlige hellige Dage / oc der torde aldelis ingen lade sig mercke / at Bacchi høytid.hand vaar en Jøde / men mand nødde dem til met mact / at offre alle Maanede / naar Kongens fødzels dag vaar. Oc naar mand holt Bacchi Høytid / da nødde mand Jøderne til / at de skulde gaa frem met Krantze aff Lauerbær træ / Baccho til ære.

Mand haffde oc aff Ptolemei tilskyndelse / ladet vdgaa it Bud / til Hedningernis Stæder / som vaare omkring Jerusalem / at de skulde alleuegne tuinge Jøderne til at offre. Oc der som nogle bleffue stadelige der ved / at de icke vilde det holde met Hedningene / Dem skulde mand strax stinge ihiel / Da saa mand stort iammer.

Der bleffue tho Quinder førde frem / at de haffde omskaaret deris Sønner / paa deris bryst bant mand Børnene / oc førde dem omkring igennem den ^*gantskegantske Stad / och paa det siste Exempelom tho Quinderkaste de dem ned offuer muren. Nogle haffde skiult sig i Huler der ^*harthart hoss / at de kunde holde Sabbathen / der det bleff Philippo til kende giffuit / da bleffue de brende / Thi de vilde icke verie sig / at de skulde icke bryde Sabbathen.

Philippus. Men ieg maa her formane læseren / at hand skal icke forarge sig offuer denne iammer / men tencke / at denne straff er icke ^*vederfaresvederfaren dem til forderffuelse / men til en aduarsel. Thi det er en stor naade / at Gud forhindrer Syndere / saa at de faa icke fremgong / oc er strax bag dem met ^*straffestraffen. Thi at vor HERRE Gud seer icke saa lenge til met oss / som met andre Hedninge / huilcke hand lader gaa hen / indtil de haffue opfyldet deris synders ^*maademaade at hand der effter vil ^*straffestraffe dem / Men hand forhindrer oss / at wi skulle icke gøre det for meget / oc at hand skal icke paa det siste heffne sig paa oss / Der faare haffuer hand end nu aldri taget sin barmhertighed aldelis fra oss. Oc om hand haffuer end ^* tuctetuctet oss met en Wlycke / saa haffuer hand alligeuel icke aldelis forladet sit Folck. Dette vilde ieg sige her til en formaning / Nu ville wi komme til Historien igen.

Eleasar. Der vaar en aff de ypperste Scrifftkloge hed Eleasar / en ^*aldernealderne och dog meget deylig Mand / paa den samme vrestede de munden op met mact / at hand skulde æde suine kød. Men hand vilde heller ^*erligerlige dø / end leffue saa ^*skendeligskendelige / och hand leed det taalmodelige / Och der hand gick til Pinen / Da ^*straffestraffede hand dem / som ode forbudet Kød / for den kerlighed som de haffde til dette timelige Liff. De som nu vaare tilskickede / at de skulde tuinge Folcket til suine Kød mod Louen / ^*effterdiEffterdi de haffde kent hannem saa lang tid / da toge de hannem paa en Sted / oc sagde / At de vilde bære hannem Kød / som hand maatte vel æde / men hand skulde skicke sig / lige som det vaare offret suine Kød / oc skulde æde Kongen det til vilie / at hand kunde saa bliffue ved Liffuit / oc nyde det gamle venskaff gaat at.

Men hand betenckte sig saa / som det sig burde effter hans store Allerdom oc isgraa Hoffuit / oc effter hans gode leffnet / som hand haffde ført op aff sin Vngdom / och effter den hellige guddommelige Lou / oc sagde klarlige frem / ^*skickeSkicker mig strax vnder iorden hen i Graffuen. Thi det vil staa min Allerdom ilde / at ieg oc skulde saa hyckle / at de Vnge skulde tencke / Eleasar / som nu er halffemtesinds tiue aar gammel / er oc bleffuen en Hedning. Och de skulde saa bliffue forførde ved mit ^*oyenskalckøyenskalckeri / at ieg ^*skickeskickede mig saa faar Folcket / oc frelste saa mit liff / paa saa liden en tid / som ieg end nu haffuer at leffue / det vaare mig en euig skam. Oc sandelige huad kunde ieg haffue der aff / der som ieg nu allerede kunde saa vndfly Menniskens straff / effterdi ieg kand icke vndfly Guds hender ^*huad-hellerhuad heller ieg er leffuendis eller død? Der faare vil ieg nu gladelige dø / som det vel bequemmer mig gamle Mand / och lade de Vnge it gaat Exempel effter mig / at de skulle veluillige oc trøstelige dø / for den herlige oc hellige Lou skyld.

^*derDer hand haffde saa talet disse ord / da ledde mand hannem til Pinen. Men de som hannem ledde oc haffde ^*tilforntilforn veret hans venner / bleffue vrede paa hannem / for saadane ord skyld Thi de mente / at hand haffde det sagd aff tradz. Oc der de haffde slaget hannem / saa at hand skulde nu dø / da suckede hand / och sagde / HERREN / faar ^*huilckenhuilcken inted er skiult / hand veed at ieg kunde vel vndueret disse slag oc denne store pine / som ieg bær paa mit Legeme / der |849 som ieg haffde villet / men paa Sielens vegne / lider ieg det gerne for Guds skyld. Och hand gaff saa Aanden op / och loed it trøsteligt Exempel effter sig met sin Død / huilcket der skal icke ^*all enistealeniste formane de Vnge / men huer mand til dygd.