DEr vaar en Mand i Babylon / som hed Joakim / hand haffde en Hustru / som hed Susanna / Helkie Daatter / hun vaar meget deylig oc der til met gudfryctig / Thi hun haffde fromme Foreldre / som hende haffde vnderuist effter Mose lou. Oc hendis Hosbonde Joackim vaar meget rig / oc haffde en deylig Haffue hoss sit huss. Oc Jøderne komme stedze til sammen hoss hannem /
fordi hand vaar den ypperste Mand iblant dem alle.Oc der bleffue i det samme aar tho aff de Eldste iblant Folcket
sette til Dommere / det vaare saadane Folck som HERREN haffde sagd om / deris Dommere bruge al ondskaff i Babylon / de samme komme daglige til Joakim / oc huo som haffde nogen Sag / hand skulde kom me faar dem.Oc naar Folcket vaar borte / om middagen / Da pleyde Susanna at gaa i hendis Hosbondis haffue. Oc der de Eldste saae hende daglige gaa der vdi da bleffue de optende til hende |863 met ond begering / oc bleffue der offuer til Daarer / oc de kaste deris øyen saa aldelis til hende / At de kunde icke see til Himmelen / oc tenckte huercken paa Gudz ord eller straff.
Men de vaare
baade til lige optende i brynde til hende / oc den ene skammedis ved at obenbare det faar den anden / oc huer aff dem vilde gerne bolet met hende / Oc de toge daglige vaare paa hende met flid / at de kunde ekon see hende. Oc den ene sagde til den anden / Ey lad oss gaa hiem / Thi det er nu tid at æde. Oc naar de vaare gangne fra huer andre / da vende huer aff dem sig til bage igen / oc de komme til lige sammen igen. Der nu den ene spurde den anden at / Da bekende de baade deris onde begering / Der effter bleffue de enss met huer andre / at de vilde tage vare der paa / naar de kunde finde Quinden alene.Oc
der de haffde bestemmet en bequemmelig dag / at de vilde lure effter hende / Da kom Susanna met tho Piger / lige som hendis seduane vaar / at hun vilde to sig i Haffuen / Thi det vaar en suar hede. Oc der vaar inted Menniske i Haffuen / vden disse tho Eldste / som haffde hemmelige skiult sig / oc lurede effter hende. Oc hun sagde til sine Piger / Henter mig Balsam oc Sebe / oc tillycker Haffuen / at ieg kand to mig. Oc Pigerne giorde lige som hun befalede / oc lucte Haffuen til / oc ginge vd at en bagdør / at hente hende det / som hun vilde haffue / Oc de saae icke Mendene / thi de haffde skiult sig.Der Pigerne vaare nu vde / da komme de tho Eldste frem / oc løbe til hende / oc sagde / See / Haffuen er tilluct / oc ingen seer oss / oc wi brende i kærlighed til dig / Der faare da gør vor vilie. Men
vilt du icke / Da ville wi bekende mod dig / at wi funde en vng Karl hoss dig alene / oc at du skickede der faare dine Piger vd fra dig.Da suckede Susanna / oc sagde / Ah huorledis er ieg i saa stort angest / Thi at der som ieg gør dette / Da er ieg skyldig at dø / Gør ieg det oc icke / da kommer ieg icke aff eders hender. Dog vil ieg heller komme wskyldig i Menniskens hender / end synde mod HERREN . Oc hun begynte at skrige høyt / Men de Eldste skrege oc offuer hende / Oc den ene løb bort til Dørren paa Haffuen / oc loed hende op. Der nu Tieniste folcket hørde dette skrig / da løbe de ind i Haffuen at bagdørren / at see / huad hende vaar
vederfaret. Oc de Eldste begynte at sige om hende / Saa at Suennene skammede sig for hendis skyld / Fordi at der vaar aldri tilforn hørt saadant om Susanna.Oc den anden dag / der Folcket kom tilsammen i Joakims hendis Hosbondis Huss / Da komme oc de tho Eldste / fulde aff falskhed oc suig mod Susanna / at de vilde hielpe hende til Døde. Oc de sagde til alt Folcket / Sender bort / oc lader hente hid Susannam / Helkie Daatter / Joakims Hustru. Oc der hun vaar esket / da kom hun met sine Foreldre oc Børn / oc al sin Slect. Men hun vaar meget sperlemmet oc deylig / Der faare befalede disse
arge Skalcke / at de skulde riffue Linet aff hende / der hun vaar skiult met / at de kunde forlyste sig aff hendis deylighed / Oc alle de som stode hoss hende / oc de hende kende / græde for hende.Oc de tho Eldste stode op mit iblant Folcket / oc lagde henderne paa hendis Hoffuit / Da græd hun / oc opløffte sine øyen til Himmelen / Thi hendis hierte forloed sig paa HERREN. Oc de Eldste begynte / oc sagde /
Der wi baade ginge alene omkring i Haffuen / da kom hun der ind met tho Piger / oc lucte Haffuen til / oc sende Pigerne fra sig / Da kom en vng Karl til hende / som haffde skiult sig / oc lagde sig hoss hende. Oc der wi saae i en vraa vdi Haffuen saadan skendzel / da løbe wi hastelige til / oc funde dem tilsammen / Men Karlen kunde wi icke faa fat paa / Thi hand vaar oss for sterck / oc støtte dørren op / oc spranck bort. Men hende grebe wi / oc spurde at / Huo den vnge Karl vaar? Men hun vilde det icke sige oss / Dette vidne wi.Oc Folcket trode de tho / som Dommere oc de øffuerste iblant Folcket / oc dømde Susannam til døde. Da robte hun met høy røst / oc sagde / HERRE euige Gud / du som kender alSusannen Bøn. lønlighed / oc vedst alle ting tilforn / før end de ske / Du vedst / at de haffue giffuit falskt Vidnisbyrd mod mig. Oc see nu / Jeg skal dø / ieg som dog er wskyldig der vdi / for de haffue vanartelige liuget paa mig / Oc Gud bønhørde hendis rob.
Oc der mand førde hende bort at affliffue / da opuacte Gud en vng Drengis Aand / somDaniel. hed Daniel / Hand begynte at robe høyt / Jeg vil vere wskyldig i dette Blod. Oc alt Folcket vende sig om til hannem / oc spurde hannem at / Huad hand mente met disse ord? Da traadde hand frem / oc sagde / Ere i aff Jsrael saadanne Daarer / at i fordømme en aff Jsraels døtter / før i bespørie eder oc bliffue visse paa Sagen? Vender eder om igen faar Dommen / Thi at disse haffue talet falskt Vidnisbyrd mod hende / Oc alt Folcket vende sig strax om igen.
Oc de Eldste sagde til Daniel / Sæt dig her hoss oss / oc vnderuiss oss / |864 sagde de skyldige løss. alligeuel at HERREN haffuer budet / Du skalt icke ihielsla de Fromme oc wskyldige. Haffuer du nu seet disse / da sig frem / Vnder huilcket træ haffuer du fundet dem hoss huer andre? Da suarede hand / Vnder en Lind. Da sagde Daniel / Altret / HERRENS Engel skal finde oc atskillie dig / Thi du skil dig selff ved dit Liff met din Løgn.
effterdi Gud esker dig til dette Dommere embede. Oc Daniel sagde til dem / Skiller dem fra huer andre / saa vil ieg forhøre huer besynderlige. Oc der de vaare skilde fra huer andre / da kallede hand den ene til sig / oc sagde til hannem / Du vanartige gamle Skalck / nu ramme dine synder dig / som du haffuer før bedreffuit / der du sagde wretferdig Dom / oc fordømde de Wskyldige / Men duOc der denne vaar borte / da bød hand den anden oc komme faar sig / oc hand sagde til hannem / Du Canaans art / oc icke Juda / Deylighed haffuer bedraget dig / oc den onde begering haffuer foruent dit hierte. Saa haffue i faret met Jsraels døtter / oc de nøddis til aff fryct at gøre eders vilie / men denne Juda daatter haffuer icke samtyct i eders ondskaff. Sig nu frem / Vnder huilcket træ grebst du dem tilsammen? Da suarede hand / Vnder en Eeg / Da sagde Daniel / alt ret / HERRENS Engel skal tegne dig / oc hand skal sønderhugge dig / Thi du skil dig selff ved dit Liff met din løgn.
Da begynte alt Folcket at robe met høy røst / oc prisede Gud / som hielper dem / der haabis oc
forlade sig paa hannem. Oc de traadde op mod de tho Eldste / effterdi at Daniel haffde beuist dem aff deris egen ord / at de vaare falske Vidne / Oc de giorde mod dem effter Mose Lou / lige som de haffde forskyldet aff deris Neste / oc ihielsloge dem. Saa bleff det wskyldige blod reddet paa den samme dag. Men Helkia oc hans Hustru / loffuede Gud for deris Daatter Susanna / oc Joiakim hendis Hosbonde / oc den gantske Slect / at der bleff inted werligt befundet met hende. Oc Daniel bleff meget actet aff Folcket / fra den dag / oc der effter stedze oc altid.Klik på et sidetal i tekstens venstremargin for at se en faksimile af siden.
Du kan slå ord fra teksten op i ordbogen ved at dobbelt-klikke på et ord. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.