XII.

Herodes ihielslar Jacobum oc griber Petrum. PAa den samme tid lagde Kong Herodes hender paa nogle aff Menigheden / at pine dem. Men hand ihielslo Jacobum Johannis broder met suerdet. Oc der hand saa / at det behagede Jøderne / ^*foerfoer hand frem / oc greb ocsaa Petrum. Oc det vaare de søde Brødz dage. ^*derDer hand nu greb hannem / lagde hand hannem i Fengzel / oc ^*antuordeantuordede sexten Stridzmend hannem / at ^*beuarebeuare hannem / oc tenckte Menigheden berer for Peder.at ^*skickeskicke hannem faar Folcket effter Paasken. Oc Petrus bleff nu saa ^*huldehulden i Fengzelet / Men Menigheden bad vden ^*affladeaffladelse for hannem til Gud. Oc der Herodes vilde skicke hannem frem / i den samme nat / soff Peder mellem tho Stridzmend / bunden met tho Lencker / oc Vecterne faar dørren toge vare paa Fengzelet.

Oc see / HERrens Engel kom did / oc it ^*LiussLiuss skinde i Kammeret / oc hand slo Peder paa siden / oc vecte hannem op / oc sagde / Stat strax op. Oc Lenckerne fulde aff hans hender. Oc Engelen sagde til hannem / Giorde dig oc drag dine Sko paa. Oc hand giorde saa. Oc hand sagde til hannem / Kast din Kaabe om dig / oc følge mig effter. Oc hand gick vd / oc ^*fuldefulde hannem / Oc hand viste icke / at saadant skede hannem ^*visseligvisselige formedelst Engelen / men hannem syntis at hand saa en Syn. Oc de ^*gingeginge igennem den første oc anden Varetect / oc komme til Jerndørren / som fører til Staden / hun lod sig selff op for dem. Oc de traadde vd / oc ginge bort / en Gade longt / oc strax i det samme skildis Engelen fra hannem. Oc der Petrus kom til sig selff / sagde hand / Nu veed ieg ^*visseligvisselige / at HERREN vdsende sin Engel / oc frelste mig aff Herodis Haand / aff alt det Jødiske Folckis foruentelse.

Oc som hand besindede sig / kom hand faar Marie Johannis moders huss / som kaldis met tilnaffn Marcus / der som mange vaare tilsammen oc bade. Oc som Peder banckede paa portens dør / da gick en Pige frem at høre til / som hed Rode. Oc som hun kende Peders røst / da lod hun dørren icke op for glæde / men hun løb bort / oc forkyndede dem / at Peder stod faar porten. Da sagde de til hende / Du ^*estest icke ved sin dene. Men hun stod ^*fastfast der paa / at det vaar saa. De sagde / Det er hans Engel. Men Petrus banckede ^*fremdelisfremdelis paa. Oc ^*derder de lode op / saae de hannem / oc bleffue forferdede. Da vinckede hand at dem met haanden / at de skulde tie / Oc hand fortalde dem / huorledis HERREN førde hannem aff Fengselet / oc sagde / Forkynder Jacob dette oc Brødrene. Oc hand gick vd / oc drog til en anden Sted.

|981 Men der det bleff dag / da bleff der icke en liden ^*bekumrebekumrelse iblant Stridzmendene / huorledis det skulde dog vere ganget til met Petro. Men der Herodes lete effter hannem oc fant hannem icke / da loed hand Vecterne komme i rette / oc befalede at føre dem bort. Oc hand drog aff Judea ned til Cesarien / oc holt der sit væsen. Thi hand tenckte at stride mod dem aff Tyro oc Sidon. Da komme de ^*endrecteligendrectelige til hannem / oc toge Kongens kammersuend Blastum met ord / oc bade om fred / ^*fordifordi / at deris Land haffde sin næring aff Kongens land.

Men paa en bestemmet dag / tog Herodes det kongelige klæde paa / ^*settesette sig paa Domstolen / och giorde en tale til dem. Da robte Folcket / det er Guds røst / oc icke it Menniskis. Oc strax slo HERRENS Engel hannem / fordi / at hand gaff icke Gud ære / oc hand bleff opæden aff Orme / oc gaff Aanden op.

Men Guds ord voxte oc ^*formereformerede sig. Oc Barnabas oc Saulus komme til Jerusalem igen / oc ^*antuordeantuordede Hielpen fra sig / oc de toge Johannem met sig / som kalledis Marcus.