Christian 3.s danske Bibel

[983]

XV.

OC nogle komme ned aff Judea / oc lærde Brødrene / Der som i lade eder icke omskere effter Mose skick / Da kunde i icke bliffue salige. Som der nu begyntis it Oprør / oc Paulus oc Barnabas haffde icke en ringe trette met dem / da skickede de det saa / at Paulus oc Barnabas / oc nogle andre aff dem droge op / til Jerusalem til Apostlerne oc de Eldste for dette Spørsmaal skyld. Oc de bleffue ledsagede aff Menigheden / oc droge igennem Phenicen oc Samarian / oc fortalde Hedningenis omgengelse / oc giorde alle Brødrene stor glæde.

Men der de komme did til Jerusalem / bleffue de vel vndfangne aff Menigheden / oc aff Apostlerne / oc aff de Eldste / oc de kundgiorde / huor meget Gud haffde giort met dem. Da stode nogle op aff Phariseernis parti / som trode / oc sagde / Mand skal omskere dem / oc biude dem at holde Mose Low. Men Apostlerne oc de Eldste komme tilsammen / at besee denne tale.

Oc der de haffde hafft lenge trette / da stod Petrus op / oc sagde til dem / J Mend / kære Petrus. Brødre / J vide / at Gud vdualde iblant oss / lenge faar denne tid / at Hedningene skulde høre oc tro Euangelij ord / formedelst min mund. Oc Gud som kender hiertet vidnede offuer dem / oc gaff dem den hellig Aand / lige som ocsaa oss / oc giorde inted forskel mellem oss oc dem / Oc hand rensede deris hierte ved Troen. Hui friste i da nu Gud / at legge Aaget paa Disciplenis halse / huilcket huercken vore Fedre / oc ey heller wi kunde bære? Men wi tro / at bliffue salige ved vor HERRJS Jhesu Christi naade / vdi lige maade som ocsaa de. Da tagde al Menigheden stille / oc hørde Paulum oc Barnabam / som fortalde / huor store Tegen oc vnderlige Gerninger Gud haffde giort ved dem / iblant Hedningene.

Der effter i det de tagde / suarede Jacobus / oc sagde / J Mend / kære Brødre / hører mig /Jacobus. Simon fortalde huorledis Gud først hiemsøcte oc anammede it Folck aff Hedningene / til sit Naffn. Oc der met komme Propheternis tale offuer it / som screffuit staar / Der effter vil ieg komme igen / oc ieg vil bygge Dauidspaulun igen / som er nedfallet / oc Hullene der paa vil ieg bygge igen / oc ieg vil oprette det igen / Paa det / at det som er igen aff Mennisken / skal spørre effter HERREN / Der til alle Hedninge / offuer huilcke mit Naffn er neffnd / siger Amos 9. HERREN / som det gør altsammen. Gud viste alle sine Gerninger aff Verdens begyndelse. Der faare beslutter ieg / at mand skal icke gøre dem wrolighed / som omuende sig til Gud aff Hedningene / Men at mand scriffuer til dem / At de holde sig fra Affguders wrenlighed / oc fra Horeri / oc fra det som qualt er / oc fra Blod. Thi Mose haffuer long tid hafft dem i alle Stæder / som hannem predicke / oc hand læsis huer Sabbaths dag i Scholerne.

Da syntis det Apostlerne oc de Eldste met al Menigheden gaat / at vduele Mend aff dem oc sende til Antiochian / met Paulo oc Barnaba / som er / Judas der kaldis Barsabas / oc Silan / huilcke Mend som vaare Lærere iblant Brødrene / Oc de finge dem denne Scrifft i deris haand.

Wi Apostle oc Eldste oc Brødre / ynske Brødrene aff hedningene / som ere i Antiochia oc Syria / oc Cilicia / salighed. Effterdi wi haffue hørt / at nogle aff vore ere vdgangne / oc haffue ført eder i vildfarelse met lærdom / oc mistrøstet eders Siele / oc sige / J skulle lade omskere eder / oc holde lowen / huilcke wi det icke befalede / saa syntis oss gaat at vere endrectelige forsamlede at vduele mend / oc sende til eder / met vaare allerkæriste Barnaba oc Paulo / huilcke menniske der |984 vdsette deris siele for vor HERRJS Jhesu Christi Naffn. Saa sende wi Judam oc Silam / huilcke som skulle oc kundgøre det samme met ord. Thi det behager den hellig Aand oc oss / at legge eder ingen mere Besuarelse paa / vden alene disse nødtørfftige stycker / At i skulle holde eder fra Affguders offer oc fra Blod / oc fra det Qualde / oc fra Horeri / Fra huilcket / der som i holde eder fra / gøre i ret / Farer vel.

Der disse vaare sende bort / komme de til Antiochiam / oc forsamlede Menigheden / oc finge dem Breffuit. Der de det læsde / bleffue de glade aff den trøst. Men Judas oc Silas / som oc vaare Propheter / formanede Brødrene met megen tale / oc styrckede dem. Oc der de haffde tøffuit nogen tid / bleffue de bort sende aff Brødrene met fred til Apostlerne. Men det behagede Sila / at bliffue der. Oc Paulus oc Barnabas haffde deris væsen i Antiochia / lærde oc Predickede met mange andre HERRENS ord.

Nogle dage der effter / sagde Paulus til Barnabam / Lad oss drage til bage igen / oc see vore Brødre / huorledis de holde sig i alle Stæder / som wi haffue forkyndet HERRENS ord vdi. Da gaff Barnabas raad / At de skulde tage Johannem met sig / som kalledis Marcus. Men Paulus actede det tilbørligt / at de skulde icke tage saadan en met dem / som vaar viget fra dem i Pamphylia / oc reysde icke met dem til Gerningen. Oc de fortørnede huer andre saa storlige / at de droge fra huer andre / oc Barnabas tog Marcum til sig / oc seylede til Cypern / Men Paulus vdualde Silan / oc drog bort / befalet Guds naade / aff Brødrene. Saa drog hand igennem Syrien oc Cilician / oc styckede Menigheden.

Klik på et sidetal i tekstens venstremargin for at se en faksimile af siden.

Du kan slå ord fra teksten op i ordbogen ved at dobbelt-klikke på et ord. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.