XXIIII.

FEm dage der effter drog den ypperste Prest Ananias ned met de Eldste / oc met den talende mand Tertullo / de møte faar Landzherren mod Paulum. Oc der hand bleff kaldet / da begynte Tertullus at klage paa hannem / oc sagde / At wi leffue i stor Fred vnder dig / oc mange skickelige Gerninger ^*vederfaresvederfaris dette Folck / formedelst din forsynlighed / aller verdigste Felix / det ^*anammeanamme wi altid oc alleuegne / met al tacknemelighed. Men paa det at ieg skal icke holde dig for lenge met ord / da beder ieg dig / at du ^*viltvilt / for din Fromhed skyld / høre oss kortelige.

Tertullus klager paa Paulum. Wi haffue fundet denne Mand / skadelig / oc at hand gør Oprør iblant alle Jøder offuer al Jorderige / oc er den ypperste for de Nazareners Secte / som oc forsøgte at vanhellige Templen / Huilcken wi oc grebe / oc vilde dømt hannem effter vor Low. Men Lysias kom der offuer / oc førde hannem met stor mact aff vore hender / oc bød hans Anklagere komme til dig. Huor aff du kant / der som du vilt spørie der effter / forstaa alt det / for huilcket wi klage paa hannem. Jøderne talede oc der til / oc sagde / At det vaar lige saa.

Paulus forsuarer sig. Paulus suarede / der Landzherren nickede at hannem / at hand skulde suare. ^*effterdiEffterdi ieg veed / at du haffuer nu i mange aar / veret Dommere iblant dette Folck / da vil ieg dristelige forsuare mig. Thi du kant ^*merckemercke / at det er icke mere end tolff dage / siden ieg kom op til Jerusalem at tilbede / De haffue oc icke fundet mig i Templen / at ieg talede met nogen / eller giorde Oprør iblant Folcket / icke heller i ^*scholeScholerne / oc ey vdi Stæderne / De kunde oc icke ^*beuisebeuise mig det offuer / som de klage mig faare.

Men det ^*bekendebekender ieg faar dig / At ieg effter denne vey / ^*derder de kalde it Secte / tien saa mine Fedris Gud / at ieg tror alt det / som staar screffuit i Lowen oc vdi Propheterne / Oc ieg haffuer det haab til Gud / huilcket de oc selff bie effter / som er / At de Dødis Opstandelse er tilkommende / baade de Retferdigis oc de Wretferdigis. Oc i det samme øffuer ieg mig at haffue alleuegne en wskad Samuittighed / baade mod Gud oc Mennisken. Men mange aar siden kom ieg oc førde mit Folck Almisse oc Offer / Der offuer ^*fundefunde de mig / at ieg loed rense mig i Templen / Supra 21.vden al oprør oc bulder. Oc der vaare nogle Jøder aff Asia / huilcke her skulde vere faar dig / oc klage paa mig / der som de haffde noget mod mig / Eller lad disse selff sige / den stund ieg staar faar Raadet / om de haffue fundet noget wretferdigt met mig / Vden for det eniste ord skyld / der ieg stod iblant dem / oc robte / Jeg bliffuer klaget i dag aff eder for de Dødis Opstandelse.

Men der Felix dette hørde / da fordrog hand dem / Thi hand viste ^*gantskegantske vel aff denne vey / oc sagde / Naar Lysias ^*hoffuitzmandHøffuitzmanden kommer hid ned / da vil ieg bespørie mig i eders sag. Oc hand befalede Vnderhøffuitzmanden at ^*beuarebeuare Paulum / oc lade hannem haffue ro Felix. Drusilla.lighed / oc at icke formene nogen aff hans kendinge / at tiene hannem eller at komme til hannem.

Nogle dage der effter / kom Felix met sin Hustru Drusilla / som vaar en Jødinne / oc kallede Paulum frem / oc hørde hannem om Troen til Christum. Oc der Paulus talede om Retferdighed / oc om Kyskhed / oc om den tilkommende Dom / da forferdedis Felix / oc suarede / ^*gackGack bort denne gong / naar ieg faar beleylig tid / da vil ieg lade kalde dig hid. Men hand haabedis ^*dissdiss emellem / at hannem skulde giffuis Pendinge aff Paulo / at hand skulde lade hannem løss / Der faare loed hand oc offte kalde hannem til sig / oc talede met hannem. Men der thu aar vaare forløbne / kom Portius Festus i Felix sted. Da vilde Felix ^*beuisebeuise Jøderne en velgerning / oc hand loed Paulum fangen effter sig.