XXVII.

Julius. MEn der det vaar besluttet / at wi skulde seyle til Valland / da ^*antuordeantuordede de den Vnderhøffuitzmand / som hed Julius / aff Keyserens skare / Paulum oc Aristarchus.nogle andre Fanger. Oc ^*derder witraadde i it Adramitiske Skib / at wi skulde seyle til Asiam / da ^*forefore wi fra landet / Oc Aristarchus aff Macedonia aff Thessalonicken vaar met oss / oc wi komme anden dagen til Sidon. Oc Julius holt sig venlig mod Paulum / oc ^*tilstedetilstedde hannem at gaa til sine gode Venner / oc gøre sig til gode.

Oc wi støtte aff der fra / oc seylede bort vnder Cypern / fordi at Været vaar oss imod / oc wi seylede offuer Haffuit frem faar Cilicia oc Pamphylia / oc komme til Myra i Lycia / Oc Vnder ^*hoffuitzmandhøffuitzmanden fant der it Skib aff Alexandria / som seylede til Valland / oc hand ^*settesette oss i det. Men der wi seylede senlige / oc komme ^*neppeligneppelige i mange dage mod Gnidum (Thi været vaar oss imod) da seylede wi frem vd met Creta / hoss den Stad Salmone / oc wi droge neppelige frem / der komme wi til en sted / som kaldis Godhaffn / der vaar den stad Lasea nær hoss.

Der nu megen tid vaar ^*forlobeforløben / oc det vaar nu mere farligt at seyle / fordi at Fasten vaar oc nu forgongen / Da formanede Paulus dem / oc sagde til dem / Kære Mend / Jeg seer / at denne Seyladz vil ske met modgong oc stor skade / icke ^*all enistealeniste paa Skib oc Godz / men ocsaa paa |995 vore Liffs vegne. Men Vnder^*hoffuitzmandhøffuitzmanden trode Skipperen oc Styremanden mere / end det som Paulus sagde. Oc der Haffnen vaar icke bequem til Vinterlag / da stode meste parten aff dem paa det Raad / at de vilde ^*farefare der fra / om de kunde komme der fra til Phenica at ligge Vinterlag / huilcket som er en Haffn hoss Creta / mod det Vær Suduest oc Norduest. Men der Synden Vær blæsde / oc de mente / at de haffde nu deris opsæt / da opløffte de sig mod Asson / oc ^*forefore hen hoss Creta.

Oc icke lenge der effter / kom der mod deris act en Storm / som mand kalder Nordost. Oc der Skibet bleff begrebet / oc kunde icke løffte sig op mod Været / da gaffue wi det offuer / oc dreffue saa. Oc wi komme til en Øe / som hed Clauda / Der kunde wi neppelige faa fat paa en Baad / Den løffte wi op / oc brugede hielp / oc ^*bundebunde hannem neden op til Skibet / Thi wi fryctede / at det skulde falde i Syrten / oc wi lode Karet gaa ned / oc ^*forefore saa. Oc der wi haffde ledet stor Storm / da giorde de den neste dag en vdkastelse. Oc paa den tredie dag / kaste wi vd met vore hender det ^*redskaffRedskaff som vaar i Skibet. Oc der huercken Soel eller Stierner obenbaredis i mange dage / oc icke liden Storm vaar oss imod / da vaar alt haabet til vort Liff borte.

Oc der mand haffde icke ædet i long tid / da traadde Paulus frem mit iblant dem / oc sagde / Kære Mend / mand skulde haffue lydt mig at / oc icke seylet fra Creta / oc icke ført oss denne modgong oc skade paa. Oc nu formaner ieg eder / at i ere frimodige / Thi der skal ingen mands Liff aff oss omkomme / vden Skibet. Thi at denne nat stod Guds Engel hoss mig / huilcken ieg hører til / oc den ieg tien / oc sagde / Frycte dig icke Paule / Du skalt komme faar Keyseren / Oc see / Gud haffuer giffuit dig alle dem som seyle met dig. Der faare verer frimodige / kære Mend / Thi ieg tror Gud / det skal saa ske / lige som mig er sagd. Men wi nødis til at fare til en Øø.

Men der den fiortende nat kom / oc wi ^*forefore i Adria ved midnat / da mente Skibmendene / at de skulde komme nogen sted til Land. Oc de kaste it Blylod ned / oc ^*fundefunde ^*tiuetiue Faffne dyb / Oc lidet lenger frem / kaste de atter igen / oc ^*fundefunde femten Faffne. Da fryctede de at de skulde støde paa haarde Steder / oc de kaste fire Ackere bag vd aff Skibet / oc yndskede at det vilde vorde dag. Oc der Skibmendene søgte effter at fly aff Skibet / oc sette Baaden ned i Haffuit / oc lode som de vilde kaste flere Ackere faare aff Skibet / Da sagde Paulus til Vnderhøffuitzmanden oc til Stridzmendene / Der som disse icke bliffue i Skibet / da kunde i icke bliffue ved Liffuit. Da hugge Stridzmendene linerne aff Baaden / oc lode hannem falde.

Oc der det begynte at bliffue ^*Liussliust / da formanede Paulus dem alle / at de skulde faa Mad / oc sagde / Det er i dag den fiortende dag / at i haffue tøffuit oc icke ædet / oc inted taget til eder. Der faare formaner ieg eder / at i tage Mad / oc ^*verquegeverquege eder / Thi der skal icke falde it haar aff nogen eders Hoffuit. Oc ^*derder hand haffde det sagd / tog hand Brød / tackede Gud for dem alle / oc brød det / oc begynte at æde. Da bleffue de alle frimodige / oc ^*fingefinge dem ocsaa Mad. Men wi vaare alle tilsammen i Skibet / thu hundrede oc sex oc halffierdesinds tiue Siele. Oc der de bleffue mætte / forlaassede de Skibet / oc kaste Kornet i Haffuit.

Oc der det bleff dag / kende de Landet icke. Men de saae en Haffn som haffde en bræd / der vilde de styret Skibet hen / om det haffde veret mueligt. Oc ^*derder de toge Ackerne op / gaffue de sig til Søss / oc løsde Roret aff / oc vende Raaen effter Været / oc lagde sig effter at komme til Landet. Oc ^*derder wifore til en Sted / som haffde Haffuit paa ^*baadebaade sider / der støtte Skibet paa / oc den fremmerste deel bleff ^*fastfast staaendis wrørlig / Men bagdelen sloss ^*sondersønder aff bølgernis mact.

Da haffde Stridzmendene it Raad / at ihielsla Fangerne / at der skulde icke nogen vndkomme / om hand suømmede bort. Men Vnderhøffuitzmanden vilde ^*beuarebeuare Paulum / oc forhindrede deris opsæt / Oc hand bød / at de som kunde suømme / skulde først giffue sig i Haffuit oc vndgaa til Landet / Men nogle aff de andre paa fiele / oc nogle paa det / som vaar aff Skibet. Oc det skede saa / at de komme alle beholdne til Landet.