Christian 3.s danske Bibel

[995]

XXVIII

OC der wivndkomme / da forfore wi / at den Øø hed Melite. Men Folcket beuisde oss icke lidet Venskaff / De tende en ild op / oc anammede oss alle / for den Regen som vaar kommen paa oss / oc for kulden skyld.

Oc der Paulus saffnede en hob Riss tilsammen / oc lagde paa ilden / da kom en Øgle aff heden / oc kom paa Pauli Haand. Oc der Folckene saae Ormen henge ved hans haand / da sagde de til huer andre / Dette Menniske maa vere en Mordere / huilken heffnen lader icke |996 leffue / alligeuel at hand end vndkom aff Haffuit. Da ruste hand Ormen i Jlden / oc hannem bleff inted at skade. Da varede de paa / at hand skulde hobnet eller fuldet død ned. Oc der de varede lenge paa / oc saae / at hannem bleff inted at skade der aff / da finge de it andet sind / oc sagde / At hand vaar en Gud.

J de samme Stæder haffde den Øffuerste paa Øen / som hed Publius / en affuelsgaard / hand anammede oss / oc lente oss venlige herbere i tre dage. Oc det hende sig / at Publij Fader laa aff Koldesiuge oc Bugløb. Da gick Paulus ind til hannem / oc lagde haanden paa hannem / oc giorde hannem helbrede. Der det skede / da komme oc de andre paa Øen frem / som haffde siugdom / oc lode gøre sig helbrede / Oc de giorde oss stor ære / Oc der widroge vd / skickede de oss til / huad som wi haffde behoff.

Oc tre maanede der effter / seylede wi vd i it Skib aff Alexandria / huilcket som haffde hafft Vinterlag hoss samme Øe / oc haffde Tuillingenis Banere. Oc der wikomme til Syracusa / bleffue wi der tre dage. Oc der wiseylede omkring / komme wi til Region / oc en dag der effter / der Synden vær begyntis / komme wi anden dagen til Puteolen / Der funde wi Brødre / oc bleffue bedne der om aff dem / at wi bleffue der siu dage. Oc wi komme saa til Rom. Oc der Brødrene hørde der fra om oss / da ginge de vd imod oss / indtil Appifer oc Tretabern. Der Paulus saa dem / tackede hand Gud / oc fick en tillid. Oc der wikomme til Rom / antuordede Vnderhøffuitzmanden den øffuerste Høffuitzmand Fangerne. Men Paulus fick loff at bliffue / huor som hand vilde met en Stridzmand / som tog vare paa hannem.

Oc det skede tre dage der effter / at Paulus kallede tilsammen de Ypperste iblant Jøderne. Der de komme tilsammen / sagde hand til dem / J Mend / kære Brødre / Jeg haffuer inted giort mod vort Folck / oc icke heller mod Federnis Seduane / Oc ieg er dog antuordet fangen aff Jerusalem i de Romeris hender / Huilcke der vilde giffuit mig løss / der de hadffde forhørt Esaiæ 6.mig / effterdi at de funde ingen Dødz sag hoss mig. Men der Jøderne talede der imod / da nøddis ieg til / at skiude mig ind faar Keyseren / icke fordi at ieg haffde noget at klage paa mit Folck faare. For den sag skyld / bad ieg eder / at ieg maatte see eder oc tale met eder. Thi at ieg er omgiffuen met denne Lencke / for Jsraels Haab skyld.

Da sagde de til hannem / Hui haffue huercken fanget scriffuelse aff Judea paa dine vegne / icke er der heller nogen Broder kommen / som haffuer forkyndet eller sagd noget ont om dig. Dog ville wi høre aff dig / huad du holder / Thi oss er vitterligt om dette Secte / at det haffuer alleuegne modsigelse. Oc der de sette hannem en dag faare / da komme der mange til hannem i hans Herbere / faar huilcke hand vdlagde oc vidnede om Guds Rige / oc predickede faar dem om Jhesu / aff Mose Low / oc aff Propheterne / fra aarle om morgenen indtil afftenen. Oc nogle fulde til det / som hand sagde / Men nogle trode icke.

Oc der de vaare icke samdrectige met huer andre / da ginge de bort / der Paulus talede it ord / At den hellig Aand haffuer talet vel formedelst Propheten Esaiam til vore Fedre / oc sagd / Gack bort til dette Folck / oc sig / J skulle det høre met øerne / oc icke forstaa / oc i skulle see det met øyene / oc icke mercke. Thi dette Folckis Hierte er forherdet / oc de høre suarlige met Øerne / oc blunde met deris Øyen / at de skulle icke en gong see met Øyene oc høre met Øerne / oc bliffue forstandige i hiertet / oc omuende sig / at ieg maatte hielpe dem. Saa skal det vere eder kundgiort / at denne Guds Salighed er sent til Hedningene / oc de skulle det høre. Oc der hand talede dette / da ginge Jøderne bort / oc haffde mange Spørssmaal mellem sig selff. ¶ Oc Paulus bleff thu aar i sin egen Leyde / oc anammede alle dem som komme ind til hannem / predickede Guds Rige / oc lærde om den HERRE Jhesu / met al Dristighed / oc det forbød ingen hannem.

Ende paa Apostlernis ❧ Gerninger.

Klik på et sidetal i tekstens venstremargin for at se en faksimile af siden.

Du kan slå ord fra teksten op i ordbogen ved at dobbelt-klikke på et ord. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.