V.

EFterdi wi ere nu bleffne Retferdige formedelst Troen / Saa haffue wi Fred met Gud / formedelst vor HERRE Jhesum Christum / Formedelst huilcken wi haffue oc en Tilgang i Troen / til denne Naade / som wi staa vdi / oc rose oss aff det Haab som wi haffue til den tilkommende Herlighed / som Gud skal giffue. Oc icke end det ^*all enistealeniste / Men wi rose oss oc aff ^*droffuelseDrøffuelse / ^*effterdieffterdi wi vide / At ^*droffuelsedrøffuelse gør taalmodighed / oc taalmodighed gør ^*forfareforfarenhed / oc ^*forfareforfarenhed gør haabet. Men Haabet lader icke ^*beskemmebeskemme. Thi Guds kærlighed er vdgyden i vore hierter formedelst den hellige Aand / som er oss giffuen.

Thi at Christus døde oc for oss Wgudelige / der wi vaare end skrøbelige effter tidens leyelighed. Nu døer ^*neppeligneppelige nogen for det Retferdige. For noget Gaat skyld torde maa vel ske nogen dø. Der faare priser Gud sin kærlighed mod oss / i det / at Christus er død for oss / ^*derder wivaare ^*end-daend da Syndere. Saa skulle wi io meget mere bliffue formedelst hannem ^*beuarebeuarede fra vreden / ^*effterdieffterdi wi ere bleffne retferdige formedelst hans Blod.

Thi at ere wi forligte met Gud / formedelst hans Søns Død / ^*derder wiend vaare Fiender / Da skulle wi meget mere bliffue salige formedelst hans Liff / ^*effterdieffterdi wi ere nu forligte? Oc icke det ^*all enistealeniste / men wi rose oss oc aff Gud / formedelst vor HERRE Jhesum Christum / formedelst huilcken wi haffue nu faaet Forligelsen.

Synden. Der faare / lige som Synden kom i Verden formedelst it Menniske / oc Døden formedelst Synden / oc Døden trengde saa igennem til alle Menniske / ^*effterdieffterdi at de syndede alle. Thi Synden vaar vel i Verden / indtil Lowen kom / Men der som ingen Low er / der acter mand icke Synden. Men Døden regnerede fra Adam indtil Mose / ocsaa offuer dem / som icke syndede / met lige saadan offuertrædelse / som Adam / huilcket der er it Billede / til det / der tilkommende vaar.

|1001 Men det vaar icke met Gaffuen / som met Synden. Thi at døde der mange vdi it Menniskis synd / Da er meget mere Guds Naade oc gaffue rigelige ^*vederfaresvederfaren mange / formedelstNaade. Ioan. 1. Jhesum Christum / som vaar det eniste Menniske i Naade.

Oc den Gaffue er icke ^*all enistealeniste offuer en Synd / som alting er ^*forderffueforderffuit / formedelst den eniste Synderis eniste synd. Thi Dommen er kommen aff en synd til Fordømelse / Men Gaffuen hielper / oc aff mange synder til Retferdighed. Thi at regnerede Døden formedelst den ene for en eniste Synd skyld / Da skulde de meget mere / som faa Naadens oc Gaffuens offuerflødighed til retferdighed regnere i Liffuit / formedelst Jhesum Christum.

Lige som nu fordømelse er kommen offuer alle Menniske formedelst it Menniskis synd / Saa er oc Liffzens retferdighed kommen offuer alle Menniske for den enis Retferdighed. Thi at lige som der ere bleffne mange Syndere for it Menniskis wlydighed / Saa bliffue oc mange retferdige formedelst den enis Lydighed.

Oc Lowen kom dissimellem ind / ^*paa-det-atpaa det at Synden skulde bliffue mectigere. Oc huor somLowen. Synden er bleffuen mectig / Der er dog Naaden bleffuen meget mectigere / Paa det at lige som Synden regnerede til Døden / Saa skal oc Naaden regnere ved Retferdighed til det euige Liff / formedelst Jhesum Christum.