II

OC ieg / kære Brødre / ^*derder ieg kom til eder / da kom ieg icke met høye ord eller met høy Visdom / at forkynde eder den guddommelige predicken. Thi iegGalat. 4. holt mig icke der faare / at ieg viste noget iblant eder / vden alene den kaarsfeste Jhesum Christum. Oc ieg vaar hoss eder / met skrøbelighed / oc met fryct / oc met stor ^*beffuelsebeffuelse / Oc mit ord oc min predicken vaar icke i Menniskelig visdoms fornumstige Tale / Men i Aandens oc Krafftens beuisning / at eders Tro skulde staa ^*fastfast / icke paa Menniskens visdom / men paa Guds Krafft.

Oc det som wi tale om / er alligeuel visdom / hoss de Fuldkomne / Jcke denne Verdens visdom / oc icke denne Verdens Øffuersters / huilcke som forgaa / Men wi tale om Guds hemmelige skiulte visdom / huilcken Gud ^*skickeskickede faar Verdens begyndelse / til vor herlighed / huilcken ingen aff denne Verdens Øffuerste kende / Thi at haffde de kent hannem / da haffde de icke kaarsfest Herlighedens HERRE. Men som screffuit staar / At inted øye haffuer seet / oc inted øre haffuer hørt / oc det er icke kommet i noget Menniskis hierte / somEsaiæ 64. Gud haffuer ^*beridbered dem / der hannem elske.

Oc Gud obenbarede oss det formedelst sin Aand / Thi Aanden ^*randsagerandsager alle ting / ocsaa Guddommens dybhed. Thi huilcket Menniske veed / huad i Mennisken er / vden menniskens aand / som er i hannem? Saa veed oc ingen / huad i Gud er / vden Guds Aand. Oc wi haffue icke ^*anammeanammet verdens Aand / Men den Aand som er aff Gud / at wi kunde vide / huad som oss er giffuit aff Gud / huilcket wi oc tale / icke met ord / som Menniskelig visdom kand lære / Men met ord / som den hellig Aand lærer / oc wi døme aandelige sager aandelige. Men det naturlige Menniske forstaar inted aff Guds Aand / Det er hannem en ^*daarlighedDaarlighed / oc hand kand det icke kende / Thi det skal dømis aandelige. Oc den som er Aandelig / dømer alting / oc dømis aff ingen. Thi huo haffuer kent HERRENS sind? Eller huo vil vnderuiseEsaiæ 40. hannem ? Men wi haffue Christi sind.