Christian 3.s danske Bibel

[1032]

IIII

JEg siger dog / Saa lenge som Arffuingen er it Barn / da er der inted forskel mellem hannem oc en Tienere / end dog at hand er en Herre offuer alt godzet / Men hand er vnder Formyndere oc Pleyemestere / indtil den beskickede tid aff Faderen. Wi oc lige saa / der wivaare Børn da vaare wi fangne vnder vduortis Skickelser. Men der tiden bleff fuldkommen / da sende Gud sin Søn / fød aff en Quinde / oc Lowen vnderdanig / Paa det at hand skulde forløse dem / som vaare vnder Lowen / At wi skulde faa Børnens vduælelse. Effterdi i ere da Børn / da sende Gud sin Søns Aand i eders hierte / som rober / Abba / kære Fader. Saa er her nu ingen Tienere mere / men idel Børn / Oc ere de Børn / da ere de ocsaa Guds Arffuinge formedelst Christum.

Men paa den tid / der i icke kende Gud / da tiente i dem / som aff naturen icke ere Guder. Men nu i haffue kent Gud (Ja meget mere ere kende aff Gud) Hui vende i eder da om / til de skrøbelige oc vedtørfftige Skickelser igen / huilcke i ville tiene paa ny igen? J holde Dage oc Maanede / oc Høytider oc Aarsstider / Jeg frycter for eder / at ieg haffuer icke maa vel ske arbeydet met eder forgeffuis. Verer dog lige som ieg / thi ieg er lige som i ere.

Kære Brødre (Jeg beder eder) J haffue inted ont giort mig. Fordi i vide / at ieg predickede Euangelium faar eder / første gong / i skrøbelighed effter Kødet / oc i foractede icke oc ey forsmaade / mine frestelser / som ieg leed effter Kødet / Men i anammede mig som en Guds Engel / ia lige som Christum Jhesum. Hui vaare i paa den tid saa salige? Jeg er eders Vidne / at / haffde det veret mueligt / da haffde i vdreffuit eders øyen / oc giffuit mig. Er ieg da saa bleffuen eders Fiende / fordi at ieg giffuer eder sandhed til kende?

De ere icke vel nidkære for eder / Men de ville komme eder til at falde fra mig / at i skulle vere nidkære for dem. Det er gaat at vere nidkær / naar som det skeer stedze for det Gode / oc icke aleniste naar ieg er næruerendis hoss eder. Mine kære Børn / huilcke ieg atter føder met angist / indtil Christus faar skabning i eder. Oc ieg vilde / at ieg vaare nu hoss eder / oc kunde foruende min røst / Thi ieg er tuilraadig om eder.

|1033 Siger mig / i som ville vere vnder Lowen / Haffue i icke hørt Lowen? Thi det staar screffuit / At Abraham haffde tho Sønner / Den ene aff tienste Quinden / Den Gene. 16. 21. anden aff den fri. Men den som vaar aff tienste Quinden / hand er fød effter kødet / Oc den aff den Fri / er fød formedelst Foriettelsen / Disse ord betyde noget. Thi det ere de thu Testamente / Det ene aff Sinai bierg / som føder til Treldom / huilcket er Agar / Thi Agar kaldis i Arabia Sina bierg / oc recker indtil Jerusalem / som er paa denne tid / oc er i treldom met sine Børn.

Men det Jerusalem / som er offuen til / det er den Fri / som er allis vor Moder. Thi det staar screffuit / Ver glad du wfructsommelige / du som icke føder / oc vdbryd oc Esaiæ 54.Roma. 9. robe / du som icke est fructsommelig. Thi den Enlige haffuer mange flere børn / End den som haffuer Mand. Men wi / kære Brødre / ere Foriettelsens Børn / effter Jsaac. Men lige som paa den tid / den som vaar fød effter kødet / forfulde den / som vaar fød effter Aanden / Saa gaar det oc nu. Men huad siger Scrifften / Vdstød tienste Quinden met hendis søn / Thi tienste Quindis søn / skal icke arffue met den fri Quindis Søn. Saa ere wiGene. 21. nu / kære Brødre / icke tienste Quindis Børn / Men den fri Quindis.

Klik på et sidetal i tekstens venstremargin for at se en faksimile af siden.

Du kan slå ord fra teksten op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.